Bødebekendtgørelsen Kapitel 1

Denne konsoliderede version af bødebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1071 af 28. august 2025

Kapitel 1 Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsens kapitel 2 finder anvendelse på idømte, vedtagne eller pålagte bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i

  • 1) kriminallov for Grønland,

  • 2) lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf, 

  • 3) lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union,

  • 4) lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

§ 2

Bekendtgørelsens kapitel 3 finder anvendelse på sager, som af restanceinddrivelsesmyndigheden oversendes til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde.