Bilag 9

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)

  • Bilag 2 (0. INDLEDNING)

  • Bilag 3 (1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.)

  • Bilag 4 (2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ)

  • Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)

  • Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)

  • Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)

  • Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED VOGNTOG, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING)

  • Bilag 9 (7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ)

  • Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)

  • Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)

  • Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)

7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ
Bilag 9

Formålet med undervisningen i de udvidede øvelser er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt samt på en energi- og miljørigtig måde at tilpasse kørslen til de skiftende risikoforhold og faremuligheder samt gældende færdselsregler på forskellige typer veje med forskellig trafiktæthed under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.

Ved kørsel med store og tunge vogntog er det af større betydning end ved kørsel med almindelig bil, at man som fører lærer at »læse« trafikken længere fremme, så kørslen i tide kan tilpasses ændrede færdselsforhold. Man skal altså i højere grad end ved de små biler være forudseende og opmærksom, så man kan forudse situationerne og dermed give sig selv tid til at kunne reagere på den rigtige måde (hastighedstilpasninger, gearvalg, placering mv.).

Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne.

De enkelte øvelser/manøvrer skal gennemføres med et vogntog, som opfylder bestemmelserne til vogntog, kategori C1/E, i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag.

Øvelserne/manøvrerne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse/manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.

Køreuddannelsen til kategori C1/E forudsætter, at eleverne har kørekort til kategori C1 og dermed nogen kørselserfaring.

Derfor anses det ikke for påkrævet at øve hver manøvre særskilt.

Lærervejledningen til undervisningsplanen beskriver kravene til øvelsesstrækninger til gennemførelse af manøvrer.

Da køreuddannelsen til kategori C1 anses for grundlæggende for uddannelsen til kategori C1/E, er der i delmålene for de udvidede øvelser på vej alene anført forhold af speciel betydning for kørsel med vogntog. Ud over dette skal undervisningen i fornødent omfang omfatte repetition af delmålene i udvidede øvelser på vej for køreuddannelsen til kategori C1.

Da det statistiske grundlag for ulykker med lastbilvogntog er begrænset, skelnes der ikke mellem kategori C1/E og kategori C/E. Derfor omfatter delmålene både ulykker med kategori C/E og kategori C1/E.

De udvidede øvelser på vej omfatter følgende manøvrer:

7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant

7.2 Placering under ligeudkørsel.

7.3 Hastighed under ligeudkørsel.

7.4 Vognbaneskift og sammenfletning.

7.5 Vending og baglænskørsel.

7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

7.7 Møde.

7.8 Kørsel foran eller efter andre

7.9 Overhaling.

7.11 Fremkørsel mod kryds.

7.12 Ligeudkørsel i kryds.

7.13 Højresving i kryds.

7.14 Venstresving i kryds.

7.15 Kørsel i rundkørsel.

7.16 Kørsel på motorvej.

7.17 Kørsel ved siden af andre.

7.18 Standsning og parkering.

7.20 Kørsel i tunnel.

7.21 Kørsel ved letbane

Hovedmål

Eleven skal lære øvelsens manøvrer. Eleven skal endvidere lære at orientere sig grundigt bagud ved hjælp af spejle samt fremad og til siderne i nødvendigt omfang.

Eleven skal endvidere lære at bakke og bedømme vogntogets længde og herunder især være opmærksom på, at andre trafikanter og genstande kan overses på grund af de vanskeligere orienteringsmuligheder.

Frontalkollisioner er den uheldstype, der medfører de største konsekvenser i forbindelse med ulykker med lastbiler, og derfor er det vigtigt at lære eleven at være opmærksom på mulighederne for at undgå disse ulykker. Eleven skal lære at være opmærksom og forudseende samt lære vigtigheden af at efterleve hastighedsbestemmelserne.

Der skal i undervisningen især lægges vægt på praktiske øvelser i de manøvrer, der indebærer særlige vanskeligheder under kørsel med stort påhængskøretøj.

Delmål

7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant

7.1.2 Kendskab til risikoforhold

Repetition af delmålene i 7.1.2 i undervisningsplan for kategori C1

7.1.3 Orienteringsfærdigheder

Repetition af delmålene i 7.1.3 i undervisningsplan for kategori D1.

Eleven skal beherske orienterings- og manøvrefærdigheder ved igangsætning og standsning ved kørebanekant som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.3 »Igangsætning og standsning ved kørebanekant«.

7.1.4-7.1.5 Manøvrefærdigheder og lovbestemmelser og forhold

Repetition af delmålene i 7.1.4-7.1.5 i undervisningsplan for kategori C1.

7.2 Placering under ligeudkørsel

7.2.3-7.2.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.2.3-7.2.4 i undervisningsplan for kategori B.

7.3 Hastighed under ligeudkørsel

7.3.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker:

1) Lastbil med påhængskøretøj har tendens til hurtig saksning ved bremsning i glat eller fedtet føre og ved blokering af bremser, især under kørsel ned ad bakke.

2) Øget sidevindsfølsomhed ved kørsel med påhængskøretøj med høj opbygning.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.3.2 i undervisningsplan for kategori C1.

7.3.3 Orienteringsfærdigheder

Repetition af delmålene i 7.3.3 i undervisningsplan for kategori C1.

7.3.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder vedrørende hastighed:

1) Højst køre med den lovlige og sikre hastighed.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.3.4 i undervisningsplan for kategori C1.

7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende hastighed:

1) Lastbil med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må højst køre 80 km/t, også på motortrafikvej.

2) Lastbil med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må på motorvej højst køre 80 km/t.

3) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må i tættere bebygget område, bortset fra motorveje og motortrafikveje, på strækninger med højere lokal hastighedsgrænse følge den skiltede hastighed op til højest 80 km/t.

7.4 Vognbaneskift og sammenfletning

7.4.3-7.4.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.4.3-7.4.4 i undervisningsplan for kategori B.

7.5 Vending og baglænskørsel

7.5.2 Kendskab til risikoforhold

Repetition af delmålene i 7.5.2 i undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B.

7.5.3-7.5.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske orienterings- og manøvrefærdigheder ved baglænskørsel som beskrevet under indledende øvelser på vej, afsnit 2.4 »Højresving om hjørner«.

7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

7.6.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv.:

1) Vogntog kræver god sideafstand til holdende, gående mv., især ved kraftig sidevind.

7.6.3-7.6.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.6.3-7.6.4 i undervisningsplan for kategori C1.

7.7 Møde

7.7.2–7.7.4 Kendskab til risikoforhold samt orienterings- og manøvrefærdigheder.

Repetition af delmålene i 7.7.2-7.7.4 i undervisningsplan for kategori C1.

7.8 Kørsel foran eller efter andre

7.8.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre:

1) Vogntogets ringere bremseevne giver risiko for påkørsel af forankørende, der pludselig nedsætter hastigheden.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.8.2 i undervisningsplan for kategori C1.

7.8.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagvedkørende, der afventer overhalingsmulighed eller fortryder påbegyndt overhaling og trækker ind bagved vogntoget igen.

2) Overhalingsmulighed forude for bagvedkørende (fx ophør af vejsving eller passage af bakketop) efter kørsel over en længere strækning uden overhalingsmulighed.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.8.3 i undervisningsplan for kategori C1.

7.8.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel foran eller efter andre:

1) I god tid forberede manøvrer og ved tegngivning eller ændring af hastighed og placering tydeliggøre hensigten af hensyn til bagvedkørende.

2) Hjælpe bagvedkørende til overhaling, når forholdene tillader det, ved at trække så langt til højre som muligt og eventuelt nedsætte hastigheden, men undlade at vinke bagvedkørende frem.

3) Holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til 2-3 sek. tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.

4) Øge afstanden til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.

5) Uden for tættere bebygget område, skal der holdes så stor afstand til forankørende, at bagfrakommende, der vil overhale, har plads nok til at trække ind foran.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.8.4 i undervisningsplan for kategori C1.

7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold

Eleven skal kunne angive følgende forhold:

1) Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til ca. 2-3 sek. tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.

Repetition af delmålene i 7.8.5 i undervisningsplan for kategori B.

7.9 Overhaling

7.9.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:

1) Påhængskøretøjets størrelse, som ved højere hastighed frembringer kraftigt vindtryk bagude eller læ i sidevind, hvorved overhalede cyklister og knallertkøreres styring eller kurs påvirkes.

2) Fejlbedømmelse af påhængskøretøjets længde med risiko for at trække for tidligt ind foran den overhalede, især cyklister og knallertkørere.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.9.2 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.9.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

1) »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter. Forbuddet kan ved undertavle indskrænkes til kun at gælde bestemte køretøjer, fx lastbil med påhængskøretøj.

2) »Ophør af overhalingsforbud« (C 53).

I øvrigt repetition af delmålene i 7.9.3 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.9.4-7.9.5 Manøvrefærdigheder og lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved overhaling:

1) Vente med at trække til højre på kørebanen efter overhalingen, indtil det er sikkert, at påhængskøretøjet ikke kommer for tæt på den overhalede.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.9.4-7.9.5 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.11 Fremkørsel mod kryds

7.11.3-7.11.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.11.3-7.11.4 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.12 Ligeudkørsel i kryds

7.12.1 Kendskab til ulykker

7.12.2 Kendskab til risikoforhold

Repetition af delmålene i 7.12.2 for kategori C1

7.12.3-7.12.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.12.3-7.12.4 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.13 Højresving i kryds

7.13.3-7.13.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske orienterings- og manøvrefærdigheder ved forlæns højresving som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.4 »Højresving om hjørner«.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.13.3-7.13.4 i undervisningsplan for kategori C1.

7.14 Venstresving i kryds

7.14.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving:

1) Fejlbedømmelse af vogntogets længde, der kan medføre blokering af krydsende eller modkørende færdsels bane ved for tidlig fremkørsel i krydset eller ved for tidlig svingning ud af krydset.

7.14.3-7.14.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.13.3-7.14.4 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.15 Kørsel i rundkørsel

7.15.1 Kendskab til ulykker

Repetition af delmålene i 7.15.1 i undervisningsplan for kategori C.

7.15.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel:

1) Fejlbedømmelse af rundkørslens udformning og dermed den nødvendige svingnings skarphed, hvorved tilkørselshastigheden ofte vælges for høj.

7.15.3 Orienteringsfærdigheder

Repetition af delmålene i 7.15.3 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.15.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i rundkørsel:

1) Placere sig hensigtsmæssigt under hensyntagen til rundkørslens udformning enten som anført i 7.15.4 i undervisningsplan for kategori B, eller så langt til højre som muligt, uanset hvilken vej rundkørslen skal forlades ad. Dette skyldes nedsat mulighed for at orientere sig langs vogntogets højre side.

2) Tilpasse hastigheden gennem rundkørslen i forhold til vogntogets opbygning og placering af gods.

I øvrigt repetition af delmålene i 7.15.4 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.16 Kørsel på motorvej

7.16.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker på motorvej:

1) Der sker en del ulykker i forbindelse med vogntogs vognbaneskift eller sammenfletning, herunder til og frakørsel til motorvej.

7.16.2-7.16.5 Kendskab til risikoforhold, orienterings- og manøvrefærdigheder samt lovbestemmelser i øvrigt

Repetition af delmålene i 7.16.2-7.16.5 i undervisningsplan for kategori C1.

7.17 Kørsel ved siden af andre

7.17.3-7.17.4 Orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.17.3-7.17.4 i undervisningsplanen for kategori C1.

7.18 Standsning og parkering

7.18.1-7.18.2 Kendskab til ulykker og risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende ulykker og risikoforhold:

1) Ukritisk standsning og parkering med store vogntog uden tilstrækkeligt hensyn til andres orienteringsmuligheder og sikkerhed. Dette gælder især i mørke og i usigtbart vejr.

7.18.3 Orienteringsfærdigheder

Repetition af delmålene i 7.18.3 i undervisningsplan for kategori C1.

7.18.4. Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved standsning og parkering:

1) Udføre baglæns parkering mod markeret mål, som anført i afsnit 2.5 »Baglænskørsel med målbremsning«.

2) Aktivere parkeringsbremsen, slukke lyset, fjerne tændingsnøglen og sikre sig, at eventuel tyverisikring er i funktion.

3) Vente med at åbne døre, indtil man har sikret sig, at det kan ske uden risiko for andre.

7.18.5 Lovbestemmelser

Repetition af delmålene i 7.18.5 i undervisningsplan for kategori C1.

7.20 Kørsel i tunnel

7.20.2-7.20.4 Kendskab til risikoforhold samt orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.20.2-7.20.4 i undervisningsplanen for kategori B.

7.21 Kørsel ved letbane

7.21.2-7.21.4 Kendskab til risikoforhold, samt orienterings- og manøvrefærdigheder

Repetition af delmålene i 7.21.2-7.21.4 i undervisningsplan for kategori B.