Boligstøtteloven § 2

Denne konsoliderede version af boligstøtteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om individuel boligstøtte

Lov nr. 376 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 1. juli 2025,
som ændret ved lov nr. 1628 af 16. december 2025

§ 2

Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager folkepension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, som EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse på.

Stk. 2 Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 3 Personer, som modtager de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.