Politiet oversender sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. dog stk. 7, hvis,
-
1) skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden den frist, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 2,
-
2) skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden den frist, der er fastsat i forbindelse med en tilladelse til henstand efter § 4, stk. 1, eller
-
3) politiet modtager meddelelse fra Sund og Bælt Holding A/S om, at opkrævningsperioden for bøder omfattet af § 7, stk. 1, er udløbet, og det skyldige beløb ikke er betalt.
Stk. 2 Sagen oversendes tillige til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis skyldneren misligholder en tilladelse til afdragsvis betaling efter § 4, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Stk. 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse på sager omfattet af § 7, stk. 1, hvor der er givet tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand efter § 4, stk. 1.
Stk. 4 Det er en forudsætning for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1, 2 eller 3, at politiet forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige beløb eller afdrag, og skyldneren ikke har efterkommet dette. Dette gælder dog ikke, hvis tvangsbøder indgår i det skyldige beløb.
Stk. 5 Politiet må lade hengå op til 10 dage mellem udløbet af betalingsfristen og indtil udsendelse af rykker.
Stk. 6 Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1-4.
Stk. 7 Oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1 kan undlades, når bødestraf er idømt eller vedtaget her i landet mod fysiske eller juridiske personer, der har fast bopæl eller hjemsted i udlandet, med henblik på at myndighederne i det pågældende land anmodes om at fuldbyrde bødestraffen.
Stk. 8 Skyldner skal skriftligt orienteres, såfremt myndighederne i det pågældende land, hvor skyldner har bopæl eller hjemsted, anmodes om at fuldbyrde bødestraffen efter stk. 7.