Boligstøtteloven Kapitel 13

Denne konsoliderede version af boligstøtteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om individuel boligstøtte

Lov nr. 376 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 1. juli 2025

Kapitel 13 1 Klageadgang
§ 73

Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter § 40 a, stk. 2, og §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2 Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 40 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen, selv om den ikke er indgivet digitalt.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Ankestyrelsens afgørelser vedrørende klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 40 a, stk. 2, også skal gælde ansøgninger eller meddelelser m.v. på andre nærmere angivne sagsområder.

§ 73a

I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, der følger af § 3, nr. 36, i lov nr. 574 af 10. juni 2014, ikke implementeret korrekt. Vi har implementeret den her, som den er vedtaget. Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og boligydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog § 42, stk. 2 og 5.

§ 74

(Ophævet)