Andre bilag
Bilag 1 (INDHOLDSFORTEGNELSE)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. KNALLERTENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER)
Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ STOR KNALLERT)
Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. Særlige risikoforhold i trafikken)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.
Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne.
Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.
En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til førerens orientering og beherskelse af knallerten, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold.
Ved planlægningen og gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej samt for at sikre en god indlæring, skal kørelæreren anvende retningslinjerne i lærervejledningen om køreuddannelsen til kategori AM, stor knallert, om krav til øvelsesstrækninger. Disse krav beskriver i enkeltheder, hvilke øvelsesstrækninger der er egnede til at opfylde kravene i undervisningsplanens delmålsbeskrivelser.
Det er endvidere en betingelse, at undervisning i orienteringsfærdigheder for enhver manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær tilknytning til den praktiske øvelse.
7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant
Hovedmål
Eleven skal lære at foretage igangsætning og standsning, og herunder være opmærksom på andre trafikanter, manøvremuligheder og vejgrebets størrelse.
Delmål
7.1.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved igangsætningsulykker:
1) Modparterne er næsten udelukkende bagfrakommende personbiler.
7.1.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved igangsætning:
1) Forkert indstillet spejl, eller spejl som vibrerer og dermed slører billedet.
2) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.
3) Utålmodighed, fordi der hele tiden er kørende færdsel bagfra.
4) Mulighed for motorstop fx umiddelbart efter start af kold motor.
5) Mulighed for udskridning ved acceleration på løst grus, oliepletter eller lignende.
7.1.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Bagfrakommende skjult i blinde vinkler dannet af styrthjelm, visir eller motorbrillernes stel.
2) Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.
3) Nedsat vejgreb.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder før igangsætning eller standsning:
4) Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer.
5) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.
6) Bedømme om et ophold i færdslen bagfra er tilstrækkelig stort til igangsætning eller standsning, så man ikke er til fare eller unødig ulempe.
7) Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed.
7.1.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved igangsætning:
1) Tage styrthjelm på samt justere og spænde hageremmen.
2) Tænde lyset.
3) Give tegn i god tid før igangsætning.
4) Sætte blødt i gang i balance på plan vej som indlært på lukket øvelsesplads.
5) Sætte blødt i gang i balance på stigende/hældende vej eventuelt ved brug af enten bremsepedal eller bremsegreb.
6) Accelerere så hurtigt, at kørende, der nærmer sig bagfra, normalt ikke behøver at nedsætte hastigheden.
7) Ophøre med tegngivning, senest når manøvren er afsluttet.
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved standsning:
8) Give tegn i god tid til standsning med stoplys og eventuelt med blinklys.
9) Bremse blødt op til standsning ved kørebanekant.
10) Slukke lyset.
7.1.5 Lovbestemmelser og forhold
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
1) Man skal altid give tegn ved igangsætning fra vejkant.
2) Bremselængden er det stykke vej, knallerten kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil knallerten står stille.
3) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen eller trækker bremsegrebet til.
4) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.
7.2 Placering under ligeudkørsel
Hovedmål
Eleven skal lære at placere sig korrekt på kørebanen og herunder lære at bruge øjnene rigtigt.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved placering.
Delmål
7.2.1 Kendskab til ulykker
Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.
7.2.2 Kendskab til risikoforhold
Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.
7.2.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel:
Kørebanestriber
1) »Ubrudt kantlinje« (Q 46) begrænser den del af kørebanen, som skal bruges af biler, motorcykler og store knallerter, og som man kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen. Ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (fx en busbane, cykelsti eller lignende). fx busbane, cykelsti eller lignende)
2) »Punkteret kantlinje« (Q 47) som anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linjen, hvis det i øvrigt er lovligt (fx ved vognbaneskift).
3) »Bred kantlinje« (Q 46-47) angiver, at der uden for linjen er plads til små knallerter, cyklister og fodgængere, mens en smal kantlinje angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som store knallerter. Ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (fx en busbane, cykelsti eller lignende).
4) »Vognbanelinje« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner.
5) »Varslingslinje« (Q 42) angiver, at man skal være særlig forsigtig ved overskridelse af linjen på grund af dårlig oversigt, eller fordi man snart vil møde en spærrelinje.
6) »Spærrelinje« (Q 44) som man ikke må overskride, heller ikke ved vending eller ind- og udkørsel, med mindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj).
7) »Spærreflade« (Q 45) som man ikke må køre eller standse på. Spærrefladen skal passeres til den side, hvor skraveringen peger fremad.
Færdselstavler
8) »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen til den side, pilen peger.
9) »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til hvilken side man vil køre forbi tavlen.
10) »Krybespor« (E 37) angiver, at man skal køre ind på krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end den anførte hastighed.
Helleanlæg mv.
11) Heller, færdselsfyr eller lignende skal man køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærkning eller vejen er ensrettet.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under ligeudkørsel:
12) Se efter kørebanens overflade og belægning for tegn på nedsat vejgreb så langt fremad som muligt.
13) Undlade at fastholde blikket på kørebanen umiddelbart foran knallerten, men med korte mellemrum se langt frem og så vidt muligt være opmærksom på vej- og færdselsforholdene 8-12 sek. forude.
14) Holde øjnene i bevægelse og dermed hele tiden være orienteret om forholdene forude og til siderne samt forholdene bagude ved hjælp af spejlene.
15) Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker og sving.
16) Udnytte vejens optiske ledelinjer under kørsel i sving for at stabilisere styringen.
7.2.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under ligeudkørsel:
1) Placere sig så langt til højre på kørebanen, som forholdene tillader og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller forbikørsel.
7.3 Hastighed under ligeudkørsel
Hovedmål
Eleven skal lære, at vejens omgivelser, udstyr, forløb og brug, vejrforhold, køretøjets tilstand og belæsning, førerens tilstand samt andre trafikanter, har betydning ved valg af hastighed.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning i forbindelse med hastighed.
Delmål
7.3.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved eneulykker:
1) Førere af stor knallert kommer ud for forholdsvis mange eneulykker, hvor de uden at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister herredømmet over knallerten og kører ud over vejkanten eller mod en forhindring.
2) I knap halvdelen af eneulykkerne er føreren af den store knallert beruset.
3) I nogle tilfælde hænger eneulykkerne sammen med for høj hastighed efter forholdene, herunder kørebanens tilstand og belægning som omtalt i afsnit 5.2.3 »Vejens udstyr«.
4) Der sker flest eneulykker med stor knallert på lige strækninger.
7.3.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker:
1) Fejlbedømmelse af egen hastighed.
2) Fejlbedømmelse af vejsvings skarphed.
3) Fejlbedømmelse af vejgrebet, især i vejsving og i glat eller fedtet føre.
4) Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning.
5) Træthed eller spirituspåvirkning.
6) Overvurdering af egen kørefærdighed eller knallertens manøvreevne.
7) Uopmærksomhed
7.3.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer, (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).
2) Skarpe vejsving.
3) Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt.
4) Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb, (grusvej, brosten, herunder også kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende).
5) Hastighedsdæmpende bump.
6) Hindringer forude i egen vognbane, (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere).
7) Vejrforhold, der nedsætter udsynet, (blænding fra solen, nedbør og tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed:
Kørebanestriber mv.
8) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.
9) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.
Færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser
10) »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højst tilladte hastighed på strækningen fra tavlen.
11) »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56).
12) »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.
13) »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2).
14) »Ophør af mindste hastighed« (D 56).
15) »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
16) »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
17) »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle.
18) »Anbefalet hastighed ophører« (E 40).
Færdselstavler vedrørende kørebanens overflade
19) »Glat vej« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx »Glat i vådt føre« (UA 31).
20) »Ujævn vej« (A 37) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.
21) »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag.
22) »Farlig rabat« (A 35). Årsagen kan angives på undertavle, fx »Blød rabat« eller »Høj kant«.
23) »Bump« (A 36). Angiver hastighedsdæmpende bump forude.
24) »Område med fartdæmpning« (E 53).
25) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).
Færdselstavler mv. vedrørende vejens forløb
26) »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis farlige højresving og farlige venstresving samt flere farlige sving.
27) »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving kan gennemkøres.
28) »Kantafmærkningspæle« (N 41), »kantafmærkningsplader« (N 42) og »retningspile« (O 41-42) forstærker markeringen af fx vejsving.
29) »Stejl nedkørsel« (A 46,1).
30) »Stejl stigning« (A 46,2).
31) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).
Færdselstavler mv. vedrørende jernbaneoverkørsler
32) »Anden fare« (A 99), med undertavle »Spor« angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig.
33) »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72) eventuelt med undertavle »Se efter tog« (UA 72), eller »Forvarsling for stop« (UB 11,1) advarer om jernbaneoverkørsel forude.
34) »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.
35) »Stop« (B 13) angiver, at kørende skal stoppe før passage af jernbanespor.
36) »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel (tredeling).
37) »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.
38) »Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel« (Z 72,2) eventuelt suppleret med klokke og bom.
Signalet angiver, at man skal standse før stoplinje eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen.
Færdselstavler mv. vedrørende andre farer
39) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.
40) »Lyssignal« (A 19) anvendes fx hvor signalet vanskeligt kan erkendes.
41) »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldende sten på kørebanen.
42) »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå knallerten ud af kurs især ved høje hastigheder.
43) »Anden fare« (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle.
44) »Fodgængerfelt« (E 17) anbringes ved selve fodgængerfeltet.
45) »Oplukkelig bro« (A 91).
46) »Havnekaj« (A 92).
47) »Lavtgående fly« (A 96).
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder med henblik på valg af hastighed:
48) Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af vibrationer fra knallerten og lydindtryk fra motor, vindsus mv.
49) Tjekke de umiddelbare fartindtryk ved hurtige blik på speedometret.
50) Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden.
51) Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran knallerten.
52) Se til begge sider efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, også selv om der ikke gives advarselssignaler.
7.3.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder med henblik på at tilpasse hastigheden efter forholdene:
1) Tilpasse hastigheden til den højst sikre (kørebanens tilstand, færdselsforhold, sigtforhold mv.) og lovlige på strækningen.
2) Holde hastigheden nogenlunde jævn.
3) Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over knallerten bevares og således, at knallerten kan standses indenfor den strækning, der kan overskues, og foran enhver hindring, der kan forudses.
Ved kørsel på bakker
4) Benytte eventuelt krybespor, hvis den påbudte mindste hastighed ikke kan holdes op ad bakke.
5) Eventuelt sætte hastigheden ned før en uoverskuelig bakketop.
6) Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at regulere gashåndtaget bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over længere strækning.
Placering og hastighed ved kørsel i sving
7) På forhånd tilpasse hastigheden efter svingets skarphed, eventuelt ved let bremsning.
8) Læne kroppen til samme side og med samme hældning som knallerten, men holde hovedet nogenlunde opret, og give let gas.
9) Accelerere let ved udkørslen af svinget og placere knallerten som angivet i afsnit 7.2 Placering under ligeudkørsel.
Ved jernbaneoverkørsel forude
10) Nedsætte hastigheden før jernbaneoverkørsel uanset anvisningens art, således at man kan nå at standse før jernbaneoverkørslen, hvis tog nærmer sig.
11) Standse ved stoplinje eller i betryggende afstand før krydsmærke, blinklys eller bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes eller hæves, eller man på anden måde advares om toget.
12) Standse ved stoplinje, hvor stoptavlen er opsat.
7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
1) Knallertens højst tilladte hastighed er 45 km/t.
7.4 Vognbaneskift og sammenfletning
Hovedmål
Eleven skal lære at foretage vognbaneskift og sammenfletning, herunder være opmærksom på andre køretøjers hastighed og placering, især i blinde vinkler.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved vognbaneskift og sammenfletning.
Delmål
7.4.1 Kendskab til ulykker
Behandles under senere manøvrer, hvor vognbaneskift og sammenfletning indgår.
7.4.2 Kendskab til risikoforhold
Vognbaneskift
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift:
1) Manøvren kan ofte virke overraskende, fordi andre kørende normalt forventer, at man holder sin vognbane.
2) Forkert indstillet eller vibrerende spejl.
3) Fejlbedømmelse af afstand til og hastighed hos bagfrakommende i den vognbane, man vil skifte til.
4) Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes.
Sammenfletning
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved sammenfletning:
5) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes afstand og hastighed under sammenfletningsmanøvren.
6) Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes.
7) Risiko for at komme for tæt på andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.
8) Ukritisk forventning om, at de kørende, man skal flette sammen med, altid overholder flettereglen.
7.4.3 Orienteringsfærdigheder
Vognbaneskift
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vognbaneskift og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler.
2) Bagvedkørende eller forankørende, der netop er ved at skifte vognbane.
3) Bagvedkørende tæt på i den vognbane, man vil skifte til.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved vognbaneskift:
4) Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren ikke bliver forceret.
5) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.
6) På grundlag af bagfrakommendes hastighed og placering bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at man kan skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe.
Sammenfletning
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved sammenfletning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
7) Kørende skråt bagude til højre eller venstre skjult i blinde vinkler.
8) Tegn på at kørende skråt bagude til højre eller venstre ikke overholder deres fletteregel.
9) For kort afstand til andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved sammenfletning:
10) Begynde orientering om mulighed for sammenfletning i god tid, så manøvren ikke bliver forceret.
11) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning for at orientere sig om trafikken, man skal flette sammen med.
12) På grundlag af foran eller bagvedkørendes hastighed og placering bedømme, om sammenfletningen kan gennemføres uden risiko og under gensidig hensyntagen (fletteregel).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vognbaneskift og sammenfletning:
Kørebanestriber mv.
13) »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod.
14) »Vognbanelinjer« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for vognbaneskift. Dvs. at man kun må skifte vognbane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe.
15) Vognbanelinjer afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for sammenfletning. Dvs. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i vognbanen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i vognbanen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved fx at ændre hastigheden og derved skaffe plads.
Færdselstavler
16) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).
17) »Vognbaneforløb« (E 16) angiver vognbanens forløb og færdselsretning. E 16,1 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om sammenfletning. E 16,2 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om vognbaneskift.
18) »Krybespor« (E 37). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning.
19) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende.
7.4.4 Manøvrefærdigheder
Vognbaneskift
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved vognbaneskift:
1) Kun skifte vognbane, såfremt dette ikke er til fare eller unødig ulempe for bagved kørende enten i ens egen vognbane eller i den vognbane, man vil skifte til.
2) Give tegn i god tid for at vise sin hensigt, hvis det kan være til vejledning for den øvrige trafik, fx hvis bagved kørende er tæt på.
3) Foretage vognbaneskift uden at køre et længere stykke på eventuel vognbanelinje.
4) Placere sig i den nye vognbane, som anført i afsnit 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.
5) Ophøre med eventuel tegngivning, (medmindre U-vending eller svingning straks skal udføres).
Sammenfletning
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved sammenfletning:
6) Så vidt muligt afpasse hastigheden til de kørende, man vil flette sammen med.
7) Om nødvendigt give tegn til sammenfletning for at tydeliggøre hensigten.
8) Ophøre med eventuel tegngivning straks efter sammenfletningen.
7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal give tegn ved at række en arm vandret ud til siden eller ved at bruge eventuelt blinklys, når det kan være til vejledning for andre.
7.5 Vending
Hovedmål
Eleven skal lære at foretage U-vending og herunder især være opmærksom på valg af manøvrested, andre kørendes hastighed og afstanden til dem.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved vending.
Delmål
7.5.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med vending:
Det statistiske grundlag for omstændighederne ved ulykker i forbindelse med vending er begrænset. Der forekommer dog uheld, hvor førere af stor knallert vender foran en medkørende. Modparten er typisk en personbil eller varebil.
7.5.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved U-vending:
Fra højre vejkant
1) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes og modkørendes hastighed og afstanden til dem.
Fra højre vejkant og vejens midte:
2) Fejlbedømmelse af modkørendes hastighed og afstanden til dem.
3) Opmærksomhed alene mod de modkørende, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.
4) Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.
Vending i kryds med signalregulering
5) Opmærksomhed alene på lyssignalet, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.
7.5.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved U-vending og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med U- vending:
Kørebanestriber:
2) »Spærrelinje« (Q 44), der ikke må overskrides ved vending.
Færdselstavler:
3) »Vending forbudt« (C 12).
4) »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending.
5) Spærreflade (Q 45), der ikke må overskrides ved vending.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved U-vending:
Fra højre vejkant:
6) Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side og efterfølgende U-vending.
7) Orientere sig om den øvrige færdsel, især bagved kørende og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning.
8) Orientere sig før U-vending bagud ved hjælp af spejl samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.
9) Bedømme om U-vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel.
Fra vejens midte:
10) Orientere sig som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« før placering i vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte.
11) Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vending kan foretages.
12) Bedømme om U-vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel.
Vending i kryds med signalregulering
13) Orientere sig om den øvrige færdsel, især kørende fra venstre, der svinger til højre for grønt pilsignal.
14) Holde sig orienteret om den øvrige færdsel.
7.5.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved U-vending:
Fra højre vejkant
1) Give tegn i god tid til standsning i vejsiden.
2) Nedsætte hastigheden i god tid og foretage blød opbremsning.
3) Sætte en fod eller begge fødder til jorden og bevare presset på bremsepedalen eller bremsegrebet efter standsning for at sikre sig imod, at knallerten ruller.
4) Ophøre med tegngivning.
5) Give tegn og udføre vending under langsom acceleration og skarp drejning som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning.
6) Rette knallerten op og placere sig som anført under 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.
7) Ophøre med tegngivning.
8) Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.
Fra vejens midte:
9) Placere sig i god tid i vognbanen nærmest midterrabat eller vejmidte som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning«, og give tegn.
10) Fortsætte langsomt frem midt i eventuel venstresvingsbane og eventuelt standse.
11) Udføre U-vending under langsom acceleration og skarp drejning som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning.
12) Rette knallerten op og placere sig som anført under 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.
13) Ophøre med tegngivning.
14) Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.
7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
1) Man skal før vending sikre sig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre.
2) Man skal altid give tegn før vending.
3) Vending skal ske forlæns til venstre.
7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.
Hovedmål
Eleven skal lære at afpasse hastighed og sideafstand i forhold til andre trafikanter og især være opmærksom på børn og ældre.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel forbi andre.
Delmål
7.6.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel forbi holdende mv.:
1) Modparten er oftest selve det holdende køretøj, der påkøres, for det meste i vejens højre side.
2) Nogle sammenstød sker under kørslen forbi biler eller 2-hjulede køretøjer, der netop sætter i gang fra vejkanten.
3) Andre modparter er fodgængere, der træder ud på kørebanen.
7.6.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel forbi holdende mv.:
1) For høj hastighed og især for lille sideafstand under kørsel forbi holdende bil.
2) Mindre børn, men også mange ældre fodgængeres mangelfulde forståelse for faren ved at træde ud bag en holdende bil eller bus.
3) Børns ofte impulsive og derfor overraskende adfærd, når de opholder sig ved vejen, især når de er sammen med andre børn.
4) Knallerters og cyklers tendens til at slingre ved igangsætning og standsning.
5) Faremulighed ved bildøre, der bliver åbnet foran føreren.
7.6.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel forbi holdende mv. og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj mv.
2) Tegn på igangsætning af holdende køretøj, (personer i holdende bil, synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist).
3) Tegn på, at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter i øvrigt træder eller kører ud på kørebanen (bildøre der er ved at blive åbnet, bus standset ved holdeplads, cyklist, knallertkører eller fodgængere, der vil krydse kørebanen, fødder, der er synlige under en bil).
4) Børn ved vejen.
5) Heste, kreaturer eller andre dyr på vejen.
6) Vejarbejde.
7) Gående på vej ud i et fodgængerfelt.
8) Skolepatrulje.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med kørsel forbi holdende mv.:
Kørebanestriber:
9) »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er beregnet til gåendes krydsning.
Færdselstavler mv.:
10) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.
11) »Cyklister« (A 21) advarer om, at cyklister og førere af små knallerter kører ud på kørebanen eller krydser den.
12) »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.
13) »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt.
14) »Dyrevildt« (A 26).
15) »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt, og at kørebanen ofte kan være glat eller fedtet.
16) »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen.
17) »Fodgængerfelt« (E 17) opsættes umiddelbart ved fodgængerfeltet.
Afmærkning af skolebus
18) »Skolebørnsskilt med gule blinklygter«, anbringes foran og bagpå køretøjer, der anvendes som skolebus eller lignende til transport af børn til og fra skole. Tændte blinklygter advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under forbikørsel af holdende mv.:
19) Orientere sig i god tid om mulighederne for forbikørsel og dernæst orientere sig som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning«.
20) Se efter tegn på pludselige hindringer under hele forbikørslen uden at låse blikket fast alene på det holdende køretøj mv., men også se fremad i egen vognbane.
21) Se efter modkørende, der pludselig kan dukke op.
22) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter forbikørslen, før man trækker ind til siden igen.
23) Se efter tegn på, at gående eller andre trafikanter vil krydse kørebanen i fodgængerfelt eller uden for fodgængerfelt.
24) Se efter tegn på, at en eventuel skolepatrulje leder elever over kørebanen.
7.6.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under kørsel forbi holdende mv.:
1) Nedsætte hastigheden i god afstand før holdende køretøj, børn, heste, kreaturer, vejarbejde mv., hvis det er nødvendigt for at sikre sig tid til orientering og eventuel afværgemanøvre.
2) Standse, hvis det er nødvendigt for at give plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn til at køre ud fra et stoppested.
3) Afvente eventuel modkørendes passage før vognbaneskift, hvis vejen er smal.
4) Trække ud i god afstand før hindringen.
5) Give signal til advarsel, hvis det er nødvendigt og samtidig være parat til at bremse.
6) Give gående på kørebanen, hvor der ikke er fortov, tid til at gå ind til siden og holde god afstand til dem under forbikørslen.
7) Nedsætte hastigheden under kørsel forbi gående i dårligt føre, så de så vidt muligt ikke tilstænkes.
8) Holde passende sideafstand i øvrigt ved forbikørsel.
9) Holde til højre igen på kørebanen efter forbikørslen (medmindre man vil køre forbi endnu et holdende køretøj længere fremme).
10) Køre med passende lav hastighed foran fodgængerfelt, således at gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at man vil holde tilbage.
11) Om nødvendigt holde tilbage eller standse for at lade gående eller andre trafikanter passere i fodgængerfeltet, også selv om der eventuelt er grønt lys for de kørende.
12) Køre med passende lav hastighed foran steder, hvor skolepatruljer arbejder, og standse, hvis en skolepatrulje er ved at lede elever over kørebanen.
7.7 Møde
Hovedmål
Eleven skal lære, at vejrforhold, vejforhold, færdselsforhold og modkørende med særlige styreegenskaber kan medføre, at modkørende kommer over vejens midte.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved møde.
Delmål
7.7.1. Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved mødeulykker:
1) Nogle ulykker med førere af stor knallert sker i forbindelse med møde, oftest på smalle, 2-sporede veje.
2) Omkring to tredjedele af mødeulykkerne sker i situationer, hvor knallertføreren er kommet over vejens midte, og omkring en tredjedel midt på kørebanen.
3) Modparterne er først og fremmest person- og varebiler, men også en del 2-hjulede køretøjer.
4) Der sker også enkelte sammenstød med modkørende biler, der overhaler eller vender eller en forankørende bil, der bakker.
7.7.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde:
1) Kørsel over vejmidten indebærer altid en risiko for at møde modkørende og bør derfor så vidt muligt undgås og i hvert fald være så kortvarig som muligt.
2) Modkørende, især større køretøjer vil ofte fremkalde vindturbulens, der kan påvirke knallertens kurs.
7.7.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Hindringer forude i egen kørebanehalvdel.
2) Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre).
3) Vejforhold fx bakker, hvor oversigtsforholdene kan gøre det svært at vurdere modkørendes placering.
4) Færdselsforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden, hvor den bageste vil overhale, bil der svinger ud fra parkeringsplads i venstre side).
5) Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (fx store og tunge biler, motorcykler samt køretøjer med påhængskøretøj).
6) Vejrforhold (sidevind) der kan bevirke, at man dels selv og dels mødende kan blive presset ud af kurs.
7) Møde med store vogntog der kan fremkalde vindturbulens, som kan presse mødende ud af kurs og herved øge risikoen for især »bløde« trafikanter.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med møde:
Kørebanestriber:
8) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. Ved reversible vognbaner anvendes varslingslinjer som dobbeltlinje.
9) »Spærrelinje« (Q 44), som ikke må overskrides medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller ulovligt standset eller parkeret køretøj).
Færdselstavler:
10) »Modkørende færdsel« (A 18).
11) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).
12) »Hold tilbage for modkørende« (B 18).
13) »Modkørende skal holde tilbage« (B 19).
Signaler
14) »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt. En gul blinkende diagonal pil angiver, at man snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal man skifte vognbane. Er dette ikke muligt, skal man standse.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved møde:
15) Orientere sig i god tid om modkørende og om eventuelle hindringer for mødet.
16) Undlade at se for længe direkte på den modkørende og derved modvirke tendensen til at styre i retning af den modkørende.
17) Rette blikket langt fremad i vognbanen og derved stabilisere styringen.
7.7.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved møde:
1) Nedsætte hastigheden i god tid ved møde på smal vej og i situationer, hvor det vil lette mødet.
2) Holde til højre på kørebanen i god tid før mødet for at sikre tilstrækkelig sideafstand til den modkørende, men samtidig tage hensyn til eventuelle trafikanter i vejsiden.
3) Holde sig bag ved cyklister eller knallerter, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.
4) Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er andre forhindringer i ens egen halvdel af kørebanen, (medmindre andet fremgår af færdselstavler).
5) Opretholde fuld kontrol over knallerten under mødet og være parat til at reagere hurtigt over for vindturbulens, sidevind, ujævnheder i vejen eller lignende.
7.8 Kørsel foran eller efter andre
Hovedmål
Eleven skal lære at tilpasse afstanden til foran- og bagvedkørende under hensyn til vej-, vejr- og færdselsforhold.
Eleven skal endvidere lære om færdselstavler, der har betydning for kørsel foran eller efter andre.
Delmål
7.8.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel foran eller efter andre:
1) Der sker temmelig mange ulykker med knallerter ved sammenstød med forankørende, der bremser eller nedsætter farten for at svinge.
2) Der sker også en del ulykker, hvor knallertføreren påkøres bagfra eller rammes i forbindelse med, at modparten overhaler knallerten.
3) Modparterne er først og fremmest biler, men også i en del tilfælde cyklister eller knallertkørere.
7.8.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre:
1) Placering i forankørende bils blinde vinkel, skråt bagud.
2) Store knallerters ringere bremseevne giver risiko for påkørsel af forankørende, der pludselig nedsætter farten eller bremser. I glat eller fedtet føre og ved kørsel bag et større køretøj som dækker udsynet, øges denne risiko.
3) Manglende opmærksomhed på ændring af den forankørendes hastighed eller placering.
4) Bagfrakommende som kan komme for tæt på ved overhaling.
7.8.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen, kørebane med nedsat vejgreb mv.).
2) Færdselsforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (forankørende, der giver tegn til svingning, bremsning eller skifter placering, parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn mv.).
3) Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden, (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre mv.).
4) Særlige forhold ved foran eller bagvedkørende, (stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører, køretøjer under udrykning mv.).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel foran eller efter andre:
Færdselstavler
5) »Kø« (A 20) angiver særlig risiko for kødannelse.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel foran eller efter andre:
Kørsel foran andre
6) Se i spejlet med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og således holde sig stadig orienteret om bagvedkørendes afstand, hastighed og hensigt.
7) Bedømme om afstanden til bagvedkørende hele tiden er sikker nok.
8) Bedømme om bagvedkørende har til hensigt at overhale.
9) Kontrollere om ens egen hastighed er rimeligt tilpasset forholdene.
Kørsel efter andre
10) Bedømme udstrækningen af den forankørendes blinde vinkler bagud.
11) Bedømme om afstanden til forankørende efter forholdene er stor nok til både reaktion og bremsning.
12) Undlade at fastholde blikket på den forankørende alene, men orientere sig så langt frem på vejen som muligt, også foran den forankørende.
13) Se efter, om forankørende, der svinger eller skifter vognbane, har plads til at fuldføre manøvren.
14) Se efter om overhalende eventuelt trækker brat ind foran.
7.8.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel foran eller efter andre:
Kørsel foran andre
1) Nedsætte hastigheden eller trække længere til højre på kørebanen for derved at lette overhaling, hvis man ved sin kørsel sinker den bagvedkørende eller frister den pågældende til at køre for tæt på.
2) Så vidt muligt undlade pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, hvis bagvedkørende er tæt på, især hvis det er et køretøj med ringere bremseevne, eller føret er dårligt.
3) Give tegn med stoplyset i god tid før standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden til vejledning for bagvedkørende, som er tæt på.
4) Holde så langt til højre som muligt og hastigheden må ikke sættes op, hvis den bagvedkørende vil overhale.
Kørsel efter andre
5) Så vidt muligt undgå at placere sig i forankørendes blinde vinkler bagud.
6) Holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til 2-3 sek. tidsafstand i normalt føre afhængig af førerens rutine og færdselsforholdene. Ved kørsel efter store køretøjer, skal man holde en større afstand pga. den kraftige vindturbulens.
7) Øge afstanden til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.
7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:
1) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare kan eventuelt havariblink anvendes på veje uden for tættere bebygget område for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.
2) Bremselængden er det stykke vej, knallerten kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil knallerten står stille.
3) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man aktiverer bremsen.
4) Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til ca. 2 sek. tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.
5) Afstanden til den forankørende skal øges, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.
7.9 Overhaling
Hovedmål
Eleven skal lære at vurdere den nødvendige overhalingslængde i forhold til eget køretøjs hastighed og forankørendes hastighed.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt lovbestemmelser om forbud mod overhaling, der har betydning ved overhaling.
Delmål
7.9.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved overhalingsulykker:
1) Selv om antallet af overhalingsulykker er forholdsvis beskedent, vil de ofte få et voldsomt omfang og alvorlige følger.
2) Modparterne er først og fremmest det overhalede køretøj som påkøres, oftest en cyklist.
7.9.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:
1) Mangelfuld orientering om betingelserne for overhaling eller overhalingsforbud.
2) Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med hindringer forude (sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsninger, modkørende mv.).
3) Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med lange køretøjer eller vogntog (fx traktor med påhængsvogn).
4) Overvurdering af egen accelerationsevne.
5) Undervurdering af modkørendes hastighed.
6) Forlængelse af reaktionstiden når man er i tvivl, om overhaling er mulig, og dermed tab af tid til overhalingens gennemførelse.
7) Utålmodighed efter længere tids kørsel bagved en langsomt kørende.
8) Tendens til ukritisk at følge efter en forankørende, der overhaler, uden selv at orientere sig om betingelserne for overhaling fortsat er opfyldt.
7.9.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved overhaling og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Manglende udsyn på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn og/eller lavtstående sol).
2) Modkørende i overhalingsbanen.
3) Bagfrakommende, der er ved at overhale, eller bagvedkørende, der påbegynder overhaling, eventuelt skjult i blinde vinkler.
4) Tegn på, at den forankørende vil overhale.
5) Tegn på, at den forankørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel.
6) Tegn på, at den forankørende ikke er opmærksom på overhalingen.
7) Tegn på, at den forankørende, især cyklister og knallerter, har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører overhaling:
Kørebanestriber:
8) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen. I særlige tilfælde kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.
9) »Spærrelinje« (Q 44) må ikke overskrides under overhaling.
10) Spærrelinje anvendes ofte på steder, hvor overhaling er forbudt på grund af dårlige oversigtsforhold, fx bakker og vejsving. Sådanne steder er det dog tilladt at overhale, hvis der i kørselsretningen er tilstrækkelig plads inden for spærrelinjen (dvs. mere plads end én vognbane, hvor modkørende ikke må forekomme).
11) »Dobbeltlinjer« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter linjen nærmest knallerten. Er den punkteret, må den overskrides, men er den fuldt optrukket, må den ikke overskrides.
12) »Fodgængerfelt« (S 17), hvor overhaling kun er tilladt, hvis man har fuldt udsyn over feltet.
Færdselstavler
13) »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter.
14) »Ophør af overhalingsforbud« (C 53).
15) »Ophør af forbud« (C 59), der ligeledes angiver, at overhaling på ny er tilladt, hvis betingelserne i øvrigt er til stede.
16) »Krydsmærke for jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) angiver bl.a., at overhaling er forbudt.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved overhaling:
17) Orientere sig flere gange, om betingelserne for at overhale er til stede.
18) Bedømme den nødvendige tid eller vejlængde til overhaling under hensyn til oversigten, afstand til eventuelle hindringer forude, gældende hastighedsbegrænsning, knallertens egen hastighed og accelerationsevne samt den forankørendes hastighed.
19) Bedømme om der er sikker mulighed for at trække til højre på kørebanen efter overhaling uden at genere den overhalede.
20) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning før overhalingen.
21) Orientere sig om færdslen forude og bagude under hele overhalingen og være særlig opmærksom på uforudsete hindringer.
22) Bedømme hvornår afstanden bagud til den overhalede er sikker nok til at trække ind foran den overhalede, uden at være til fare eller ulempe.
23) Orientere sig bagud ved hjælp af spejl samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.
Overhaling af venstresvingende
24) Bedømme muligheden for overhaling til højre forbi den venstresvingende.
25) Være opmærksom på krydsende færdsel foran den venstresvingende (især fodgængere eller modkørende, der svinger til venstre) og fodgængere, cyklister og knallertkørere i højre vejside.
7.9.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder før overhaling:
1) Eventuelt nedsætte hastigheden og holde sikker afstand til den forankørende og placere sig som nævnt under 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.
2) Forøge afstanden på ny, hvis en bagfrakommende overhaler og trækker ind foran.
3) Trække lidt ud til venstre for den forankørende, hvis det er nødvendigt for at forbedre orienteringen.
4) Give tegn til overhaling med venstre blinklys, hvis bagvedkørende er tæt på, så de kan blive klar over hensigten.
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under og efter overhaling:
5) Eventuelt sætte hastigheden op.
6) Øjeblikkelig afbryde overhalingen, hvis forholdene har ændret sig, og muligheden for at overhale er blevet tvivlsom.
7) Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den forankørendes blinde vinkel.
8) Gennemføre overhalingen så hurtigt som muligt uden at overskride gældende hastighedsbegrænsning.
9) Holde tilstrækkelig sideafstand til den overhalede.
10) Afbryde overhalingen, hvis en uforudset hindring dukker op, eller muligheden for overhaling er fejlbedømt.
11) Holde sin bane indtil afstanden bagud til den overhalede er tilstrækkelig, og da straks trække til højre på kørebanen igen, (medmindre man vil overhale endnu et køretøj, og betingelserne i øvrigt er opfyldt).
Overhaling af venstresvingende
12) Om nødvendigt nedsætte hastigheden og eventuelt standse, hvis den forankørende nedsætter hastigheden eller standser.
13) Foretage overhaling til højre under passende langsom kørsel og tilstrækkelig sideafstand, hvis vejen er fri.
7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre. Ved overhaling til højre forbi venstresvingende er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinje, medmindre banen til højre for kantlinjen er afmærket som en særlig bane, fx med cykelsymbol.
2) Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:
a) Der er flere vognbaner forbeholdt færdslen i samme retning,
b) Man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,
c) Krydset er reguleret af signallys eller politi, eller
d) Den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.
3) Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel.
4) Man må kun overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis kørebanen i kørselsretningen har 2 vognbaner, hvor modkørende ikke må forekomme.
5) Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, foran eller på jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter.
7.10 Kørsel i trafiksanerede områder
Hovedmål
Eleven skal lære at køre i trafiksanerede områder og herunder være opmærksom på fartdæmpende foranstaltninger og fodgængere, især legende børn.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt lovbestemmelser, der har betydning ved kørsel i trafiksanerede områder.
Delmål
7.10.1 Kendskab til ulykker
Det statistiske grundlag for omstændighederne ved ulykker i områder med fartdæmpning, på gågader og i opholds- og legeområder er endnu ikke så fyldestgørende, at der kan gives oplysninger herom.
7.10.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i trafiksanerede områder:
1) Særlige fartdæmpende foranstaltninger på veje i form af bump og/eller forskellige hindringer på kørebanen.
2) Gående, som lovligt færdes overalt på kørebanen i gågader, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.
3) Gående og især legende børn, som lovligt færdes i hele vejens bredde i opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.
7.10.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkninger, der vedrører trafiksanerede områder:
Kørebanestriber mv.
1) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.
2) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.
Færdselstavler
3) »Område med fartdæmpning« (E 53) angiver, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end den angivne hastighed.
4) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).
5) »Fodgængerfelt« (A 17) med undertavle med teksten »Gågade« angiver, at man krydser en gågade.
Eleven skal kunne angive betydningen af følgende færdselstavler:
6) »Gågade« (E 49) angiver et område, hvor særlige færdselsregler gælder. En vis kørsel kan tillades ved undertavle. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). Parkering med knallert med flere end 2 hjul må ikke ske uden for afmærkede pladser.
7) »Ophør af gågade« (E 50). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.
8) Cykelgade (E 47) angiver et område, hvor der gælder særlige færdselsregler. En evt. tilladelse til kørsel angives med undertavle, og gælde evt. særlige færdselsarter. Hastigheden skal afpasses de øvrige på området. Normalt max. 30 km/t. Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.
9) Ophør af cykelgade (E 48). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel.
10) Opholds- og legeområde (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for voksne og børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t. Parkering med knallert med flere end 2 hjul er forbudt uden for de særligt afmærkede pladser.
11) »Ophør af opholds- og legeområde« (E 52). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:
12) Se efter bump og andre fartdæmpende foranstaltninger.
13) Være særlig opmærksom på gående og legende børn.
7.10.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:
1) Køre højst med den angivne hastighed i områder med fartdæmpning og eventuelt nedsætte hastigheden yderligere under passage af fartdæmpende foranstaltninger.
2) Holde tilbage for gående ved eventuel kørsel over gågade.
3) Køre med passende lav hastighed i cykelgade.
7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af knallerten, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set knallerten og givet plads for den.
2) Ved kørsel i gågade skal man udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for de gående, og hvis der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af knallerten under dennes passage, må kørslen ikke fortsættes, før føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på knallerten og har givet plads til passage.
3) Ved kørsel i cykelgade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed overfor hinanden og må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
7.11 Fremkørsel mod kryds
Hovedmål
Eleven skal lære at afpasse hastigheden ved fremkørsel mod kryds under hensyn til oversigtsforholdene, færdselsreguleringer og andre trafikanter, både kørende og gående.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, lyssignaler og regler om vigepligt.
Delmål
7.11.1 Kendskab til ulykker
Behandles under manøvrerne ligeudkørsel, højresving og venstresving i kryds.
7.11.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved fremkørsel mod kryds:
1) For høj hastighed, så man ikke kan nå at orientere sig tilstrækkeligt eller standse før krydset.
2) Mangelfuld opmærksomhed mod færdselsreguleringen i krydset.
3) Risikoforhold i øvrigt som nævnt under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« og 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.
7.11.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved fremkørsel mod kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Dårlig oversigt i krydset.
2) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset.
3) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser brat op for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge.
4) Tegn på, at kørende i vognbanen til højre eller til venstre pludselig skifter vognbane og kører ind foran.
5) Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset, (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (undertiden for rødt lys).
6) Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres eventuelle vigepligt.
Eleven skal have kendskab til betydningen af følgende vejvisningstavler mv.:
7) »Pilevejvisere« (F 11-14) angiver vej til geografisk mål samt til havne, lufthavne, seværdigheder, serviceanlæg og lign.
8) »Frakørselsvejviser« (F 16) angiver vej til geografisk mål mv. og opstilles ved en frakørselsbanes begyndelse.
9) »Tabelvejviser« (F 18) angiver afstand til vejvisningsmålet samt rutenummer og andre oplysninger.
10) Orienteringstavler, findes som »Portalorienteringstavler« (G 11), »Diagramorienteringstavler« (G 14), »Vognbaneorienteringstavler« (G 15) samt »Tabelorienteringstavler« (G 18) og orienterer om retningen til geografiske mål mv.
11) »Afstandstavle« (H 41) angiver rutenummer og afstande til lokaliteter.
12) »Blind vej« (E 18).
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører fremkørsel mod kryds:
Kørebanestriber mv.
13) »Vognbanelinje« (Q 41) og bred, »Punkteret kantlinje« (Q 47) foran kryds angiver, at det endnu er tilladt at skifte vognbane.
14) »Spærrelinje« (Q 44) og bred, »Ubrudt kantlinje« (Q 46) foran kryds angiver, at det ikke længere er tilladt at skifte vognbane.
15) »Bred kantlinje« (Q 46 og Q 47) afgrænser normalt vognbaner, fra hvilke man ikke kan forsætte ligeud, men skal svinge enten til højre eller venstre, markeret ved pile.
16) »Vognbanepile« (R 11) angiver, at vognbanen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser. Er en vognbanepil placeret i tæt tilknytning til U i »BUS«, gælder pilen kun for bus.
17) »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden.
18) »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad (svingningsforbuddet vil også være angivet ved tavler).
19) »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man har ubetinget vigepligt. Dvs. at man skal holde tilbage for al kørende færdsel på den vej, der køres ind på eller over.
20) »Trekantsymbol« (V 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.
21) »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt og ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.
22) »Stoplinje« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn.
23) »Fodgængerfelt« (S 17). Man skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet.
Færdselstavler
24) »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at man derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset. »Farligt vejkryds« (A 11) kan vises med tilslutning fra kun èn side. UA 99 angiver, at krydset er særligt belastet af uheld.
25) »Lyssignal« (A 19) advarer om signalregulering forude.
26) »Hovedvej« (B 16) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkningen på hovedvejen.
27) »Hovedvej ophører« (B 17).
28) »Ophængt pileafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til.
29) »Påbudt kørselsretning« (D 11) angiver, i hvilken retning man skal køre.
30) »Højresving forbudt« (C 11,1).
31) »Venstresving forbudt« (C 11,2).
32) »Ubetinget vigepligt« (B 11).
33) »Forvarsling for stop« (UB 11,1), der anvendes i forbindelse med B 11.
34) »Dobbeltrettet cykelsti« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
35) »Letbane« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er en letbane, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
36) »Stop« (B 13) angiver, at man skal stoppe ved stoplinjen og derefter har ubetinget vigepligt.
Signallys i kryds
37) »Hovedsignaler« (X 11).
a) Rødt lys betyder stop, og at man skal stoppe ved stoplinje eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er stoplinje. Rødt og gult lys samtidig betyder ligeledes stop, men angiver desuden, at signalet snart skifter til grønt.
b) Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog ikke tilladt, hvis færdslen forhindrer, at man kan komme helt over krydset og dermed spærrer for den krydsende færdsel, når signalet skifter.
c) Gult lys betyder stop, og angiver desuden, at signalet snart skifter til rødt. Man skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis man er nået så langt frem, at standsning kan medføre fare.
38) (X 13). Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset, hvornår lyset for de modkørende skifter fra grønt til gult og rødt.
39) »Pilsignaler« (X 12). Rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning pilen viser.
40) Signallyset gælder uanset anden afmærkning om ubetinget vigepligt.
41) Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter reglen om højrevigepligt.
Eleven skal kunne genkende og angive, at man har ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning:
42) Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).
43) Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende).
44) Udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (fx brosten, betonsten) eller, at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej. Overkørslen kan herudover være tydeliggjort ved en indsnævring af sidevejens tværprofil.
Eleven skal have kendskab til, at den ubetingede vigepligt i en række tilfælde er tydeliggjort ved afmærkning, og at afmærkningen kun kan udelades de steder, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen.
Der kan dog være steder, hvor disse forhold ikke er fuldt opfyldt. Sådanne steder vil man også have ubetinget vigepligt.
Eleven skal kunne genkende og angive, at man har højrevigepligt, dvs. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre, på steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt for nogen af partnerne, - dog ikke ved vognbaneskift eller sammenfletning.
Eleven skal kunne genkende og angive, at man skal give fri passage for køretøjer under udrykning.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved fremkørsel mod kryds:
45) Orientere sig om færdselsreguleringen i krydset, (signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold).
46) Bedømme oversigtsforholdene i krydset.
47) Se efter gående på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt.
48) I kryds med ubetinget vigepligt orienterer man sig flere gange til begge sider (først til venstre osv.). I kryds med højrevigepligt orienterer man sig først til højre.
49) Bedømme om færdselsforholdene i lysregulerede kryds gør det muligt at nå ud af krydset før lyset skifter til grønt for den tværgående trafik.
50) Ved kørsel i cykelgade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed overfor hinanden og må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
7.11.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved fremkørsel mod kryds:
1) Køre med så lav hastighed, at der bliver tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, vigepligtsforholdene og færdslen i krydset, samt vise at man vil overholde sin eventuelle vigepligt.
2) Skifte til korrekt vognbane for den påtænkte manøvre i krydset.
3) På veje med to eller flere vognbaner med vognbanepile i samme retning placere sig i højre vognbane i den påtænkte kørselsretning, med mindre færdselsforhold, trafikafvikling og den fortsatte kørsel tilsiger andet.
4) På veje uden markerede vognbaner placere sig så langt til højre på kørebanen som muligt før højresving og ude ved midten af kørebanen før venstresving.
5) På veje med ensrettet færdsel placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen før venstresving.
Kryds med dårlig oversigt, hvor man selv har vigepligt
6) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset for at vise, at man vil overholde sin vigepligt, og således, at der kan standses inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt.
7) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der er på vej over kørebanen, uanset om der er fodgængerfelt eller ej.
8) Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved skæringen med den tværgående vej eller vigepligtstavle/hajtænder, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen.
9) Standse helt op ved stoplinje uanset oversigtsforholdene, hvis det tilkendegives ved tavle, signal eller lignende.
10) Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider på den tværgående vej ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fodgængerfelt, hajtænder eller stoplinje og standse.
Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt
11) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset, således at der kan standses inden for afstanden til den tværgående vej, indtil man har sikret sig tilstrækkeligt udsyn til begge sider.
Kryds, hvor udkørslen skal ske over fortov, rabat eller cykelsti
12) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset og for at vise, at man vil overholde sin vigepligt således, at der kan standses inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej.
13) Holde tilbage for gående på fortovet og kørende på cykelstien.
14) Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved fortovet, rabatten eller cykelstien, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset/ udkørslen.
15) Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fortovet, rabatten eller cykelstien og standse.
Kryds med god oversigt
16) Undlade standsning (medmindre færdselsforholdene gør det nødvendigt, eller der er stoptavle) ved skæringen med den krydsende vej eller ved hajtænder, hvis oversigten i krydset er så god, at man kan orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset allerede under fremkørslen.
Kryds med signalregulering
17) Forberede standsning, hvis signalet viser rødt eller har vist grønt i længere tid under fremkørsel mod krydset.
18) Standse før fodgængerfelt eller stoplinje, hvis signalet viser rødt.
19) Fortsætte ind i krydset, hvis signalet skifter fra grønt til gult, såfremt en opbremsning giver fare for påkørsel bagfra, eller standsning ikke kan ske før fodgængerfelt eller stoplinje.
20) Om nødvendigt standse for gående, der er på vej over kørebanen, selv om de går over for rødt lys.
21) Sætte hurtigt i gang, når signalet skifter til grønt, og krydset er frit.
22) Blive holdende, selv om signalet viser grønt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående færdsel.
7.12 Ligeudkørsel i kryds
Hovedmål
Eleven skal lære at bedømme hastighed på og afstand til kørende fra højre og venstre side i krydset samt lære at modvirke en tendens til at følge efter forankørende og en forventning om, at andre kørende altid overholder deres vigepligt.
Delmål
7.12.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker ved ligeudkørsel i kryds:
1) En del ulykker sker i vejkryds, hvor den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men der sker også ulykker i vejkryds med højrevigepligt og i forbindelse med rødkørsel.
2) Modparterne er helt overvejende bilister, og det er som regel bilisten, der undlader at holde tilbage for knallertføreren.
3) Modparterne er først og fremmest modkørende, der svinger til venstre ind foran knallertføreren. Dernæst kørende fra højre side, der ligeledes svinger til venstre ind foran knallertføreren eller fortsætter ligeud. En del modparter kommer fra venstre side i kryds.
4) Der sker desuden en del ulykker med modkørende, der svinger til venstre for at køre ind i en indkørsel.
5) Andre modparter er gående på vej over kørebanen både før og efter et kryds.
7.12.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ligeudkørsel i kryds:
1) Modkørende og krydsende trafikanters vanskelighed ved at opfatte en knallert eller bedømme dens hastighed korrekt, fordi en stor knallert fylder mindre i færdselsbilledet end fx en bil og let kan forveksles med den langsommere lille knallert.
2) Tendens til blot at følge efter forankørende og dermed undlade selv at orientere sig grundigt.
3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra højre og venstre side i krydset og afstanden til dem.
4) Ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
5) Ukritisk forventning om, at modkørende, der skal svinge til venstre især i lysregulerede kryds, altid holder tilbage.
6) Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
7.12.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved ligeudkørsel i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Dobbeltrettet cykelsti på den krydsende vej.
2) Kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (fx børn og ældre på cykel, knallertkørere og motorcyklister i dårligt vejr).
3) Køretøjer med særlige fartegenskaber, der kan være uventet længe om at passere krydset.
4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).
5) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.
6) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
7) Tegn på, at forankørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for.
8) Forankørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset.
9) Gående på krydsets fjerneste hjørner.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved ligeudkørsel i kryds:
Kryds med dårlig oversigt, hvor man selv har vigepligt
10) I kryds med ubetinget vigepligt orienterer man sig flere gange til begge sider (først til venstre osv.). I kryds med højrevigepligt orienterer man sig først til højre.
11) Bedømme om et ophold i færdslen er stort nok til at køre helt over krydset (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.
12) Bedømme om de kørende fra venstre (i kryds med højre vigepligt) overholder deres vigepligt.
13) Bedømme om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.
14) Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.
15) Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset.
Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt
16) Bedømme om de kørende fra venstre eller højre overholder deres vigepligt.
17) Bedømme om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.
18) Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.
19) Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset.
Kryds med signalregulering
20) Holde øje med signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt lys.
21) Undlade at fastholde blikket alene på signallyset før fremkørsel for grønt, men også orientere sig om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, eller kørende på tværs, der fortsætter over krydset i sidste øjeblik.
22) Se efter modkørende, der er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i signalregulerede kryds.
7.12.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved ligeudkørsel i kryds:
1) Sætte hurtigst muligt i gang efter eventuel standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved vigelinje, ved stoplinje, eller der, hvor udsynet er tilstrækkeligt, hvis der er fri bane til ligeudkørsel.
7.13 Højresving i kryds
Hovedmål
Eleven skal lære at afpasse hastigheden til svingets skarphed og færdselsforholdene i øvrigt, så der bliver mulighed for at orientere sig kritisk om færdslen fra venstre side i krydset, fodgængere samt bagfrakommende cyklister og knallertkørere.
Delmål
7.13.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højresving i kryds:
1) Antallet af ulykker under højresving i vejkryds er meget lille.
2) Modparterne er især kørende fra højre eller venstre på den vej, føreren af den store knallert skal svinge ind på.
7.13.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving i kryds:
1) For høj hastighed før og under højresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld eller svinget for stort med fare for at komme over i modkørendes vognbane.
2) Tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til højre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.
3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre side i krydset og afstanden til dem.
4) Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
5) Mangelfuld orientering om bagfrakommende cyklister og knallertkørere eller fejlbedømmelse af deres hastighed.
6) Mangelfuld orientering om gående ved udkørslen af krydset.
7.13.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
2) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
3) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.
4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.
5) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i blinde vinkler bagud til højre.
6) Tegn på, at ligeudkørende cyklister og knallertkørere fortsætter trods rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler.
7) Modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti.
8) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
9) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset.
10) Blokeret vognbane af fx holdende køretøj umiddelbart efter krydset.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved højresving i kryds:
11) Orientere sig om særlige vilkår for højresving under fremkørslen mod krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset.
12) Orientere sig bagud ved hjælp af spejl samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter cyklister og knallertkørere på kørebanen før placering til højresving.
13) Bedømme muligheden for at overhale forankørende cyklister og knallertkørere før rettidig placering til højresving.
14) Orientere sig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.
15) Bedømme om et ophold i færdslen fra venstre er tilstrækkelig stort til, at højresvinget kan udføres uden at tvinge de kørende til at nedsætte hastigheden eller ændre placering, hvis man selv har vigepligt.
16) Se til højre i krydset for at sikre sig, at højresvingsbanen er fri, og hvis den er blokeret af fx holdende køretøjer, da planlægge højresvinget derefter.
17) Bedømme om kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
18) Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset og bedømme, om de holder tilbage.
19) Se efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere.
20) Orientere sig bagud ved hjælp af spejl samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter cyklister og knallertkørere, der forsøger at komme frem bagfra på højre side af bilen.
21) Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til højre i krydset.
Kryds med cykelsti med og uden cykelfelt
22) Orientere sig bagud ved hjælp af spejl samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere og modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti samt cyklister på cykelfelt og bedømme om højresvinget kan udføres uden at tvinge dem til at nedsætte hastigheden eller standse.
Kryds med signalregulering
23) Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.
24) Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent.
25) Se efter modkørende, der i signalregulerede kryds er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage.
26) Bedømme om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal på cykelsti, før højresvinget udføres for grønt lys eller grøn højrepil.
7.13.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved højresving i kryds:
1) Give tegn til højresving i passende afstand fra krydset.
2) Placere sig i banen længst til højre eller i korrekt vognbane i øvrigt, som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.
3) Køre ind bagved cyklister og knallertkørere, hvis det ikke er muligt at overhale dem forsvarligt før rettidig placering til højresving.
4) Køre tæt på kørebanekant (eller kantlinje) eller kantsten for så vidt muligt at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af knallerten.
5) I kryds, hvor der i knallertens færdselsretning er anlagt cykelsti helt op til krydset, placere sig således i vognbanen, at andre trafikanter ikke fristes til at køre op på siden af knallerten i samme vognbane.
6) Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.
7) Overholde vigepligt og eventuel stoppligt for tværgående færdsel.
8) Påbegynde højresvinget hurtigst muligt, hvis der er fri bane.
9) Tilpasse hastighed, placering og styring til hjørnets skarphed, vejgrebet og føret.
10) Holde tilstrækkelig afstand til cyklister og knallertkørere, der samtidig svinger til højre fra en cykelsti, der udmunder i krydset.
11) Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der fra en cykelsti skal fortsætte ligeud i krydset.
12) Holde tilbage for ligeudkørende cyklister og knallertkørere, der er kommet frem på højre side af knallerten.
13) Holde tilbage for gående, der krydser den kørebane, der svinges ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
14) Ophøre med tegngivning senest efter højresvingets afslutning.
15) Tilpasse hastigheden og placeringen efter færdslen og den fortsatte kørsel i den ny retning.
T-kryds ved svingning fra sidevej
16) Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre side til at gennemføre højresvinget. Dette gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.
7.14 Venstresving i kryds
Hovedmål
Eleven skal lære at afpasse hastigheden til svingningen og færdselsforholdene og især bedømme modkørendes hastighed og afstanden til dem.
Eleven skal endvidere lære at modvirke en tendens til ukritisk at følge efter forankørende og en forventning om, at andre trafikanter altid overholder deres vigepligt, samt modvirke utålmodighed og ubehag ved at vente i krydset.
Delmål
7.14.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds:
1) Der sker en del ulykker med førere af stor knallert under venstresving i kryds.
2) Modparterne er for det første bagfrakommende bilister, som knallertføreren svinger ud foran.
3) Modparterne er for det andet modkørende bilister, som den venstresvingende fører af stor knallert ikke holder tilbage for.
4) Andre modparter er især bilister fra venstre side i krydset.
7.14.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving i kryds:
1) For høj hastighed før og under venstresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld og styringen usikker.
2) Mangelfuld tegngivning før venstresvinget, især af hensyn til bagfrakommende.
3) Tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til venstre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.
4) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra begge sider i krydset og hos modkørende, der skal ligeud, og afstanden til dem.
5) Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre eller højre side af krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.
6) Opmærksomhed alene om de modkørende, hvorved andre risikoforhold overses.
7) Manglende opmærksomhed på bagfrakommende.
8) Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.
9) Ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds eller frygt for at komme i vejen, når signallyset skifter, og dermed tendens til uforsigtig fuldførelse af venstresvinget.
10) Opmærksomhed alene mod signallyset i signalregulerede kryds og tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys (eller gul/rødt lys i de særlige signaler uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed overse modkørende.
11) Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
12) Tendens til at overse bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti ved udkørsel af krydset.
7.14.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
2) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
3) Bagfrakommende, som man svinger til venstre ind foran.
4) Bagfrakommende, der tilsyneladende ikke har bemærket, at man vil svinge til venstre.
5) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.
6) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.
7) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.
8) Modkørende, der skal ligeud i krydset, helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i krydsets midte.
9) Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset.
10) Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.
11) Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved venstresving i kryds:
12) Orientere sig om, at bagfrakommende er klar over hensigten.
13) Orientere sig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.
14) Bedømme om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre eller højre side er tilstrækkelig stort til at gennemføre venstresvinget (eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.
15) Se til venstre i krydset for at sikre sig, at der er fri bane til at fuldføre venstresvinget, og hvis banen er blokeret af fx holdende køretøjer, da planlægge kørslen derefter.
16) Bedømme om kørende fra venstre eller højre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
17) Se efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset.
18) Se efter gående, der er på vej i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til venstre i krydset.
Kryds med signalregulering
19) Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.
20) Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent, samt modkørende, som man skal holde tilbage for.
21) Bedømme om modkørende holder tilbage og i øvrigt sikre sig, at krydset er frit, når signalet skifter til gult eller viser grøn venstrepil.
7.14.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved venstresving i kryds:
1) Give tegn til venstresving i passende afstand fra krydset.
2) Placere sig i vognbanen længst til venstre eller i påbudt vognbane i øvrigt, som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.
3) Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene, som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.
4) Køre langsomt frem til krydsets midte og her holde tilbage for eventuel modkørende færdsel.
5) Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti.
6) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der er på vej over den kørebane, man svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
7) Ved placering eller kørselsretning frem mod krydsets midte vise, hvordan man vil køre forbi en modkørende, der også vil svinge til venstre.
8) Følge eventuel svingbane i krydset.
9) Vente med at fuldføre venstresvinget fra midten af krydset, hvis udsynet er dækket af modkørende, der ligeledes skal svinge til venstre.
10) Påbegynde venstresvinget hurtigst muligt, når der er fri bane.
11) Placere sig i højre side af den kørebane, man svinger ind på, eller, hvis der er flere baner i samme retning, da placere sig i den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel.
12) Ophøre med tegngivning senest efter venstresvingets afslutning.
13) Tilpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.
Kryds, hvor man selv har ubetinget vigepligt
14) Blive holdende ved stoplinje og ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget.
15) Afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre til fremkørsel og standsning i eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre venstresvinget herfra, når vejen er fri.
Kryds med højrevigepligt
16) Blive holdende ved krydsets begyndelse indtil fremkørsel kan ske uden risiko for at blokere for færdslen.
17) Afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side før fuldførelsen af venstresvinget.
Kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt samt T-kryds ved svingning ind på sidevej
18) Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel før fuldførelsen af venstresvinget.
T-kryds ved svingning fra sidevej
19) Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget. Dette gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.
Kryds med signalregulering
20) Sikre sig tid nok til grundig orientering om modkørende færdsel ved eventuelt at standse i krydsets midte eller ved svingbanens afslutning.
21) Slutte op bag eventuelle forankørende, der ligeledes skal svinge til venstre, men kun hvis det skønnes, at venstresvinget kan fuldføres før lyset skifter til grønt lys for den tværgående færdsel.
22) Eventuelt holde tilbage for fodgængere, der går over for rødt.
7.15 Kørsel i rundkørsel
Hovedmål
Eleven skal lære at køre i rundkørsler af forskellig størrelse og, hvis det er muligt, også i rundkørsel med signalregulering og herunder lære korrekt placering både før og i rundkørslen.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel i rundkørsel.
Delmål
7.15.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i rundkørsler:
1) Der sker en del ulykker ved indkørsel til rundkørslen, hvor bilister ikke holder tilbage for store knallerter, der kører inde i rundkørslen.
2) Der sker desuden en del eneulykker i rundkørsler med førere af stor knallert, der mister herredømmet over knallerten.
7.15.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel:
1) For høj hastighed ved fremkørsel mod rundkørslen, så orienteringen bliver mangelfuld, og vigepligten vanskeligt kan overholdes.
2) Fejlbedømmelse af vejgrebet i glat eller fedtet føre.
3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre i rundkørslen, især cyklister og knallertkørere.
4) For høj hastighed i rundkørslen, så man ikke kan holde den rigtige placering.
5) Ukritisk forventning om, at bilister, der skal ind i rundkørslen, overholder deres vigepligt.
6) Mangelfuld orientering om bagfrakommende cyklister og knallertkørere samt gående på vej over kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen.
7.15.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i rundkørsel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Nedsat vejgreb på grund af føret.
2) Køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, der let undervurderes.
3) Tegn på, at bilister, der skal ind i rundkørslen, ikke overholder deres vigepligt.
4) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
5) Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for motorcykler ved udkørsel fra rundkørsel.
6) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler mv., der vedrører rundkørsler:
7) »Rundkørsel« (A 16) advarer om rundkørsel forude.
8) »Ubetinget vigepligt« (B 11), der sammen med »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man skal holde tilbage for kørende før indkørsel i rundkørsel.
9) »Påbudt kørselsretning til højre« (D 11) angiver, at færdslen er ensrettet i rundkørslen.
10) »Påbudt kørselsretning i rundkørsel« (D 12) opsættes umiddelbart før en rundkørsel, hvor der ikke er plads til færdselstavler i midterøen.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i rundkørsel:
Fremkørsel mod rundkørsel
11) Orientere sig om færdselsreguleringen i rundkørslen (anviste vognbaner, signallys, vigepligt).
12) Orientere sig om cyklister og knallertkørere som ved højresving før placering i højre vognbane.
13) Orientere sig som ved vognbaneskift før placering i venstre vognbane.
14) Se efter krydsende fodgængere og kørende fra venstre i rundkørslen og bedømme, om et ophold er tilstrækkeligt stort til at køre ind i rundkørslen.
Udkørsel fra rundkørsel
15) Orientere sig i rundkørslen som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« og 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.
16) Orientere sig før udkørsel som ved højresving i kryds.
7.15.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i rundkørsel:
Fremkørsel mod rundkørsel
1) Køre med passende lav hastighed, så der er tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, respektere signallys eller overholde vigepligten som ved fremkørsel mod kryds.
2) Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.
3) Om nødvendigt holde tilbage for gående og i øvrigt overholde vigepligten før indkørsel i rundkørslen.
4) Køre ind i rundkørslen, hvis vejen er fri.
Udkørsel fra rundkørsel
5) Normalt blive i rundkørslens højre vognbane og køre så tæt på kørebanekanten som muligt eller vælge eventuel anvist vognbane.
6) Give tegn til højresving.
7) Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.
8) Holde tilbage før udkørslen for cyklister og knallertkørere, som ved højresving i kryds.
9) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.
7.16 Kørsel på motorvej
Der undervises ikke i kørsel på motorvej og motortrafikvej.
7.17 Kørsel ved siden af andre
Hovedmål
Eleven skal lære, at kørsel i tæt færdsel i flere rækker medfører begrænset udsyn og manøvremulighed og især være opmærksom på andre køretøjers styreegenskaber og blinde vinkler.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel i tæt færdsel.
Delmål
7.17.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel ved siden af andre:
1) Der sker en del ulykker med unge førere af stor knallert under kørsel ved siden af eller skråt bagved andre køretøjer.
2) Modparterne er først og fremmest bilister, der skifter bane umiddelbart foran knallerten.
3) Andre modparter er kørende, især bilister, der svinger ud fra højre side af vejen for at vende lige foran knallerten.
7.17.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold under kørsel ved siden af andre:
1) Vanskelighed med præcis bedømmelse af sideafstand, især til andre knallertkørere og cyklister på grund af deres slingretendens.
2) Nedsat styrepræcision i glat eller fedtet føre.
3) Begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og venstre i tættere færdsel og deraf følgende tendens til kritikløst at følge med strømmen.
4) Tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller venstre med deraf følgende tendens til at trække langsomt hen imod dem og samtidig tabe overblikket fremad og bagud.
7.17.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder under kørsel ved siden af andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Kørende skråt bagude til højre eller venstre, skjult i blinde vinkler.
2) Køretøjer i vognbanen til højre eller venstre med tendens til slingren eller særlig følsomhed for sidevind.
3) Tegn på, at køretøjer til højre eller venstre pludselig skifter vognbane.
4) Køretøjer foran i vognbanen til højre, der skal bruge mere end én vognbane til manøvrer, fx lastbiler med påhængsvogn eller sættevogn, der skal svinge til højre.
5) Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i vognbanen til højre eller venstre eller skråt foran.
6) Skift mellem sidevind og læ ved passage af store køretøjer.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel ved siden af andre:
Kørebanestriber mv.
7) »Cykelsymbol« (V 41) angiver, at cyklister og førere af små knallerter skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje, angiver, at banen er en cykelsti.
8) »Bussymbol« (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af busser i rute.
9) »Taxisymbol« (V 44). Symbolet TAXI i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44) angiver at banen kun må benyttes af taxi. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at taxi kan vælge at benytte banen.
10) »Taxisymbol for nulemissionsbil« (V 45). Symbolet TAXI NULEMISSION i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
11) »Bilsymbol for nulemissionsbil« (V 46). Symbolet NULEMISSION BIL i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af nulemissionsbiler. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen.
Det anses ikke som overhaling at passere forbi køretøjer (fx busser) i en særlig bane, der er forbeholdt disse køretøjer (fx busbane).
Færdselstavler
12) »Cyklister« (A 21) advarer om cyklister og førere af små knallerter på kørebanen, fx efter ophør af en cykelsti.
13) »Indsnævret vej« (A 43,1-3) advarer om, at vejen indsnævres, og man kan forudse vognbaneskift eller sammenfletning.
14) »Sidevind« (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde sin vognbane.
15) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.
16) »Vognbaneforløb med sammenfletning« (E 16,1) og »Vognbaneforløb med vognbaneskift« (E 16,2).
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under kørsel ved siden af andre:
17) Orientere sig ved hurtige blik om afstanden til kørende ved siden af og om deres opmærksomhed og hensigt.
18) I øvrigt se længst muligt fremad i egen vognbane under kørsel i tættere færdsel for derved at stabilisere styring og placering og i god tid at kunne forberede eventuelt vognbaneskift.
19) Se efter kørende der lovligt passerer forbi på højre side i tættere færdsel, også på veje uden afmærkede vognbaner.
7.17.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under kørsel ved siden af andre:
1) Holde vognbanen i tæt færdsel og kun skifte vognbane, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning og køre forbi holdende, eller trække til højre på kørebanen for at standse eller parkere.
2) Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til højre forbi kørende, idet dette ikke regnes for overhaling, men forbikørsel i tæt færdsel.
3) Så vidt muligt undgå at placere sig i de blinde vinkler på køretøjer til højre eller venstre ved enten at køre længere frem eller holde lidt tilbage i egen vognbane.
4) Vælge en sådan placering under kørsel i rækker, at sideafstanden til de andre kørende bliver størst mulig.
5) Overholde forbuddet mod at klemme sig ind mellem to rækker biler, selv om der tilsyneladende er plads.
6) Overholde forbuddet mod at køre ved siden af en anden knallert eller et andet køretøj i samme vognbane.
7) Holde god sideafstand til andre knallertkørere og cyklister og køretøjer i øvrigt med slingretendens.
8) Undgå at »klemme« andre knallertkørere og cyklister under forbikørsel af holdende køretøjer i højre side ved at holde passende sideafstand.
7.18 Standsning og parkering
Hovedmål
Eleven skal lære at udføre parkeringsmanøvrer langs kørebanens yderste kant og i parkeringsbås under de almindeligst forekommende færdselsforhold. Eleven skal herunder lære at sikre sig, at knallerten ikke kan sætte i gang af sig selv, og at den ikke uberettiget kan benyttes af andre.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt om lovbestemmelser, der har betydning for standsning og parkering.
Delmål
7.18.1 Kendskab til ulykker
Det statistiske grundlag for omstændighederne ved ulykker i forbindelse med standsning og parkering er endnu ikke så fyldestgørende, at der kan gives oplysninger herom.
7.18.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved parkering:
1) Opmærksomhed alene mod at finde parkeringsplads eller manøvrere ind på pladsen, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.
2) Manglende hensyn til, at parkeringsmanøvrer, især indkørsel til kantsten ofte virker overraskende på bagfrakommende, fordi de normalt forventer, at færdslen forude fortsætter i jævnt tempo.
7.18.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører standsning og parkering:
Kørebanestriber mv.
1) »Ubrudt gul linje« (T 61) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at standsning er forbudt.
2) »Punkteret gul linje« (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at parkering er forbudt.
3) »Parkeringsbås« (T 33) kan være afmærket med hvide, ubrudte linjer eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må ske inden for en bås.
4) Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer.
5) Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer. »Parkeringssymbol« (V 33) angiver, at arealet er beregnet til parkering.
6) ”Markering af ophør af standsning og parkering” (T 63) Gul trekant på kantsten eller ved kørebanekant. Symbolet angiver afslutningen af standsnings- og parkeringsforbud ved kryds.
Færdselstavler
7) Standsning forbudt« (C 61) angiver, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre der standses af hensyn til den øvrige færdsel.
8) »Parkering forbudt« (C 62) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat.
9) »Undertavler med pile«:
a) (UC 60,1) angiver, at forbuddet gælder både før og efter tavlen til nærmeste vejkryds eller næste tavle.
b) (UC 60,2) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste vejkryds eller næste tavle.
c) (UC 60,3) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste vejkryds eller foregående tavle.
10) »Undertavler med rabat«:
a) (UC 60,5) angiver, at standsning på rabat er forbudt.
b) (UC 60,6) angiver, at parkering på rabat er forbudt.
c) UC 60,7) angiver, at standsning og parkering på rabat er tilladt og tavlen kan bruges som hovedtavle.
d) (UC 60,8) angiver, angiver at standsning og parkering med en del af køretøj på fortov er tilladt og at tavlen kan bruges som hovedtavle
11) »Undertavle med tidsangivelse«:
a) (UC 61) angiver, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedage eller klokkeslæt).
b) (UC 62) angiver, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum.
c) (UC 33) angiver, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum.
d) Klokkeslæt med sorte eller hvide tal betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parentes betegner lørdage, og røde tal betegner søn- og helligdage.
12) »Zonetavle« (E 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning.
13) »Ophør af zone« (E 69).
14) »Parkering« (E 33) angiver, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsningen kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som parkeringsforbud, eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer. Hvis undertavlen fx er forsynet med symbolet for lastbil og med ordet »tilladt«, gælder der dog ingen parkeringsbegrænsning for person- og varebiler samt motorcykler. Hvis undertavlen er forsynet med symbolet for lastbil uden tekst, er det forbudt at parkere med person og varebiler samt knallerter.
15) »Hovedvej« (B 16) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område.
16) »Hovedvej ophører« (B 17).
17) »Busholdeplads« (E 31,1-2) og »Taxiholdeplads« (E 31,3) angiver, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer, herunder knallerter.
18) »Farlig rabat« (A 35) advarer mod kørsel ud i rabatten. Årsagen kan angives på undertavle.
Eleven skal kunne genkende og angive, at standsning og parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:
19) I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.
20) På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet.
21) Ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 m fra udkørslen.
22) I vejkryds eller nærmere end 10 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti.
23) Nærmere end 5 m fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.
24) Ved siden af spærrelinje i øvrigt, medmindre afstanden mellem knallerten og spærrelinjen er mindst 3 m, og der ikke er punkteret linje til højre for spærrelinjen.
25) På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.
26) På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.
27) På eller i nærheden af bakketop.
28) I eller ved et uoverskueligt vejsving.
29) På en måde, så knallerten dækker færdselstavler eller signaler.
30) I krybespor.
31) På afmærket plads for hyrevogne (taxi).
32) Ved busstoppested og ikke nærmere end 12 m på hver side af tavlen for busholdeplads (E 31,1-2), hvis der ikke er kantstensafmærkning. Er afstanden på 12 m forlænget med gul kantstensafmærkning gælder forbuddet i hele den afmærkede strækning.
Eleven skal kunne genkende og angive, at parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:
33) Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.
34) Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og frakørslen vanskeliggøres.
35) På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.
36) Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra 2-hjulet cykel, 2-hjulet knallert eller 2-hjulet knallert uden sidevogn.
37) Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.
Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved standsning og parkering:
38) Orientere sig hele tiden om den øvrige færdsel og færdselsreguleringen, mens man søger efter parkeringsplads.
39) Se bagud før nedsættelse af hastigheden eller kort standsning for nærmere at undersøge, om en parkeringsplads er brugbar.
40) Hurtigt bedømme om en tom parkeringsmulighed er stor nok, brugbar eller lovlig.
41) Hurtigt og sikkert bedømme afstande til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti, vejkryds mv. inden for hvilke parkering og standsning er forbudt.
42) Bedømme om et ophold i færdslen er tilstrækkeligt stort til at standse, uden at være til fare eller unødig ulempe.
43) Bedømme om den henstillede knallert frembyder nogen risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel, herunder risiko for at vælte.
7.18.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved standsning eller parkering:
1) Holde en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end eventuelle bagvedkørendes under søgning efter parkeringsmulighed.
2) Give tegn til standsning eller parkering med stoplys og eventuelt med blinklys.
3) Fjerne tændingsnøglen, slukke lyset og sikre sig, at eventuel tyverisikring er i funktion.
7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.
2) Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted, eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.
3) Ved standsning eller parkering skal knallerten stilles parallelt med vejkanten og, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen.
4) Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.
5) Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra knallerten, end man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte knallerten for toget.
Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser vedrørende store knallerter ifølge lokale bekendtgørelser.
7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt
Hovedmål
Eleven skal lære om de vanskeligere orienteringsforhold, der opstår ved kørsel i mørke. Der skal lægges særlig vægt på manøvrer, hvor korrekt brug af lygterne indgår, dvs. møde, kørsel foran eller efter andre samt overhaling.
Delmål
7.19.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i mørke:
1) Ca. hver anden ulykke med en stor knallert sker i mørke eller i tusmørke.
7.19.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt:
1) Betydelig nedsættelse af orienteringsmulighederne i tusmørke og mørke og i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod lavtstående sol.
2) Kørsel med tonet visir, der yderligere nedsætter orienteringsmulighederne.
3) Hel eller delvis blænding af lyset fra modkørende, som yderligere nedsætter orienteringsmulighederne.
4) Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, fx parkerede køretøjer, mørkklædte fodgængere og cyklister uden lys.
5) Vanskelighed ved selv at blive set af andre på grund af knallertens begrænsede størrelse.
6) Uensartet lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.
7.19.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal have kendskab til faremuligheder ved kørsel i mørke, som nævnt under de enkelte manøvrer i dagslys:
1) Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning mest muligt til orientering om vejens forløb og være opmærksom på, at eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside.
Møde
2) Se efter modkørende eller tegn på, at modkørende nærmer sig (fx lysskær eller lygter forude).
3) Bedømme passende afstand for eventuel nedblænding til nærlys i mørke.
4) Orientere sig om modkørende køretøjers art og størrelse efter forlygternes antal og placering.
5) Modvirke blænding ved at undlade at se direkte i de modkørendes lys og i stedet se fremad langs højre vejkant efter mulige hindringer.
Kørsel foran eller efter andre
6) Bedømme afstand til forankørende (fx efter afstanden mellem den forankørendes baglygter) og bedømme passende tidspunkt for nedblænding til nærlys.
7) Orientere sig om det forankørende køretøjs art og størrelse efter baglygternes antal og placering samt refleksanordninger.
8) Orientere sig om bagvedkørende og deres hensigt.
Overhaling
9) Orientere sig særlig omhyggeligt om betingelserne for overhaling er til stede på grund af de nedsatte synsmuligheder.
7.19.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal have kendskab til før kørsel i mørke at man skal sikre sig, at knallertens lygter lyser, som de skal, og er korrekt indstillet, som anført i afsnit 1.2.4. »Lygter, reflekser og horn«.
Eleven skal have kendskab til følgende manøvrefærdigheder under kørsel i mørke, herunder især den rette brug af positionslys, nærlys og fjernlys:
Normalt brug af lyset
1) Bruge lyssignal (blink med forlygterne) i stedet for lydsignal til advarsel, medmindre faren er overhængende.
Kørsel foran eller efter andre
2) Skifte til nærlys ved indhentning, hvis der er risiko for, at eventuelt fjernlys kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og nærlyset i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.
Overhaling
3) Skifte til nærlys ved indhentning af forankørende hvis der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og nærlyset i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.
Standsning
4) Anvende stoplyset for at advare bagfrakommende, fx under afventning af mulighed for venstresving midt på kørebanen.
Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen
5) Bruge nærlyset som det normale - aldrig positionslyset - når det er tåge, dis, regn eller sigtforholdene på anden måde er dårlige. I stedet for nærlyset må anvendes tågeforlys.
6) Eventuelt bruge fjernlyset i særlig tæt tåge om dagen, for at sikre, at man bliver set på længst mulig afstand.
7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af køretøjets lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende sigt- eller lysforhold - enten for at gøre knallerten synlig for andre trafikanter, eller for at man selv kan se tilstrækkeligt.
7.20 Kørsel i tunnel
Der undervises ikke i kørsel i tunnel.
7.21 Kørsel ved letbane
Hovedmål
Eleven skal lære at køre i trafikken, hvor orienterings- og manøvrefærdigheder er mere krævende på grund af letbaners særlige udformning og trafikkens særlige karakter.
Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel ved letbane.
Kørsel ved letbane er obligatorisk, hvor en undervisningslektion af mindst 45 minutters varighed tillader kørsel både frem og tilbage til letbanen og kørsel ved letbanen.
Der skal anvendes en af følgende letbaner:
1. Århus Letbane.
2. Odense Letbane (fra 2021)
Hvis der ikke skal køres ved letbane, skal der i stedet i teorilokalet undervises i de praktiske færdigheder ved kørsel ved letbane.
Delmål
7.21.1 Kendskab til ulykker
Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker ved letbanen:
1) Der sker ulykker ved letbanen, hvor trafikanter misforstår eller overser det røde lyssignal.
2) Der sker ulykker med fodgængere, der overser letbanens tog ved krydsning af sporet.
3) Der sker ulykker med trafikanter, der under manøvrer med bilen overser letbanens tog.
4) Der sker ulykker med trafikanter, der misforstår eller fejlfortolker de særlige trafikforhold omkring letbanen
7.21.2 Kendskab til risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel ved letbane:
1) Manglende opmærksomhed på lyssignaler og tavler, således at vigepligten ikke overholdes, og der sker påkørsel af letbanen.
2) Manglende opmærksomhed på letbanen under udførelse af andre trafikale manøvrer, hvorved der sker påkørsler med letbanens tog.
3) Letbanekøretøjers bremselængde er lang, og derfor er det vigtigt, at øvrige trafikanter er særlig opmærksomme på letbanekøretøjer.
7.21.3 Orienteringsfærdigheder
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel ved letbanen, som nævnt under delmålene 7.2 – 7.14, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de særlige trafikforhold ved letbanen.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved letbanen og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
1) Muligheden for, at man overser eventuelt rødt lyssignal ved letbanen.
2) Muligheden for at andre trafikanter har deres opmærksomhed på letbanen og ikke på de øvrige trafikanter.
3) Letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. Det indebærer, at et letbanekøretøj kører efter de hastighedsgrænser, der gælder i og uden for tættere bebygget område. Letbanekøretøjers hastighed må dog som udgangspunkt ikke overstige hastighedsgrænsen for busser (maks. 80 km/t).
4) Være opmærksom på letbanens fortsatte forløb, når der foretages en overhaling eller forbikørsel af et letbanekøretøj.
Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning:
Færdselstavler mv.:
Kørebanestriber
1) »Symbol for letbanekøretøj« (V 43). Symbol for letbanekøretøj (V 43). Symbolet LETBANEKØRETØJ i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer
Færdselstavler
2) »Letbane« (UB 11,3). Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt en letbane, hvor færdsel med letbanekøretøjer i begge retninger er tilladt. Tavlen kan bruges sammen med »Ubetinget vigepligt« (B 11).
Signaler
3) »Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil« (X 19). Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. »Pilsignal« (X 12). Bus- og letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.
Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med »Hovedsignal« (X 11). Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.
Lokalt kan der forekomme anden afmærkning.
7.21.4 Manøvrefærdigheder
Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel ved letbane:
Kørsel ved letbane
1) Tilpasse hastigheden ved kørsel ved letbane, så man får tid til at vænne sig til de ændrede trafikforhold.