Bilag 9

Tilbage til: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A1, A2 og A)

  • Andre bilag

  • Bilag 1INDHOLDSFORTEGNELSE
  • Bilag 20. INDLEDNING
  • Bilag 31. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR
  • Bilag 42. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS
  • Bilag 53. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER
  • Bilag 64. TRAFIKANTADFÆRD
  • Bilag 75. VEJFORHOLD
  • Bilag 86. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL
  • Bilag 97. MANØVRER PÅ VEJ
  • Bilag 108. Særlige risikoforhold i trafikken
  • Bilag 119. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG
  • Bilag 1210. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE

7. MANØVRER PÅ VEJ

Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert, hensynsfuldt samt på en energi- og miljørigtig måde at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.

Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne.

Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.

En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til førerens orientering og beherskelse af motorcyklen, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold.

Ved planlægningen og gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej samt for at sikre en god indlæring skal kørelæreren anvende retningslinjerne i lærervejledningen om køreuddannelsen til kategori A om krav til øvelsesstrækninger. Disse krav beskriver i enkeltheder, hvilke øvelsesstrækninger der er egnede til at opfylde kravene i undervisningsplanens delmålsbeskrivelser. Det indebærer blandt andet, at der forinden kørsel i mørke gennemføres kørsel på en længere vejstrækning (landevejskørsel kombineret med kørsel i byområde i dagslys).

Det er endvidere en betingelse, at undervisning i orienteringsfærdigheder for enhver manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær tilknytning til den praktiske øvelse.

7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant

Hovedmål

Eleven skal lære at foretage igangsætning og standsning og herunder være opmærksom på andre trafikanter, manøvremuligheder og vejgrebets størrelse.

Delmål

7.1.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændighed ved igangsætningsulykker:

1) Modparterne er næsten udelukkende bagfrakommende.

7.1.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved igangsætning:

1) Forkert indstillet spejl(e) eller spejl(e), som vibrerer og dermed slører billedet.

2) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.

3) Utålmodighed, fordi der hele tiden er kørende færdsel bagfra.

4) Mulighed for motorstop.

5) Mulighed for udskridning ved acceleration på løst grus, oliepletter eller lignende.

7.1.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagfrakommende skjult i blinde vinkler dannet af styrthjelm, visir eller motorbrillernes stel.

2) Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.

3) Nedsat vejgreb.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder før igangsætning eller standsning:

4) Se fremad og bagud efter færdsel eller andre hindringer.

5) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.

6) Bedømme, om et ophold i færdslen bagfra er tilstrækkelig stort til igangsætning eller standsning, så man ikke er til fare eller unødig ulempe.

7) Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed.

7.1.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved igangsætning:

1) Give tegn i god tid før igangsætning.

2) Sætte blødt i gang i balance på plan vej som indlært på lukket øvelsesplads.

3) Sætte blødt i gang i balance på stigende/hældende vej eventuelt ved brug af enten bremsepedal eller bremsegreb.

4) Igangsætningen skal ske så hurtigt, at eventuelt bagfrakommende normalt ikke behøver at nedsætte hastigheden.

5) Accelerere og skifte gear tidligt. Under acceleration springes gear eventuelt over.

6) Ophøre med tegngivning, senest når manøvren er afsluttet.

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved standsning:

7) Give tegn i god tid til standsning med stoplys og eventuelt med blinklys.

8) Bremse blødt op til standsning ved kørebanekant.

9) Standse motoren.

10) Eventuelt slukke lyset.

7.1.5 Lovbestemmelser og forhold

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Man skal altid give tegn ved igangsætning fra vejkant.

2) Bremselængden er det stykke vej, motorcyklen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil motorcyklen står stille.

3) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man aktiverer bremserne.

4) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.

7.2 Placering under ligeudkørsel

Hovedmål

Eleven skal lære at placere sig korrekt på kørebanen og herunder lære at bruge øjnene rigtigt.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved placering.

Delmål

7.2.1 Kendskab til ulykker

Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.

7.2.2 Kendskab til risikoforhold

Behandles under senere manøvrer, hvor placering indgår.

7.2.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med placering under ligeudkørsel:

Kørebanestriber

1) »Ubrudt kantlinje« (Q 46) begrænser den del af kørebanen, som skal bruges af biler, motorcykler og store knallerter, og som man kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen. Ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (fx busbane, cykelsti eller lignende)

2) »Punkteret kantlinje« (Q 47), som anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linjen, hvis det i øvrigt er lovligt (fx ved vognbaneskift).

3) »Bred kantlinje« (Q 46-47) angiver, at der uden for linjen er plads til cyklister og fodgængere, mens en smal kantlinje angiver, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som motorcyklerne. Ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (fx en busbane, cykelsti eller lignende).

4) »Vognbanelinje« (Q 41) angiver adskillelse mellem vognbaner.

5) »Varslingslinje« (Q 42) angiver, at man skal være særlig forsigtig ved overskridelse af linjen på grund af dårlig oversigt, eller fordi man snart vil møde en spærrelinje.

6) »Spærrelinje« (Q 44), som man ikke må overskride, heller ikke ved vending eller ind- og udkørsel, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj).

7) »Spærreflade« (Q 45), som man ikke må køre eller standse på. Spærrefladen skal passeres til den side, hvor skraveringen peger fremad.

Færdselstavler

8) »Påbudt passage« (D 15) angiver, at man skal køre forbi tavlen til den side, pilen peger.

9) »Valgfri passage« (D 16) angiver, at man selv må vælge, til hvilken side man vil køre forbi tavlen.

10) »Krybespor« (E 37) angiver, at man skal køre ind på krybesporet, hvis man kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at man skal forlade krybesporet igen, hvis man kører hurtigere end den anførte hastighed.

Helleanlæg mv.

11) Heller, færdselsfyr eller lignende skal man køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærkning, eller vejen er ensrettet.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under ligeudkørsel:

12) Se efter kørebanens overflade og belægning for tegn på nedsat vejgreb så langt fremad som muligt.

13) Se langt frem og så vidt muligt være opmærksom på vej- og færdselsforholdene 8-12 sek. forude, og dermed undlade at fastholde blikket på kørebanen umiddelbart foran motorcyklen.

14) Være forudseende i trafikken, så væsentlige og unødige hastighedsnedsættelser undgås, hvorved der kan opnås en brændstofbesparelse.

15) Holde øjnene i bevægelse og dermed hele tiden være orienteret om forholdene forude og til siderne samt forholdene bagude ved hjælp af spejlene.

16) Se længst muligt fremad på vejen, hvor oversigten begrænses af bakker og sving.

17) Udnytte vejens optiske ledelinjer under kørsel i sving for at stabilisere styringen.

7.2.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af egen placering i vognbanen og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Ved placering helt til højre på kørebanen forøges risikoen for at blive overset eller forvekslet med knallerter.

2) Ved placering ved vejmidten i skarpe venstrekurver, hvorved man læner sig ind over de modkørendes kørebanehalvdel, øges risikoen for påkørsel af modkørende.

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under ligeudkørsel:

3) Placere sig i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller forbikørsel.

4) Placere sig således i vognbanen, at motorcyklen bliver så synlig som muligt for andre trafikanter (fx umiddelbart til højre eller til venstre for en tænkt midterlinje), at afstanden til andre trafikanter bliver størst mulig, at bilister ikke fristes til at køre ved siden af i samme vognbane, og at det bedst mulige vejgreb opnås.

5) Trække til højre på smalle veje før bakketop.

6) Trække ud mod vejkanten før vejsving til venstre og ind mod midterlinjen før vejsving til højre for at opnå bedst muligt udsyn over svinget. Derefter følge den såkaldte »ideallinje« gennem svinget hen mod dets »toppunkt« og således mindske risikoen for udskridning ved at »flade svinget ud«.

7.2.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Motorcykel må ikke føres ved siden af andet køretøj.

7.3 Hastighed under ligeudkørsel

Hovedmål

Eleven skal lære, at vejens omgivelser, udstyr, forløb og brug, vejrforhold, køretøjets tilstand og belæsning, førerens tilstand samt andre trafikanter har betydning ved valg af hastighed.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning i forbindelse med hastighed.

Delmål

7.3.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker:

1) Motorcyklister kommer ud for særligt mange eneulykker, hvor de uden at have nogen modpart at tage hensyn til pludselig mister herredømmet over motorcyklen og kører ud over vejkanten eller mod en forhindring.

2) Eneulykkerne hænger først og fremmest sammen med for høj hastighed efter forholdene, herunder kørebanens tilstand og belægning som omtalt i afsnit 5.2.3 »Vejens udstyr«.

3) Der sker lidt flere eneulykker i vejsving end på lige strækninger.

4) I vejsving sker der flest eneulykker ved kørsel ud over vejkanten i svingets yderside.

7.3.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ulykker:

1) Fejlbedømmelse af egen hastighed.

2) Fejlbedømmelse af vejsvings skarphed.

3) Fejlbedømmelse af vejgrebet, især i vejsving og i glat eller fedtet føre.

4) Forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning.

5) Træthed samt spiritus- eller narkopåvirkning.

6) Overvurdering af egen kørefærdighed eller motorcyklens manøvreevne.

7) Uopmærksomhed.

7.3.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Vejsving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle hindringer (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).

2) Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb.

3) Jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt.

4) Kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb (grusvej, brosten, herunder også kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende).

5) Hastighedsdæmpende bump.

6) Hindringer forude i egen vognbane (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere).

7) Vejrforhold, der nedsætter udsynet (blænding fra solen, nedbør og tåge) eller nedsætter vejgrebet (glat eller fedtet føre).

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med valg af hastighed:

Kørebanestriber mv.

8) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.

9) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.

Færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser

10) »Lokal hastighedsbegrænsning« (C 55) angiver den højst tilladte hastighed på strækningen fra tavlen. Tavlen kan være en variabel, elektronisk tavle.

11) »Ophør af lokal hastighedsbegrænsning« (C 56).

12) »Ophør af forbud« (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.

13) »Mindste hastighed« (D 55) angiver, at man ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2).

14) »Ophør af mindste hastighed« (D 56).

15) »Tættere bebygget område« (E 55) angiver bl.a. den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.

16) »Ophør af tættere bebygget område« (E 56) angiver bl.a. ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.

17) »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle.

18) »Anbefalet hastighed ophører« (E 40).

Færdselstavler vedrørende kørebanens overflade

19) »Glat vej« (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx »Glat i vådt føre« (UA 31).

20) »Ujævn vej« (A 37) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.

21) »Løse sten« (A 33) advarer om særlig fare for stenslag.

22) »Farlig rabat« (A 35). Årsagen kan angives på undertavle, fx »Blød rabat« eller »Høj kant«.

23) »Bump« (A 36). Angiver hastighedsdæmpende bump forude.

24) »Område med fartdæmpning« (E 53).

25) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).

Færdselstavler mv. vedrørende vejens forløb

26) »Vejsving« (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis farlige højresving og farlige venstresving samt flere farlige sving.

27) »Hastighedsangivelse« (UA 41) angiver den hastighed, hvormed vejsving kan gennemkøres.

28) »Kantafmærkningspæle« (N 41), »Kantafmærkningsplader« (N 42) og »Retningspile« (0 41-42) forstærker markeringen af fx vejsving.

29) »Stejl nedkørsel« (A 46,1).

30) »Stejl stigning« (A 46,2).

31) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

Færdselstavler mv. vedrørende jernbaneoverkørsler

32) »Anden fare« (A 99) med undertavle »Spor« angiver krydsende spor, hvor personale advarer med flag, signallygte eller på anden måde om, at tog nærmer sig.

33) »Jernbaneoverkørsel uden bomme« (A 72) eventuelt med undertavle »Se efter tog« (UA 72) eller »Forvarsling for stop« (UB 11,1) advarer om jernbaneoverkørsel

forude.

34) »Jernbaneoverkørsel med bomme« (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.

35) »Stop« (B 13) angiver, at kørende skal stoppe før passage af jernbanespor.

36) »Varsling af elektrificeret bane« (UA 73).

37) »Afstandsmærker« (A 75) angiver afstanden til jernbaneoverkørsel (tredeling).

38) »Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel« (A 74,1-2) opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.

39) »Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel« (Z 72,2) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet angiver, at man skal standse før stoplinje eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen.

Færdselstavler mv. vedrørende andre farer

40) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.

41) »Lyssignal« (A 19) anvendes fx, hvor signalet vanskeligt kan erkendes.

42) »Stenskred« (A 34) angiver, at der er fare for nedfaldne sten på kørebanen.

43) »Sidevind« (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå motorcyklen ud af kurs især ved høje hastigheder.

44) »Anden fare« (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle.

45) »Fodgængerfelt« (E 17) anbringes ved selve fodgængerfeltet.

46) »Oplukkelig bro« (A 91).

47) »Havnekaj« (A 92).

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder med henblik på valg af hastighed:

48) Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen, fornemmelse af vibrationer fra motorcyklen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj mv.

49) Tjekke hastigheden ved hurtige blik på speedometret.

50) Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden.

51) Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran motorcyklen.

52) Se efter bagfrakommende, især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før kørsel op ad bakke.

53) Se efter bagvedkørende, der eventuelt accelererer eller vil overhale ned ad bakke.

54) Se til begge sider efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, også selv om lyd- og/eller blinksignaler ikke er aktiveret.

7.3.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder med henblik på at tilpasse hastigheden efter forholdene:

1) Tilpasse hastigheden til den højeste sikre (kørebanens tilstand, færdselsforhold, sigtforhold mv.) og lovlige på strækningen, dog under hensyntagen til motorcyklens eventuelle lavere tophastighed, og herunder skifte glidende til et passende gear.

2) Holde hastigheden nogenlunde jævn ved behersket brug af gashåndtaget.

3) Tilpasse hastigheden således, at det fulde herredømme over motorcyklen bevares, og således at motorcyklen kan standses inden for den strækning, der kan overskues, og før enhver hindring, der kan forudses.

4) Køre i så højt gear som muligt for at spare brændstof, dog uden at motoren sejtrækker.

Ved kørsel på bakker

5) Eventuelt skifte til lavere gear før bakken.

6) Benytte eventuelt krybespor, hvis den påbudte mindste hastighed ikke kan holdes op ad bakke.

7) Eventuelt sætte hastigheden ned før en uoverskuelig bakketop.

8) Vælge passende gear til kørsel ned ad bakke efter bakkens hældning og længde.

9) Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at regulere gashåndtaget, eventuelt skifte til lavere gear eller bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over længere strækning.

Placering og hastighed ved kørsel i sving

10) Trække ud mod vejkanten før venstresving og på 2-sporede veje ind mod linjemidterlinjen før højresving for at opnå bedst muligt udsyn over svinget.

11) På forhånd tilpasse hastigheden efter svingets skarphed, eventuelt ved let bremsning og valg af passende gear.

12) Opnå den rette hældning på motorcyklen til kørsel efter »linjeideallinjen« (dvs. »flade svinget ud«) for at minimere centrifugalkraftens virkning.

13) Læne kroppen til samme side og med samme hældning som motorcyklen, men holde hovedet nogenlunde opret, og give let gas.

14) Undgå at placere motorcyklen så tæt på modkørendes vognbane midtvejs i et venstresving, at man ved kropshældningen kan blive ramt af modkørende.

15) Accelerere let ved udkørslen af svinget og placere motorcyklen som angivet i afsnit 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.

Ved jernbaneoverkørsel forude

16) Nedsætte hastigheden før jernbaneoverkørsel uanset anvisningens art, således at man kan nå at standse før jernbaneoverkørslen, hvis tog nærmer sig.

17) Standse ved linjestoplinje eller i betryggende afstand før krydsmærke, blinklys eller bom, hvis tog nærmer sig, eller hvis blinksignalet er tændt, bomme sænkes eller hæves, eller man på anden måde advares om toget.

18) Standse ved linjestoplinje, hvor stoptavlen er opsat.

7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Uden for tættere bebygget område (bortset fra motorveje) må man normalt højst køre 80 km/t.

2) Ved kørsel med tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj må man højst køre 80 km/t.

7.4 Vognbaneskift og sammenfletning

Hovedmål

Eleven skal lære at foretage vognbaneskift og sammenfletning, herunder være opmærksom på andre køretøjers hastighed og placering, især i blinde vinkler.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved vognbaneskift og sammenfletning.

Delmål

7.4.1 Kendskab til ulykker

Behandles under senere manøvrer, hvor vognbaneskift og sammenfletning indgår.

7.4.2 Kendskab til risikoforhold

Vognbaneskift

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift:

1) Manøvren kan ofte virke overraskende, fordi andre kørende normalt forventer, at man holder sin vognbane.

2) Forkert indstillet eller vibrerende spejl.

3) Fejlbedømmelse af afstand til og hastighed hos bagfrakommende i den vognbane, man vil skifte til.

4) Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes.

Sammenfletning

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved sammenfletning:

5) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes afstand og hastighed under sammenfletningsmanøvren.

6) Orientering bagud i for lang tid ad gangen, hvorved uforudsete hindringer forude ikke bemærkes.

7) Risiko for at komme for tæt på andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.

8) Ukritisk forventning om, at de kørende, man skal flette sammen med, altid opfylder deres flettepligt.

7.4.3 Orienteringsfærdigheder

Vognbaneskift

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved vognbaneskift og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagfrakommende, skjult i blinde vinkler.

2) Bagvedkørende eller forankørende, der netop er ved at skifte vognbane.

3) Bagvedkørende tæt på i den vognbane, man vil skifte til.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved vognbaneskift:

4) Begynde orientering om mulighed for vognbaneskift i god tid, så manøvren ikke bliver forceret.

5) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.

6) På grundlag af bagfrakommendes hastighed og placering bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at man kan skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe.

Sammenfletning

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved sammenfletning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

7) Kørende skråt bagude til højre eller venstre skjult i blinde vinkler.

8) Tegn på, at kørende skråt bagude til højre eller venstre ikke overholder deres flettepligt.

9) For kort afstand til andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved sammenfletning:

10) Begynde orientering om mulighed for sammenfletning i god tid, så manøvren ikke bliver forceret.

11) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning for at orientere sig om trafikken, man skal flette sammen med.

12) På grundlag af foran- eller bagvedkørendes hastighed og placering bedømme, om sammenfletningen kan gennemføres uden risiko.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med vognbaneskift og sammenfletning:

Kørebanestriber mv.

13) »Pile for vognbaneskift« (R 15) angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilene peger mod.

14) »Vognbanelinjer« (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for vognbaneskift. Dvs. at man kun må skifte vognbane, hvis det kan gøres uden at være til fare eller unødig ulempe.

15) Vognbanelinjer afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for sammenfletning. Dvs. at man skal tilpasse hastigheden til de kørende i vognbanen ved siden af og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i vognbanen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette ind, ved fx at ændre hastigheden og derved skaffe plads (gensidig hensyntagen).

Færdselstavler

16) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

17) »Vognbaneforløb« (E 16) angiver vognbanens forløb og færdselsretning. E 16.1 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om sammenfletning. E 16.2 angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om vognbaneskift.

18) »Krybespor« (E 37). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkning angiver, at man skal køre efter reglen for sammenfletning.

19) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at reglen for sammenfletning er gældende.

7.4.4 Manøvrefærdigheder

Vognbaneskift

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved vognbaneskift:

1) Så vidt muligt tilpasse hastigheden til færdslen i den vognbane, man vil skifte til.

2) Så vidt muligt undlade at skifte vognbane, hvis bagvedkørende enten i ens egen vognbane eller i den vognbane, man vil skifte til, derved tvinges til at nedsætte hastigheden.

3) Give tegn i god tid for at vise sin hensigt, hvis det kan være til vejledning for den øvrige trafik, fx hvis bagvedkørende er tæt på.

4) Placere sig i den nye vognbane som anført i afsnit 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.

5) Ophøre med eventuel tegngivning (medmindre U-vending eller svingning straks skal udføres).

Sammenfletning

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved sammenfletning:

6) Afpasse hastigheden til de kørende, man vil flette sammen med.

7) Om nødvendigt give tegn til sammenfletning for at tydeliggøre hensigten.

8) Ophøre med eventuel tegngivning straks efter sammenfletningen.

7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) Man skal give tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre.

7.5 Vending

Hovedmål

Eleven skal lære at foretage U-vending og herunder især være opmærksom på valg af manøvrested, andre kørendes hastighed og afstanden til dem.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved vending.

Delmål

7.5.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med vending:

1) Modparterne er først og fremmest bagfrakommende biler.

7.5.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved U-vending:

Fra vejens midte

1) Fejlbedømmelse af modkørendes hastighed og afstanden til dem.

2) Opmærksomhed alene mod de modkørende, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.

3) Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.

Fra højre vejkant

4) Fejlbedømmelse af bagfrakommendes og modkørendes hastighed og afstanden til dem.

Vending i kryds med signalregulering

5) Opmærksomhed alene på lyssignalet, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.

7.5.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved U-vending og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til motorcyklens styreegenskaber (vendediameter).

2) Ukritisk valg af manøvrested med utilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).

3) Fejlbedømmelse af forfra- og bagfrakommendes hastighed og afstanden til dem.

4) Ukritisk forventning om, at der ved grønt pilsignal er frit.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med U-vending:

Kørebanestriber

5) »Spærrelinje« (Q 44), der ikke må overskrides ved vending.

Færdselstavler

6) »Vending forbudt« (C 12).

7) »Venstresving forbudt« (C 11,2), der ligeledes forbyder vending.

8) Spærreflade (Q 45), der ikke må overskrides ved vending.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved U-vending:

Fra vejens midte

9) Orientere sig som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« før placering i vognbanen nærmest midterrabat eller vejens midte.

10) Bedømme, om et ophold i den modkørende færdsel er stort nok til, at U-vending kan foretages.

11) Bedømme, om U-vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel.

Fra højre vejkant

12) Se efter et passende sted til lovlig standsning i højre side og efterfølgende U-vending.

13) Orientere sig om den øvrige færdsel, især bagvedkørende og eventuelt andre standsede køretøjer i vejkanten før standsning.

14) Orientere sig før U-vending bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.

15) Bedømme, om U-vending kan foretages sikkert uden at være til fare eller ulempe for anden færdsel.

Vending i kryds med signalregulering

16) Orientere sig om den øvrige færdsel, især kørende fra venstre, der svinger til højre for grønt pil-signal.

17) Holde sig orienteret om den øvrige færdsel.

7.5.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved U-vending:

Fra vejens midte

1) Placere sig i god tid i vognbanen nærmest midterrabat eller vejmidte som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« og give tegn.

2) Fortsætte langsomt frem i eventuel venstresvingsbane og herunder skifte til lavere gear og eventuelt standse.

3) Udføre U-vending under langsom acceleration og skarp drejning som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning.

4) Rette motorcyklen op og placere sig som anført under 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.

5) Ophøre med tegngivning.

6) Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.

Fra højre vejkant

7) Give tegn i god tid til standsning i vejsiden.

8) Nedsætte hastigheden i god tid og foretage blød opbremsning.

9) Sætte en fod eller begge fødder til jorden og bevare presset på bremsepedalen eller bremsegrebet efter standsning for at sikre sig imod, at motorcyklen ruller.

10) Ophøre med tegngivning.

11) Give tegn og udføre vending under langsom acceleration og skarp drejning som indlært på lukket øvelsesplads, således at vendingen afsluttes i højre vognbane i den nye retning.

12) Rette motorcyklen op og placere sig som anført under 7.2 »Placering under ligeudkørsel«.

13) Ophøre med tegngivning.

14) Afpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.

7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal før vending sikre sig, at manøvren kan ske uden fare eller ulempe for andre.

2) Man skal altid give tegn før vending.

3) Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.

7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

Hovedmål

Eleven skal lære at afpasse hastighed og sideafstand i forhold til andre trafikanter og især være opmærksom på børn og ældre.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel forbi andre.

Delmål

7.6.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel forbi holdende mv.:

1) Modparten er oftest selve det holdende køretøj, der påkøres, for det meste i vejens højre side, men også ret ofte i vejens venstre side.

2) En del sammenstød sker under kørslen forbi biler eller 2-hjulede køretøjer, der netop sætter i gang fra vejkanten.

3) Andre modparter er fodgængere, der træder ud på kørebanen delvis skjult af et holdende køretøj.

7.6.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel forbi holdende mv.:

1) For høj hastighed og især for lille sideafstand under kørsel forbi holdende bil, når man tager de begrænsede muligheder for afværgehandling i betragtning for alle parter.

2) Mindre børn, men også mange ældre fodgængeres mangelfulde forståelse for faren ved at træde ud foran/bag ved en holdende bil eller bus.

3) Børns ofte impulsive og derfor overraskende adfærd, når de opholder sig ved vejen, især når de er sammen med andre børn.

4) Knallerters og cyklers tendens til at slingre ved igangsætning og standsning.

7.6.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel forbi holdende mv. og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Nedsat udsyn på grund af holdende køretøj mv.

2) Tegn på igangsætning af holdende køretøj (personer i holdende bil, synlig udstødnings røg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist).

3) Tegn på, at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter i øvrigt træder eller kører ud på kørebanen (bildøre, der er ved at blive åbnet, bus standset ved holdeplads, cyklist eller knallertkører, der vil krydse kørebanen, fødder synlige under bil).

4) Børn ved vejen.

5) Heste, herunder ryttere, dyr eller kreaturer på vejen.

6) Vejarbejde.

7) Gående på vej ud i et fodgængerfelt.

8) Skolepatrulje.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med kørsel forbi holdende mv.:

Kørebanestriber

9) »Fodgængerfelt« (S 17) angiver den del af kørebanen, der er beregnet til gåendes krydsning.

Færdselstavler mv.

10) »Fodgængerfelt« (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.

11) »Cyklister« (A 21) advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den.

12) »Børn« (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.

13) »Ryttere« (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt.

14) »Dyrevildt« (A 26).

15) »Kreaturer« (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt, og at kørebanen ofte kan være glat eller fedtet.

16) »Vejarbejde« (A 39) advarer bl.a. om arbejdere på kørebanen.

17) »Fodgængerfelt« (E 17) opsættes umiddelbart ved fodgængerfeltet.

Afmærkning af skolebus

18) »Skolebørnsskilt med gule blinklygter« anbringes foran og bagpå køretøjer, der anvendes som skolebus eller lignende til transport af børn til og fra skole. Tændte blinklygter advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under forbikørsel af holdende mv.:

19) Orientere sig i god tid om mulighederne for forbikørsel og dernæst orientere sig som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning«.

20) Se efter tegn på pludselige hindringer under hele forbikørslen uden at låse blikket fast alene på det holdende køretøj mv., men også se fremad i egen vognbane.

21) Se efter modkørende, der pludselig kan dukke op.

22) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter forbikørslen, før man trækker ind til siden igen.

23) Se efter tegn på, at gående eller andre trafikanter vil krydse kørebanen i fodgængerfelt eller uden for fodgængerfelt.

24) Se efter tegn på, at en eventuel skolepatrulje leder elever over kørebanen.

7.6.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under kørsel forbi holdende mv.:

1) Nedsætte hastigheden i god afstand før holdende køretøj, børn, heste, kreaturer, vejarbejde mv., hvis det er nødvendigt for at sikre sig tid til orientering og eventuel afværgemanøvre.

2) Standse, hvis det er nødvendigt for at give plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn til at køre ud fra et stoppested.

3) Afvente eventuel modkørendes passage før vognbaneskift, hvis vejen er smal.

4) Trække ud i god afstand før hindringen.

5) Give signal til advarsel, hvis det er nødvendigt, og samtidig være parat til at bremse.

6) Give gående på kørebanen, hvor der ikke er fortov, tid til at gå ind til siden og holde god afstand til dem under forbikørslen.

7) Nedsætte hastigheden under kørsel forbi andre i dårligt føre, så de så vidt muligt ikke tilstænkes.

8) Holde passende sideafstand i øvrigt ved forbikørsel.

9) Holde til højre igen på kørebanen efter forbikørslen (medmindre man vil køre forbi endnu et holdende køretøj længere fremme).

10) Køre med passende lav hastighed foran fodgængerfelt, således at gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at man vil holde tilbage.

11) Om nødvendigt holde tilbage eller standse for at lade gående eller andre trafikanter passere i fodgængerfeltet, også selv om der eventuelt er grønt lys for de kørende.

12) Køre med passende lav hastighed foran steder, hvor skolepatruljer arbejder, og standse, hvis en skolepatrulje er ved at lede elever over kørebanen.

7.7 Møde

Hovedmål

Eleven skal lære, at vejrforhold, vej forhold, færdselsforhold og modkørende med særlige styreegenskaber kan medføre, at modkørende kommer over vejens midte.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved møde.

Delmål

7.7.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved mødeulykker:

1) Der sker temmelig mange ulykker med motorcyklister i forbindelse med møde, oftest på smalle, 2-sporede veje.

2) Knap halvdelen af mødeulykkerne sker i situationer, hvor motorcyklisten er kommet over vejens midte, og omkring en tredjedel midt på kørebanen.

3) Modparterne er overvejende person- og varebiler.

4) Der sker også en del sammenstød med modkørende biler, der vender, forankørende, der bakker, eller køretøjer, der overhaler.

7.7.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde:

1) Kørsel over vejmidten kan indebære en risiko for sammenstød med modkørende og bør derfor være så kortvarig som muligt.

2) Modkørende, især større køretøjer, vil ofte fremkalde vindturbulens, der påvirker motorcyklens kurs.

7.7.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Hindringer forude i egen kørebanehalvdel.

2) Vejforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre).

3) Vejforhold, fx bakker, hvor oversigtsforholdene kan gøre det svært at vurdere modkørendes placering.

4) Færdselsforhold, der kan bevirke, at modkørende kommer over vejens midte (fx holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden, hvor den bageste vil overhale, bil, der svinger ud fra parkeringsplads i venstre side).

5) Modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (fx store og tunge biler, motorcykler samt køretøjer med påhængskøretøj).

6) Vejrforhold (sidevind), der kan bevirke, at man dels selv og dels mødende kan blive presset ud af kurs.

7) Møde med store vogntog, der kan fremkalde vindturbulens, som kan presse mødende ud af kurs og herved øge risikoen for især »bløde« trafikanter.

8) Modkørendes uopmærksomhed, der bevirker, at de kommer over vejens midte.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der har sammenhæng med møde:

Kørebanestriber

9) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. Ved reversible vognbaner anvendes varslingslinjer som dobbeltlinje.

10) »Spærrelinje« (Q 44), som ikke må overskrides, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (fx vejarbejde eller ulovligt standset eller parkeret køretøj).

Færdselstavler

11) »Modkørende færdsel« (A 18).

12) »Indsnævret vej« (A 43,1-3).

13) »Hold tilbage for modkørende« (B 18).

14) »Modkørende skal holde tilbage« (B 19).

Signaler

15) »Vognbanesignal« (Y 17), hvor rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt. En gul, blinkende diagonal pil angiver, at man snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod, mens grøn pil angiver, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal man skifte vognbane. Er dette ikke muligt, skal man standse.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved møde:

16) Orientere sig i god tid om modkørende og om eventuelle hindringer for mødet.

17) Undlade at se for længe direkte på den modkørende og derved modvirke tendensen til at styre i retning af den modkørende.

18) Rette blikket i midten af den fri vognbane fremad og derved stabilisere styringen.

7.7.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved møde:

1) Nedsætte hastigheden i god tid ved møde på smal vej og i situationer, hvor det vil lette mødet.

2) Holde til højre på kørebanen i god tid før mødet for at sikre tilstrækkelig sideafstand til den modkørende, men samtidig tage hensyn til eventuelle trafikanter i vejsiden.

3) Holde sig bag ved cyklister eller knallerter, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.

4) Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er andre forhindringer i ens egen halvdel af kørebanen (medmindre andet fremgår af færdselstavler).

5) Opretholde fuld kontrol over motorcyklen under mødet og være parat til at reagere hurtigt over for vindturbulens, sidevind, ujævnheder i vejen eller lignende.

7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

1) På en vej med tre vognbaner må man ikke køre i vognbanen yderst til venstre, medmindre færdslen er ensrettet.

7.8 Kørsel foran eller efter andre

Hovedmål

Eleven skal lære at tilpasse afstanden til foran- og bagvedkørende af hensyn til vej-, vejr- og færdselsforhold samt miljøet.

Eleven skal endvidere lære om færdselstavler, der har betydning for kørsel foran eller efter andre.

Delmål

7.8.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel foran eller efter andre:

1) Der sker temmelig mange ulykker med motorcyklister ved sammenstød med forankørende, der enten bremser eller nedsætter farten for at svinge til venstre, eller som trækker til højre på kørebanen og derpå vender.

2) Der sker også en del ulykker, hvor motorcyklisten påkøres bagfra.

3) Modparterne er først og fremmest biler, men også ofte 2-hjulede trafikanter.

7.8.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre:

1) Placering i forankørende bils blinde vinkel, skråt bagud til venstre.

2) En afstand i køretid under 2 sek. er for kort til, at man altid kan nå at afværge sammenstød, hvis den forankørende pludselig nedsætter hastigheden eller bremser.

3) I glat eller fedtet føre og ved kørsel bag et større køretøj, som dækker udsynet, eller ved kørsel med passager er 2 sek. ikke altid tilstrækkeligt til reaktion og bremsning.

4) Manglende opmærksomhed på ændring af den forankørendes hastighed eller placering.

7.8.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Vejforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, (vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, hindringer på kørebanen, kørebane med nedsat vejgreb mv.).

2) Færdselsforhold, der kan nødvendiggøre pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning (parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn mv.).

3) Vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre mv.).

4) Særlige forhold ved foran- eller bagvedkørende (stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører, køretøjer under udrykning mv.).

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel foran eller efter andre:

Færdselstavler

5) »Kø« (A 20) angiver særlig risiko for kødannelse.

Vejafmærkning

6) Sikkerhedssymbol (V 60) anvendes til at vise den anbefalede sikkerhedsafstand. Den anbefalede minimale sikkerhedsafstand er til stede, når der er 2 symboler til køretøjet foran.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel foran eller efter andre:

Kørsel foran andre

7) Se i spejlene med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og således holde sig stadig orienteret om bagvedkørendes afstand, hastighed og hensigt.

8) Bedømme, om afstanden til bagvedkørende hele tiden er sikker nok.

9) Bedømme, om bagvedkørende har til hensigt at overhale.

10) Bedømme, om en eventuel nedsættelse af hastigheden kan ske uden risiko for bagvedkørende.

11) Kontrollere, om ens egen hastighed er rimeligt tilpasset forholdene og ikke overdreven lav.

Kørsel efter andre

12) Bedømme udstrækningen af den forankørendes blinde vinkler bagud.

13) Bedømme, om afstanden til forankørende efter forholdene er stor nok til både reaktion og bremsning.

14) Undlade at fastholde blikket på den forankørende alene, men orientere sig så langt frem på vejen som muligt, også foran den forankørende.

15) Se efter, om forankørende, der svinger eller skifter vognbane, har plads til at fuldføre manøvren.

16) Se efter, om overhalende eventuelt trækker brat ind foran.

7.8.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel foran eller efter andre:

Kørsel foran andre

1) Så vidt muligt holde trafikrytmen, dog må hastigheden ikke overskride den højeste, lovlige og sikre hastighed på strækningen.

2) Nedsætte hastigheden eller trække til højre på kørebanen for derved at lette overhaling, hvis man ved sin kørsel sinker den bagvedkørende eller frister den pågældende til at køre for tæt på.

3) Så vidt muligt undlade pludselig nedsættelse af hastigheden eller bremsning, hvis bagvedkørende er tæt på, især hvis det er et køretøj med ringere bremseevne, eller føret er dårligt.

4) Give tegn med stoplyset i god tid før standsning eller hurtig nedsættelse af hastigheden til vejledning for bagvedkørende, som er tæt på.

5) Holde så langt til højre som muligt, og hastigheden må ikke sættes op, hvis den bagvedkørende vil overhale.

Kørsel efter andre

6) Så vidt muligt undgå at placere sig i forankørendes blinde vinkler bagud.

7) Foretrække at placere sig til venstre for midten af en forankørende bil og derved undgå oliesporet i vognbanens midte og opnå bedre udsyn.

8) Holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til mindst 2 sekunders tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene. Ved kørsel efter store køretøjer, skal man holde større afstand pga. den kraftige vindturbulens. For at undgå unødvendige accelerationer og opbremsninger kan afstanden med fordel øges for derved at reducere energiforbruget.

9) Øge afstanden til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.

7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og andre forhold:

1) Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, fx motorcykler med påhængskøretøj, skal holde så stor afstand til forankørende uden for tættere bebygget område, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind imellem.

2) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare kan havariblink anvendes på andre veje end motorveje uden for tættere bebygget område for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.

3) Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til mindst 2 sekunders tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene. Ved kørsel efter store køretøjer skal man holde større afstand pga. den kraftige vindturbulens.

4) Afstanden til den forankørende, skal øges, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.

7.9 Overhaling

Hovedmål

Eleven skal lære at vurdere den nødvendige overhalingslængde i forhold til eget køretøjs accelerationsevne samt forankørendes hastighed.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt lovbestemmelser om forbud mod overhaling, der har betydning ved overhaling.

Delmål

7.9.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved overhalingsulykker:

1) Selv om antallet af overhalingsulykker er forholdsvis beskedent, vil de ofte få et voldsomt omfang og alvorlige følger på grund af hastigheden.

2) Modparterne er først og fremmest det overhalede køretøj som påkøres, oftest en bilist, og i en del tilfælde modkørende.

7.9.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:

1) Mangelfuld orientering om betingelserne for overhaling eller overhalingsforbud.

2) Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med hindringer forude (sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsninger, modkørende mv.).

3) Undervurdering af den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med lange køretøjer eller vogntog (lastbiler og vogntog er mærket med forskellige refleksplanker).

4) Overvurdering af egen accelerationsevne.

5) Undervurdering af modkørendes hastighed

6) Forlængelse af reaktionstiden, når man er i tvivl, om overhaling er mulig, og dermed tab af tid til overhalingens gennemførelse.

7) Utålmodighed efter længere tids kørsel bag ved en langsomt kørende.

8) Tendens til ukritisk at følge efter en forankørende, der overhaler uden selv at orientere sig, om betingelserne for overhaling fortsat er opfyldt.

9) Kraftig vindturbulens ved overhaling af store køretøjer.

10) Risiko for nedsættelse af udsynet ved overhaling af især store køretøjer på grund af opsprøjt fra våde kørebaner.

7.9.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved overhaling og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Manglende udsyn på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn og/eller lavtstående sol).

2) Modkørende i overhalingsbanen.

3) Bagfrakommende, der er ved at overhale, eller bagvedkørende, der påbegynder overhaling, eventuelt skjult i blinde vinkler.

4) Tegn på, at den forankørende vil overhale.

5) Tegn på, at den forankørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel.

6) Tegn på, at den forankørende ikke er opmærksom på overhalingen.

7) Tegn på, at den forankørende har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.

8) Flere forankørende i kolonne med kort afstand mellem hinanden.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører overhaling:

Kørebanestriber

9) »Varslingslinje« (Q 42) bruges som forvarsel for spærrelinje eller som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen. I særlige tilfælde kan varslingslinje anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.

10) »Spærrelinje« (Q 44) må ikke overskrides under overhaling.

11) Spærrelinje anvendes ofte på steder, hvor overhaling er forbudt på grund af dårlige oversigtsforhold, fx bakker og vejsving. Sådanne steder er det dog tilladt at overhale, hvis der i kørselsretningen er tilstrækkelig plads inden for spærrelinjen (dvs. mere plads end én vognbane, hvor modkørende ikke må forekomme).

12) »Dobbeltlinjer« (Q 41-44), hvor man skal rette sig efter linjen nærmest motorcyklen. Er den punkteret, må den overskrides, men er den fuldt optrukket, må den ikke overskrides.

13) »Fodgængerfelt« (S 17), hvor overhaling kun er tilladt, hvis man har fuldt udsyn over feltet.

Færdselstavler

14) »Overhaling forbudt« (C 51) forbyder overhaling af andre køretøjer end 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter. Forbuddet kan ved undertavle indskrænkes til kun at gælde bestemte køretøjer, fx motorcykel med påhængskøretøj.

15) »Ophør af overhalingsforbud« (C 53).

16) »Ophør af forbud« (C 59), der ligeledes angiver, at overhaling på ny er tilladt, hvis betingelserne i øvrigt er til stede.

17) »Krydsmærke for jernbaneoverkørsel« (A 74, 1-2) angiver bl.a., at overhaling er forbudt.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved overhaling:

18) Orientere sig flere gange, om betingelserne for at overhale er til stede.

19) Bedømme den nødvendige tid eller vejlængde til overhaling under hensyn til oversigten, afstand til eventuelle hindringer forude, gældende hastighedsbegrænsning, motorcyklens egen hastighed og accelerationsevne modkørendes hastighed samt den forankørendes hastighed.

20) Bedømme, om der er sikker mulighed for at trække til højre på kørebanen efter overhaling uden at genere den overhalede, (bortset fra kørsel i en vognbane, hvor der ikke må komme modkørende (fx ved dobbelte spærrelinjer eller på motorvej).

21) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning før overhalingen.

22) Orientere sig om færdslen forude og bagude under hele overhalingen og være særlig opmærksom på uforudsete hindringer.

23) Bedømme, hvornår afstanden bagud til den overhalede er sikker nok til at trække ind foran den overhalede, uden at være til fare eller ulempe.

24) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning.

Overhaling af flere forankørende

25) Holde sig fortsat orienteret om muligheden for lovlig og sikker overhaling, før flere forankørende overhales umiddelbart efter hinanden.

26) Holde sig fortsat orienteret om nærmeste ophold i rækken af overhalede køretøjer.

27) Være opmærksom på kørende, der eventuelt bryder ud af rækken for at overhale.

Overhaling af venstresvingende

28) Bedømme muligheden for overhaling til højre forbi den venstresvingende.

29) Være opmærksom på krydsende færdsel foran den venstresvingende (især fodgængere eller modkørende, der svinger til venstre) og fodgængere, cyklister og knallertkørere i højre vejside.

7.9.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder før overhaling:

1) Nedsætte hastigheden og holde sikker afstand til den forankørende og placere sig som nævnt under 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.

2) Forøge afstanden til den forankørende, hvis køretøjet er så stort, at det ellers ikke er muligt at orientere sig langt nok fremad.

3) Forøge afstanden på ny, hvis en bagfrakommende overhaler og trækker ind foran.

4) Trække lidt ud til venstre for den forankørende, hvis det er nødvendigt for at forbedre orienteringen.

5) Give tegn til overhaling med venstre blinklys, hvis bagvedkørende er tæt på, så de kan blive klar over hensigten.

6) Give signal til den forankørende, hvis det er en varevogn eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den forankørende virker uopmærksom.

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under og efter overhaling:

7) Accelerere, eventuelt efter at have skiftet til lavere gear for at opnå hurtig acceleration.

8) Øjeblikkelig afbryde overhalingen, hvis forholdene har ændret sig, og muligheden for at overhale er blevet tvivlsom, og ellers trække til venstre ud i overhalingsbanen.

9) Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den forankørendes blinde vinkel.

10) Gennemføre overhalingen så hurtigt som muligt uden at overskride gældende hastighedsbegrænsning.

11) Holde tilstrækkelig sideafstand til den overhalede.

12) Afbryde overhalingen, hvis en uforudset hindring dukker op, eller muligheden for overhaling er fejlbedømt.

13) Blive i overhalingsbanen, indtil afstanden bagud til den overhalede er tilstrækkelig (den overhalede er synlig i spejlet), og da straks trække til højre på kørebanen igen, (medmindre man vil overhale endnu et køretøj, og betingelserne i øvrigt er opfyldt).

Overhaling af flere forankørende

14) Udnytte nærmeste ophold i rækken af overhalede køretøjer, hvis overhalingen må afbrydes.

15) Eventuelt afbryde overhalingen, hvis oversigten fremad derved nedsættes på grund af kørende, der bryder ud af rækken for selv at overhale.

Overhaling af venstresvingende

16) Om nødvendigt nedsætte hastigheden og eventuelt standse, hvis den forankørende nedsætter hastigheden eller standser.

17) Foretage overhaling til højre under passende langsom kørsel og tilstrækkelig sideafstand, hvis vejen er fri.

7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre. Ved overhaling til højre forbi venstresvingende er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinje, medmindre banen til højre for kantlinjen er afmærket som en særlig bane, fx med cykelsymbol.

2) Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:

a) der er flere vognbaner forbeholdt færdslen i samme retning,

b) man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre,

c) krydset er reguleret af signallys eller politi, eller

d) den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.

3) Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel.

4) Man må kun overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis kørebanen i kørselsretningen har 2 vognbaner, hvor modkørende ikke må forekomme.

5) Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, foran eller på jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af 2-hjulede cykler og 2-hjulede små knallerter.

6) På en vej med tre vognbaner må man ikke bruge vognbanen yderst til venstre, fx til overhaling, medmindre færdslen er ensrettet.

Det anses ikke som overhaling at passere køretøjer i en særlig bane (fx busbane), der er forbeholdt disse. Tilsvarende gælder for det køretøj, der befinder sig i den særlige vognbane.

7.10 Kørsel i trafiksanerede områder

Hovedmål

Eleven skal lære at køre i trafiksanerede områder og herunder være opmærksom på fartdæmpende foranstaltninger og fodgængere, især legende børn.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt lovbestemmelser, der har betydning ved kørsel i trafiksanerede områder.

Delmål

7.10.1 Kendskab til ulykker

Det statistiske grundlag for omstændighederne ved ulykker i områder med fartdæmpning, på gågader og i opholds- og legeområder er endnu ikke så fyldestgørende, at der kan gives oplysninger herom.

7.10.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i trafiksanerede områder:

1) Særlige fartdæmpende foranstaltninger på veje i form af bump og/eller forskellige hindringer på kørebanen.

2) Gående, som lovligt færdes overalt på kørebanen i gågader, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.

3) Gående og især legende børn, som lovligt færdes i hele vejens bredde i opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.

7.10.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkninger, der vedrører trafiksanerede områder:

Kørebanestriber mv.

1) »Bump« (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der angiver bump.

2) »Rumlestriber« (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.

Færdselstavler

3) »Område med fartdæmpning« (E 53) angiver, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end den angivne hastighed.

4) »Ophør af område med fartdæmpning« (E 54).

5) »Fodgængerfelt« (A 17) med undertavle med teksten »Gågade« angiver, at man krydser en gågade.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende færdselstavler:

6) »Gågade« (E 49) angiver et område, hvor særlige færdselsregler gælder. En vis kørsel kan tillades ved undertavle. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). Parkering med motorcykel med flere end 2 hjul må ikke ske uden for afmærkede pladser.

7) »Ophør af gågade« (E 50). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.

8) Cykelgade (E 47) angiver et område, hvor der gælder særlige færdselsregler. En evt. tilladelse til kørsel angives med undertavle, og gælde evt. særlige færdselsarter. Hastigheden skal afpasses de øvrige på området. Normalt max. 30 km/t. Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.

9) Ophør af cykelgade (E 48). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel.

10) »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for voksne og børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t. Parkering med motorcykel med flere end 2 hjul er forbudt uden for de særligt afmærkede pladser.

11) »Ophør af opholds- og legeområde« (E 52). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:

12) Se efter bump og andre fartdæmpende foranstaltninger.

13) Være særlig opmærksom på gående og legende børn.

7.10.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i trafiksanerede områder:

1) Køre højst med den angivne hastighed i områder med fartdæmpning og eventuelt nedsætte hastigheden yderligere under passage af fartdæmpende foranstaltninger.

2) Holde tilbage for gående ved eventuel kørsel over gågade.

3) Køre med en passende lav hastighed i cykelgade.

7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af motorcyklen, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set motorcyklen og givet plads for den.

2) Ved kørsel i gågade skal man udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for de gående, og hvis der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af motorcyklen under dennes passage, må kørslen ikke fortsættes, før føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på motorcyklen og har givet plads til passage.

3) Ved kørsel i cykelgade, skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed overfor hinanden, og må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.

7.11 Fremkørsel mod kryds

Hovedmål

Eleven skal lære at afpasse hastigheden ved fremkørsel mod kryds under hensyn til oversigtsforholdene, færdselsreguleringer og andre trafikanter, både kørende og gående.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, lyssignaler og regler om vigepligt.

Delmål

7.11.1 Kendskab til ulykker

Behandles under manøvrerne ligeudkørsel, højresving og venstresving i kryds.

7.11.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved fremkørsel mod kryds:

1) For høj hastighed, så man ikke kan nå at orientere sig tilstrækkeligt eller standse før krydset.

2) Mangelfuld opmærksomhed mod færdselsreguleringen i krydset.

3) Risikoforhold i øvrigt som nævnt under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« og 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.

7.11.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved fremkørsel mod kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dårlig oversigt i krydset.

2) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset.

3) Tegn på, at forankørende nedsætter hastigheden eller standser brat op for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge.

4) Tegn på, at kørende i vognbanen til højre eller til venstre pludselig skifter vognbane og kører ind foran.

5) Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (undertiden for rødt lys).

6) Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres eventuelle vigepligt.

Eleven skal have kendskab til betydningen af følgende vejvisningstavler mv.:

7) »Pilevejvisere« (F 11-14) angiver vej til geografisk mål samt til havne, lufthavne, seværdigheder, serviceanlæg og lignende.

8) »Frakørselsvejviser« (F 16) angiver vej til geografisk mål mv. og opstilles ved en frakørselsbanes begyndelse.

9) »Tabelvejviser« (F 18) angiver afstand til vejvisningsmålet samt rutenummer og andre oplysninger.

10) Orienteringstavler findes som »Portalorienteringstavler« (G 11), »Diagramorienteringstavler« (G 14), »Vognbaneorienteringstavler« (G 15) samt »Tabelorienteringstavler« (G 18) og orienterer om retningen til geografiske mål mv.

11) »Afstandstavle« (H 41) angiver rutenummer og afstande til lokaliteter.

12) »Blind vej« (E 18).

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører fremkørsel mod kryds:

Kørebanestriber mv.

13) »Vognbanelinje« (Q 41) og bred, »Punkteret kantlinje« (Q 47) foran kryds angiver, at det endnu er tilladt at skifte vognbane.

14) »Spærrelinje« (Q 44) og bred, »Ubrudt kantlinje« (Q 46) foran kryds angiver, at det ikke længere er tilladt at skifte vognbane.

15) »Bred kantlinje« (Q 46) og (Q 47) afgrænser normalt vognbaner, fra hvilke man ikke kan fortsætte ligeud, men skal svinge enten til højre eller venstre, markeret ved pile.

16) »Vognbanepile« (R 11) angiver, at vognbanen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser. Er en vognbanepil placeret i tæt tilknytning til U i »BUS«, gælder pilen kun for bus.

17) »Dobbelt vognbanepil« (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden.

18) »Vognbanepil med svingningsforbud« (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som man ikke må svinge ned ad (svingningsforbuddet vil også være angivet ved tavler).

19) »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man har ubetinget vigepligt. Dvs. at man skal holde tilbage for al kørende færdsel på den vej, der køres ind på eller over.

20) »Trekantsymbol« (V 11) angiver, at man har ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.

21) »Stop« (V 12) angiver, at man har stoppligt og ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.

22) »Stoplinje« (S 13) angiver, hvor man skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt signallys eller andet stoptegn.

23) »Fodgængerfelt« (S 17). Man skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet.

Færdselstavler

24) »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at man derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset. »Farligt vejkryds« (A 11) kan vises med tilslutning fra kun én side. UA 99 angiver, at krydset er særligt belastet af uheld.

25) »Lyssignal« (A 19) advarer om signalregulering forude.

26) »Hovedvej« (B 16) angiver, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkningen på hovedvejen.

27) »Hovedvej ophører« (B 17).

28) »Ophængt pileafmærkning« (E 11) og »Vognbaner ved kryds« (E 15) angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til.

29) »Påbudt kørselsretning« (D 11) angiver, i hvilken retning man skal køre.

30) »Højresving forbudt« (C 11,1).

31) »Venstresving forbudt« (C 11,2).

32) »Ubetinget vigepligt« (B 11).

33) »Forvarsling for stop« (UB 11,1), der anvendes i forbindelse med B 11.

34) »Dobbeltrettet cykelsti« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.

35) »Letbane« (UB 11,2) angiver, at der på den tværgående vej er en letbane, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.

36) »Stop« (B 13) angiver, at man skal stoppe ved stoplinjen og derefter har ubetinget vigepligt.

Signallys i kryds

37) »Hovedsignaler« (X 11):

a) Rødt lys betyder stop, og at man skal stoppe ved stoplinje eller i sikker afstand fra krydset, hvis der ikke er stoplinje. Rødt og gult lys samtidig betyder ligeledes stop, men angiver desuden, at signalet snart skifter til grønt.

b) Grønt lys betyder kør, hvis vejen er fri. Fremkørsel for grønt lys er dog ikke tilladt, hvis færdslen forhindrer, at man kan komme helt over krydset og dermed spærrer for den krydsende færdsel, når signalet skifter.

c) Gult lys betyder stop og angiver desuden, at signalet snart skifter til rødt. Man skal ikke standse, når signalet skifter fra grønt til gult, hvis man er nået så langt frem, at standsning kan medføre fare.

38) ”Minus grønt signal” (X 13). Signalet angiver for venstresvingende, der holder midt i krydset, hvornår lyset for de modkørende skifter fra grønt til gult og rødt.

39) »Pilsignaler« (X 12). Rød, gul eller grøn pil gælder for kørende, der vil i den retning pilen viser.

40) Signallyset gælder uanset anden afmærkning om ubetinget vigepligt.

41) Hvis signallyset i et kryds ikke fungerer, skal man rette sig efter afmærkning om ubetinget vigepligt eller, hvis en sådan ikke findes, efter reglen om højrevigepligt.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man har ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning:

42) Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).

43) Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende).

44) Udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (fx brosten, betonsten), eller at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej. Overkørslen kan herudover være tydeliggjort ved en indsnævring af sidevejens tværprofil.

45) Den ubetingede vigepligt er i en række tilfælde tydeliggjort ved afmærkning, og afmærkningen kan kun udelades de steder, hvor den ubetingede vigepligt tydeligt fremgår af vejudformningen.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man har højrevigepligt, dvs. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre:

46) På steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt for nogen af partnerne, dog ikke ved vognbaneskift eller sammenfletning.

47) På steder, hvor vejafmærkningen ikke er synlig, fx efter snevejr.

Eleven skal kunne genkende og angive, at man skal give fri passage for køretøjer under udrykning.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved fremkørsel mod kryds:

48) Orientere sig om færdselsreguleringen i krydset (signallys, påbudte vognbaner, vigepligtsforhold).

49) Orientere sig om ændring i fodgængersignalets farve.

50) Bedømme oversigtsforholdene i krydset.

51) Se efter gående på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt.

52) Bedømme, om færdselsforholdene i lysregulerede kryds gør det muligt at nå ud af krydset, før lyset skifter til grønt for den tværgående trafik.

53) Bedømme, om standsning bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.

7.11.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved fremkørsel mod kryds:

1) Køre med så lav hastighed, at der bliver tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, vigepligtsforholdene og færdslen i krydset samt vise, at man vil overholde sin eventuelle vigepligt.

2) Skifte til korrekt vognbane for den påtænkte manøvre i krydset.

3) På veje med to eller flere vognbaner til færdsel i samme retning, men uden vognbanepile placere sig i vognbanen længst til højre før højresving, i vognbanen længst til venstre før venstresving og i den vognbane, der passer bedst før ligeudkørsel i krydset.

4) På veje med to eller flere vognbaner med vognbanepile i samme retning placere sig i højre vognbane i den påtænkte kørselsretning, medmindre færdselsforhold, trafikafvikling og den fortsatte kørsel tilsiger andet.

5) På veje uden markerede vognbaner placere sig så langt til højre på kørebanen som muligt før højresving og ude ved midten af kørebanen før venstresving.

6) På veje med ensrettet færdsel placere sig helt ovre i venstre side af kørebanen før venstresving.

7) Undlade at køre ind i kryds, hvor man selv har vigepligt, såfremt færdselsforholdene ikke gør det muligt at forlade krydset uden at være til ulempe for den tværgående færdsel.

8) Fortsætte ind i krydset uden at standse, såfremt oversigts- og færdselsforholdene tillader dette.

9) Hvis standsning er nødvendig, skal man i god tid slækkes gashåndtaget og først koble ud umiddelbart før standsning.

Kryds med dårlig oversigt, hvor man selv har vigepligt

10) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset for at vise, at man vil overholde sin vigepligt, således at der kan standses inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt.

11) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der er på vej over kørebanen, uanset om der er fodgængerfelt eller ej.

12) Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved skæringen med den tværgående vej eller vigepligtstavle/hajtænder, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen.

13) Standse helt op ved stoplinje uanset oversigtsforholdene, hvis det tilkendegives ved tavle, signal eller lignende.

14) Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider på den tværgående vej ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fodgængerfelt, hajtænder eller stoplinje og standse.

Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt

15) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset, således at der kan standses inden for afstanden til den tværgående vej, indtil man har sikret sig tilstrækkeligt udsyn til begge sider.

Kryds, hvor udkørslen skal ske over fortov, rabat eller cykelsti

16) Nedsætte hastigheden gradvis i passende afstand fra krydset og for at vise, at man vil overholde sin vigepligt, således at der kan standses inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej.

17) Holde tilbage for gående på fortovet og kørende på cykelstien.

18) Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved fortovet, rabatten eller cykelstien, hvis det er nødvendigt for at kunne orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset/udkørslen.

19) Sikre sig nødvendigt udsyn til begge sider ved eventuelt at køre et lille stykke frem over fortovet, rabatten eller cykelstien og standse.

Kryds med god oversigt

20) Undlade standsning (medmindre færdselsforholdene gør det nødvendigt, eller der er stoptavle) ved skæringen med den krydsende vej eller ved hajtænder, hvis oversigten i krydset er så god, at man kan orientere sig tilstrækkeligt om færdslen i krydset allerede under fremkørslen.

Kryds med signalregulering

21) Standse før fodgængerfelt eller stoplinje, hvis signalet viser rødt.

22) Fortsætte ind i krydset, hvis signalet skifter fra grønt til gult, såfremt en opbremsning giver fare for påkørsel bagfra, eller standsning ikke kan ske før fodgængerfelt eller stoplinje.

23) Om nødvendigt standse for gående, der er på vej over kørebanen, selv om de går over for rødt lys.

24) Sætte hurtigt i gang, når signalet skifter til grønt, og krydset er frit.

25) Blive holdende, selv om signalet viser grønt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående færdsel.

7.12 Ligeudkørsel i kryds

Hovedmål

Eleven skal lære at bedømme hastighed på og afstand til kørende fra højre og venstre side i krydset samt lære at modvirke en tendens til at følge efter forankørende og en forventning om, at andre kørende altid overholder deres vigepligt.

Delmål

7.12.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker ved ligeudkørsel i kryds:

1) Der sker en del ulykker med unge motorcyklister under ligeudkørsel i kryds.

2) De fleste ulykker sker i vejkryds, hvor den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt.

3) Modparterne er helt overvejende bilister, og det er som regel bilisten, der undlader at holde tilbage for motorcyklisten.

4) Modparterne er først og fremmest modkørende, der svinger til venstre ind foran motorcyklisten. Dernæst kørende fra højre side, der ligeledes svinger til venstre ind foran motorcyklisten eller fortsætter ligeud. En del modparter kommer fra venstre side i kryds.

5) I signalregulerede kryds er modparterne næsten udelukkende modkørende, der svinger til venstre.

7.12.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ligeudkørsel i kryds:

1) Modkørende og krydsende trafikanters vanskelighed ved at opfatte en motorcykel eller bedømme dens hastighed korrekt, fordi en motorcykel fylder mindre i færdselsbilledet end fx en bil og let kan forveksles med en langsommere knallert.

2) Tendens til blot at følge efter forankørende og dermed undlade selv at orientere sig grundigt.

3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra højre og venstre side i krydset og afstanden til dem.

4) Ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.

5) Ukritisk forventning om, at modkørende, der skal svinge til venstre især i lysregulerede kryds, altid holder tilbage.

6) Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.

7.12.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved ligeudkørsel i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dobbeltrettet cykelsti på den krydsende vej.

2) Kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (fx børn og ældre på cykel, knallertkørere og motorcyklister i dårligt vejr).

3) Køretøjer med særlige fartegenskaber, der kan være uventet længe om at passere krydset.

4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).

5) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.

6) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.

7) Tegn på, at forankørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for.

8) Forankørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset.

9) Gående på krydsets fjerneste hjørner.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved ligeudkørsel i kryds:

Kryds med dårlig oversigt, hvor man selv har vigepligt

10) Orientere sig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den krydsende vej, ved hajtænder eller stoplinje (eller der, hvor udsynet er tilstrækkeligt).

11) Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til at køre helt over krydset (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.

12) Bedømme, om de kørende fra venstre (i kryds med højre vigepligt) overholder deres vigepligt.

13) Bedømme, om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.

14) Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.

15) Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset.

Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt

16) Bedømme, om de kørende fra venstre eller højre overholder deres vigepligt.

17) Bedømme, om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.

18) Se efter gående, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.

19) Orientere sig om fri bane fremad i øvrigt før ligeudkørsel over krydset.

Kryds med signalregulering

20) Holde øje med signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt lys.

21) Undlade at fastholde blikket alene på signallyset før fremkørsel for grønt, men også orientere sig om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, eller kørende på tværs, der fortsætter over krydset i sidste øjeblik.

22) Se efter modkørende, der er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i signalregulerede kryds.

7.12.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdighed ved ligeudkørsel i kryds:

1) Sætte hurtigst muligt i gang efter eventuel standsning ved skæringen med den tværgående vej, ved vigelinje eller stoplinje, hvis der er fri bane til ligeudkørsel.

7.13 Højresving i kryds

Hovedmål

Eleven skal lære at afpasse hastigheden til svingets skarphed og færdselsforholdene i øvrigt, så der bliver mulighed for at orientere sig kritisk om færdslen fra venstre side i krydset, fodgængere samt bagfrakommende cyklister og knallertkørere.

Delmål

7.13.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højresving i kryds:

1) Antallet af ulykker under højresving i vejkryds er lille.

2) Modparterne er kørende fra praktisk taget alle retninger i krydset. Særligt bør dog fremhæves modkørende biler på den vej, motorcyklisten svinger til højre ind på.

7.13.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving i kryds:

1) For høj hastighed før og under højresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld eller svinget for stort med fare for at komme over i modkørendes vognbane.

2) Tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til højre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.

3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre side i krydset og afstanden til dem.

4) Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.

5) Mangelfuld orientering om bagfrakommende cyklister og knallertkørere eller fejlbedømmelse af deres hastighed.

6) Mangelfuld orientering om gående ved udkørslen af krydset.

7.13.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.

2) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.

3) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.

4) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.

5) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i blinde vinkler bagud til højre.

6) Tegn på, at ligeud kørende cyklister og knallertkørere fortsætter trods rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler.

7) Modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti.

8) Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.

9) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset.

10) Blokeret vognbane af fx holdende køretøj umiddelbart efter krydset.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved højresving i kryds:

11) Orientere sig om særlige vilkår for højresving under fremkørslen mod krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset.

12) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter cyklister og knallertkørere på kørebanen før placering til højresving.

13) Bedømme muligheden for at overhale forankørende cyklister og knallertkørere før rettidig placering til højresving.

14) Orientere sig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.

15) Bedømme, om et ophold i færdslen fra venstre er tilstrækkelig stort til, at højresvinget kan udføres uden at tvinge de kørende til at nedsætte hastigheden eller ændre placering, hvis man selv har vigepligt.

16) Se til højre i krydset for at sikre sig, at højresvingsbanen er fri, og hvis den er blokeret af fx holdende køretøjer, da planlægge højresvinget derefter.

17) Bedømme, om kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.

18) Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset, og bedømme, om de holder tilbage.

19) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter cyklister og knallertkørere, der forsøger at komme frem bagfra på højre side af motorcyklen.

20) Se efter gående, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til højre i krydset.

Kryds med cykelsti med og uden cykelfelt

21) Orientere sig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere og modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti samt cyklister på cykelfelt og bedømme, om højresvinget kan udføres uden at tvinge dem til at nedsætte hastigheden eller standse.

Kryds med signalregulering

22) Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.

23) Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent.

24) Se efter modkørende, der i signalregulerede kryds er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage.

25) Se efter kørende fra højre, der foretager vending i krydset.

26) Bedømme, om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal på cykelsti, før højresvinget udføres for grønt lys eller grøn højrepil.

7.13.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved højresving i kryds:

1) Give tegn til højresving i passende afstand fra krydset.

2) Placere sig i banen længst til højre eller i korrekt vognbane i øvrigt som anført under 7.10 »Fremkørsel mod kryds«.

3) Køre ind bag ved cyklister og knallertkørere, hvis det ikke er muligt at overhale dem forsvarligt før rettidig placering til højresving.

4) Køre tæt på kørebanekant (eller kantlinje) eller kantsten for så vidt muligt at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af motorcyklen.

5) I kryds, hvor der i motorcyklens færdselsretning er anlagt cykelsti helt op til krydset, placere sig således i vognbanen, at andre trafikanter ikke fristes til at køre op på siden af motorcyklen i samme vognbane.

6) Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene som anført under 7.10 »Fremkørsel mod kryds«.

7) Overholde vigepligt og eventuel stoppligt for tværgående færdsel.

8) Påbegynde højresvinget hurtigst muligt, hvis der er fri bane.

9) Tilpasse hastighed, placering og styring til hjørnets skarphed, vejgrebet og føret.

10) Holde tilstrækkelig afstand til cyklister og knallertkørere, der samtidig svinger til højre fra en cykelsti, der udmunder i krydset.

11) Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der fra en cykelsti skal fortsætte ligeud i krydset.

12) Holde tilbage for ligeud kørende cyklister og knallertkørere, der er kommet frem på højre side af motorcyklen.

13) Holde tilbage for trafikanter, der krydser den kørebane, der svinges ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.

14) Ophøre med tegngivning senest efter højresvingets afslutning.

15) Tilpasse hastigheden og placeringen efter færdslen og den fortsatte kørsel i den nye retning.

T-kryds ved svingning fra sidevej

16) Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre side til at gennemføre højresvinget. Dette gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.

7.14 Venstresving i kryds

Hovedmål

Eleven skal lære at afpasse hastigheden til svingningen og færdselsforholdene og især bedømme modkørendes hastighed og afstanden til dem.

Eleven skal endvidere lære at modvirke en tendens til ukritisk at følge efter forankørende og en forventning om, at andre trafikanter altid overholder deres vigepligt, samt

modvirke utålmodighed og ubehag ved at vente i krydset.

Delmål

7.14.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds:

1) Der sker kun forholdsvis få ulykker med motorcyklister under venstresving i kryds, hvilket tyder på, at motorcyklister er mere forsigtige ved denne manøvre end andre kørende.

2) Modparterne er først og fremmest bagfrakommende bilister og dernæst modkørende bilister som den venstresvingende motorcyklist ikke holder tilbage for eller kommer i vejen for.

3) Andre modparter er især kørende fra venstre side i krydset.

7.14.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved venstresving i kryds:

1) For høj hastighed før og under venstresvinget, så orienteringen bliver mangelfuld og styringen usikker.

2) Mangelfuld tegngivning før venstresvinget, især af hensyn til bagfrakommende.

3) Tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til venstre, uden selv at orientere sig tilstrækkeligt.

4) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra begge sider i krydset og hos modkørende, der skal ligeud, og afstanden til dem.

5) Ukritisk forventning om, at kørende fra venstre eller højre side af krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer signallyset.

6) Opmærksomhed alene om de modkørende, hvorved andre risikoforhold overses.

7) Utålmodighed, fordi der hele tiden er modkørende, man skal holde tilbage for.

8) Ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds eller frygt for at komme i vejen, når signallyset skifter, og dermed tendens til uforsigtig fuldførelse af venstresvinget.

9) Opmærksomhed alene mod signallyset i signalregulerede kryds og tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys (eller gul/rødt lys i de særlige signaler uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed overse modkørende.

10) Tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.

11) Tendens til at overse bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti ved udkørsel af krydset.

7.14.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved venstresving i kryds og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.

2) Nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.

3) Bagfrakommende, der tilsyneladende ikke har bemærket, at man vil svinge til venstre.

4) Kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder.

5) Køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes.

6) Køretøjer, der fylder mindre i billedet og derfor let overses, når de er sammen med større køretøjer.

7) Modkørende, der skal ligeud i krydset, helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i krydsets midte.

8) Cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset.

9) Gående, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.

10) Børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved venstresving i kryds:

11) Orientere sig om, at bagfrakommende er klar over hensigten.

12) Orientere sig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.

13) Bedømme, om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre eller højre side er tilstrækkelig stort til at gennemføre venstresvinget (eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som man skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.

14) Se til venstre i krydset for at sikre sig, at der er fri bane til at fuldføre venstresvinget, og hvis banen er blokeret af fx holdende køretøjer, da planlægge kørslen derefter.

15) Bedømme, om kørende fra venstre eller højre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.

16) Se efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset.

17) Se efter gående, der er på vej i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til venstre i krydset.

Kryds med signalregulering

18) Se efter signallyset og eventuelle pilsignaler efter standsning for rødt.

19) Undlade at koncentrere sig alene om signallyset ved fremkørsel for grønt, men også om færdslen i krydset, især gående, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, samt modkørende, som man skal holde tilbage for.

20) Bedømme, om modkørende holder tilbage, og i øvrigt sikre sig, at krydset er frit, når signalet skifter til gult eller viser grøn venstrepil.

7.14.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved venstresving i kryds:

1) Give tegn til venstresving i passende afstand fra krydset.

2) Placere sig i vognbanen længst til venstre eller i påbudt vognbane i øvrigt som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.

3) Tilpasse hastigheden til oversigts- og vigepligtsforholdene som anført under 7.11 »Fremkørsel mod kryds«.

4) Køre frem til krydsets midte og her holde tilbage for modkørende færdsel og fodgængere, der er på vej over den kørebane, man svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfeltet.

5) Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti.

6) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der er på vej over den kørebane, man svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.

7) Ved placering eller kørselsretning frem mod krydsets midte vise, hvordan man vil køre forbi en modkørende, der også vil svinge til venstre.

8) Følge eventuel svingbane i krydset.

9) Vente med at fuldføre venstresvinget fra midten af krydset, hvis udsynet er dækket af modkørende, der ligeledes skal svinge til venstre.

10) Påbegynde og afslutte venstresvinget hurtigst muligt, når der er fri bane.

11) Placere sig i højre side af den kørebane, man svinger ind på, eller, hvis der er flere baner i samme retning, da placere sig i den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel.

12) Ophøre med tegngivning senest efter venstresvingets afslutning.

13) Tilpasse hastigheden efter færdslen i den nye retning.

Kryds, hvor man selv har ubetinget vigepligt

14) Blive holdende ved stoplinje og ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkelig stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget.

15) Afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre til fremkørsel og standsning i eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre venstresvinget herfra, når vejen er fri.

Kryds med højrevigepligt

16) Blive holdende ved krydsets begyndelse, indtil fremkørsel kan ske uden risiko for at blokere for færdslen.

17) Afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side før fuldførelsen af venstresvinget.

Kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt, samt T-kryds ved svingning ind på sidevej

18) Køre langsomt frem til krydsets midte og afvente tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel før fuldførelsen af venstresvinget.

T-kryds ved svingning fra sidevej

19) Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre venstresvinget. Dette gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.

Kryds med signalregulering

20) Sikre sig tid nok til grundig orientering om modkørende færdsel ved eventuelt at standse i krydsets midte eller ved svingbanens afslutning.

21) Slutte op bag eventuelle forankørende, der ligeledes skal svinge til venstre, men kun hvis det skønnes, at venstresvinget kan fuldføres, før lyset skifter til grønt lys for den tværgående færdsel.

22) Om nødvendigt holde tilbage for eventuelle fodgængere eller andre trafikanter, der er på vej over for rødt lys.

7.15 Kørsel i rundkørsel

Hovedmål

Eleven skal lære at køre i rundkørsler af forskellig størrelse, og, hvis det er muligt også i rundkørsel med signalregulering og herunder lære korrekt placering både før og i rundkørslen.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel i rundkørsel.

Delmål

7.15.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i rundkørsler:

1) Den almindeligste type ulykker med motorcyklister i rundkørsler er eneulykker, hvor motorcyklisten mister herredømmet over motorcyklen og påkører midterøen af rundkørslen.

2) Der sker desuden en del ulykker, hvor motorcyklisten befinder sig i rundkørslen, og hvor trafikanter på vej ind i rundkørslen ikke holder tilbage.

7.15.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel:

1) For høj hastighed ved fremkørsel mod rundkørslen, så orienteringen bliver mangelfuld, og vigepligten vanskeligt kan overholdes.

2) Fejlbedømmelse af vejgrebet i glat eller fedtet føre.

3) Fejlbedømmelse af hastigheden hos kørende fra venstre i rundkørslen, især cyklister og knallertkørere.

4) For høj hastighed i rundkørslen, så man ikke kan holde den rigtige placering.

5) Mangelfuld orientering om bagfrakommende cyklister og knallertkørere samt gående på vej over kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen.

6) Fejlbedømmelse af andre trafikanters overholdelse af vigepligt.

7.15.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i rundkørsel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Nedsat vejgreb på grund af føret.

2) Køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, der let undervurderes.

3) Bagfrakommende cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, eventuelt skjult i den blinde vinkel bagud til højre.

4) Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, trods grøn højrepil eller grønt lys for biler ved udkørsel fra rundkørsel.

5) Gående på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler mv., der vedrører rundkørsler:

6) »Rundkørsel« (A 16) advarer om rundkørsel forude.

7) »Ubetinget vigepligt« (B 11), der sammen med »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at man skal holde tilbage for kørende før indkørsel i rundkørsel.

8) »Påbudt kørselsretning til højre« (D 11) angiver, at færdslen er ensrettet i rundkørslen.

9) »Påbudt kørselsretning i rundkørsel« (D 12) opsættes umiddelbart før en rundkørsel, hvor der ikke er plads til færdselstavler i midterøen.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i rundkørsel:

Fremkørsel mod rundkørsel

10) Orientere sig om færdselsreguleringen i rundkørslen (anviste vognbaner, signallys, vigepligt).

11) Orientere sig som ved vognbaneskift som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« før placering i korrekt vognbane.

12) Orientere sig om cyklister og knallertkørere som anført under 7.13 »Højresving i kryds«.

13) Se efter krydsende fodgængere.

14) Se efter kørende fra venstre i rundkørslen og bedømme, om et ophold er tilstrækkeligt stort til at køre ind i rundkørslen.

Kørsel i rundkørsel og udkørsel fra rundkørsel

15) Orientere sig i rundkørslen som anført under 7.4 »Vognbaneskift og sammenfletning« og 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.

16) Orientere sig før udkørsel som ved højresving i kryds.

7.15.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i rundkørsel:

Fremkørsel mod rundkørsel

1) Køre med passende lav hastighed, så der er tid til at orientere sig om færdselsreguleringen, respektere signallys eller overholde vigepligten som ved fremkørsel mod kryds.

2) Hvis rundkørslen skal forlades ad første sidevej, placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds og give tegn til højresving.

3) Hvis rundkørslen skal forlades ad sidste sidevej, placere sig som ved venstresving i kryds.

4) I øvrigt vælge den vognbane, som er mest hensigtsmæssig, eller placere sig i eventuelt anvist vognbane efter kørselsmålet.

5) Om nødvendigt holde tilbage for gående og i øvrigt overholde vigepligten før indkørsel i rundkørslen.

6) Køre ind i rundkørslen, så snart vejen er fri.

Udkørsel ad første sidevej

7) Normalt blive i rundkørslens højre vognbane og køre så tæt på kørebanekanten som muligt eller vælge eventuel anvist vognbane samt fortsætte tegngivningen til

højresving.

8) Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

9) Holde tilbage før udkørslen for cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

10) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.

Udkørsel ad sidste sidevej

11) Placere sig i rundkørslens venstre vognbane eller i eventuel anvist vognbane og eventuelt give tegn med venstre blinklys til vejledning for andre.

12) Skifte til rundkørslens højre vognbane (efter reglen om vognbaneskift) eller i eventuel anvist vognbane og give tegn til højresving ud for sidevejen før den, man vil køre ud ad.

13) Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

14) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.

Udkørsel mellem første og sidste sidevej

15) Vælge den vognbane, der er mest hensigtsmæssig efter færdselsforholdene og kørselsmålet, eller en eventuel anvist vognbane.

16) Skifte til højre vognbane og give tegn som ved udkørsel ad sidste sidevej.

17) Placere sig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds.

18) Om nødvendigt holde tilbage for gående, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i fodgængerfelt.

7.16 Kørsel på motorvej

Hovedmål

Eleven skal lære at udføre de hidtil indlærte manøvrer i det omfang, de er relevante for motorvejskørsel med de mere krævende orienterings- og manøvrefærdigheder, som er nødvendige på grund af motorvejens særlige udformning og trafikkens særlige karakter, herunder især den normalt høje hastighed.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt lovbestemmelser, der har betydning ved kørsel på motorvej.

Kørsel på motorvej er obligatorisk, hvor en dobbelt undervisningstime tillader kørsel både frem og tilbage til motorvejen og kørsel på motorvejen. I andre tilfælde skal kørelæreren danne hold med flere elever, der skiftes til at køre.

Hvor forholdene herefter udelukker kørsel på motorveje, skal kørelæreren gennemføre øvelser i tilkørsel med sammenfletning, fx til en motortrafikvej eller en større vej, hvor højere hastighed er tilladt.

Delmål

7.16.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker på motorvej:

1) Den almindeligste ulykkestype med motorcyklister på motorveje samt til- og frakørselsbaner til disse er eneulykker.

2) Andre ulykker er især påkørsel bagfra eller påkørsel af forankørende.

7.16.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel på motorvej:

1) Almindelig tendens til orienterings- og manøvrefejl på grund af motorvejens særlige anlægspræg (større vejbredde, blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset oversigt), herunder især:

a) undervurdering af egen og andres hastighed.

b) overvurdering af afstande.

c) for kort sikkerhedsafstand ved kørsel i tættere trafik og ved indhentning.

d) for kort orientering fremad og bagud i forhold til hastigheden.

e) overvurdering af motorcyklens manøvreegenskaber.

f) undervurdering af kraftig sidevinds indflydelse på styringen.

g) nedsat vejgreb undervurderes ofte i kraftig regnvejr.

h) træthed og nedsat opmærksomhed efter længere tids kørsel på motorvej.

i) fartblindhed ved kørsel på og især ved udkørsel fra motorvej.

j) uventet kø eller standsede køretøjer.

7.16.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel på motorvej og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Bagvedkørende på tilkørselsbanen holder for kort afstand.

2) Forankørende på tilkørselsbanen udnytter ikke muligheden for indkørsel, men standser.

3) Bagvedkørende på tilkørselsbanen kører ind, før man selv er kommet ind på motorvejen.

4) Bagfrakommende på motorvejen, skjult i blinde vinkler.

5) Kørende på motorvejen viser ikke tegn på at ville lette indkørsel.

6) Tegn på uventede reaktioner hos forankørende ved frakørsler og ved deling eller sammenløb af motorveje.

7) Bagfrakommende på kombineret til- og frakørselsbane, eventuelt skjult i blinde vinkler i forbindelse med udkørsel.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel på motorvej:

Kørebanestriber

8) »Ubrudt kantlinje« (Q 46), der efterfølges af »punkteret kantlinje« (Q 47). Sammenfletning foretages efter den punkterede linje.

9) På kombineret til- og frakørselsbane kan sammenfletning foretages, hvis den punkterede kantlinje ophører. Er den punkterede kantlinje ført igennem uden afbrydelse, gælder reglen om vognbaneskift.

10) »Vigelinje« (S 11) (»Hajtænder«) angiver, at der undtagelsesvis er ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvej.

Færdselstavler mv.

11) »Motorvej« (E 42) angiver motorvejens begyndelse.

12) »Motorvej ophører« (E 44). Opsættes normalt kun ved selve motorvejens ophør og ikke ved frakørsler.

13) »Ubetinget vigepligt« (B 11) angiver, at man undtagelsesvis har ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvejen.

14) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

15) »Vognbaneforløb med sammenfletning« (E 16,1) angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

16) »Vognbaneforløb med vognbaneskift« (E 16,2) angiver ved reduktion af vognbaneantallet, at man skal køre efter reglen om vognbaneskift.

17) »Farligt vejkryds« (A 11) angiver, at de kørende fra tilkørselsbanen undtagelsesvis har ubetinget vigepligt, men også vanskeligt ved at køre ind, bl.a. fordi tilkørselsbanen er kort. Tavlen kan vises med tilslutning fra kun én side.

18) »Anbefalet hastighed« (E 39) angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

19) »Hastighedsangivelse for frakørsel« (E 41) angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej under normale forhold kan gennemkøres.

20) »Nødplads« (E 34) angiver en plads, der kan benyttes til nødstop.

Eleven skal have kendskab til betydningen af følgende vejvisertavler:

21) »Anviste vognbaner« (J 11) angiver eventuelt ved nedadrettede pile, hvilke vognbaner der er beregnet til kørsel mod de mål, der er anført på tavlen.

22) »Forvarsling af vognbaneforløb« (J 12) angiver vognbaneforløb og færdselsretning. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening.

23) »Diagramorienteringstavle for motorveje« (J 13) angiver rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til forgreningen.

24) »Frakørselsvejviser« (I 11) angiver, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen.

25) »500-m frakørselstavle« (I 12) forvarsler (I 11).

26) »1500-m frakørselstavle« (I 13) angiver frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn. Tavlen er normalt tillige forsynet med næste frakørsels nummer og navn samt afstanden til denne.

27) »Motorvejskryds« (I 20).

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel på motorvej:

Tilkørsel med sammenfletning

28) Orientere sig om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, oversigtsforholdene og foran eller bagvedkørende på tilkørselsbanen.

29) Se efter bagfrakommende i den nærmeste vognbane på motorvejen og bedømme deres hastighed og afstand.

30) Bedømme, om et ophold i færdslen er tilstrækkelig stort til, at indfletning kan ske uden risiko.

31) Se efter, om kørende i den nærmeste vognbane på motorvejen letter indfletningen ved at nedsætte hastigheden eller skifte vognbane.

32) Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane umiddelbart før indfletningen.

33) Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udfletning ved kombinerede til- og frakørselsbaner.

Tilkørsel med vognbaneskift

34) Orientere sig i god tid før vognbaneskiftet om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens længde, oversigtsforholdene og foran- eller bagvedkørende på tilkørselsbanen.

35) Se efter bagfrakommende i den vognbane, der ønskes indkørt på, og bedømme deres hastighed og afstand.

36) Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til at skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe.

37) Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane umiddelbart før vognbaneskiftet.

38) Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udkørsel ved kombineret til- og frakørselsbaner.

Tilkørsel med vigepligt

39) Orientere sig i god tid om tilkørselsforholdene og oversigtsforholdene.

40) Se efter bagfrakommende i den vognbane, der ønskes indkørt på, og bedømme deres hastighed og afstand.

41) Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til at køre ind uden at være til fare eller ulempe.

Kørsel på selve motorvejen

42) Holde sig stadig orienteret om vej- og færdselsforholdene langt forude og bagude og med regelmæssige, hurtige blik orientere sig om de nærmeste kørende for i tide at kunne forudse ændringer i deres kørsel eller forberede egne manøvrer.

43) Kontrollere den umiddelbare fartopfattelse ved jævnlige og hurtige aflæsninger af speedometret.

44) Være opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler mv., især om anviste vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning og ophør af motorvej.

45) Se efter kørende, der vil køre ind fra tilkørselsbaner, og hurtigt bedømme, hvordan man bedst kan lette indkørslen.

46) I øvrigt orientere sig tidligere og mere grundigt end ved manøvrer på almindelige veje i det omfang, de forekommer på motorvej.

Frakørsel

47) Orientere sig i god tid efter færdselstavler mv., der angiver frakørsel.

48) Orientere sig om frakørselsforholdene, herunder frakørselsbanens længde, og foran- eller bagvedkørende.

49) Se efter kørende, der giver tegn til at køre ind på motorvejen.

50) Bedømme, om frakørsel kan ske uden risiko.

51) Orientere sig om frakørselsvejens videre forløb og være opmærksom på eventuel hastighedsangivelse.

7.16.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel på motorvej:

Tilkørsel med sammenfletning

1) Afpasse hastigheden til tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den nærmeste vognbane på motorvejen.

2) Give tegn til indfletning med venstre blinklys.

3) Placere sig ud for et passende ophold i færdslen på motorvejen eller lidt foran en kørende, der nedsætter hastigheden eller skifter vognbane for at lette indfletningen.

4) Udnytte muligheden for indfletning ved beslutsomt at accelerere, køre ind på motorvejen og hurtigt tilpasse sig de kørendes hastighed her.

5) Blive bagved eventuelt forankørende på tilkørselsbanen under hele indfletningsmanøvren og holde afstand som anført under 7.8 »Kørsel foran eller efter andre«.

Tilkørsel med vognbaneskift

6) Afpasse hastigheden til tilkørselsbanens længde, stigning eller fald og til de kørendes hastighed i den vognbane, som man ønsker at skifte til.

7) Give tegn til vognbaneskift med venstre blinklys.

8) Give plads til, at forankørende på motorvejen kan skifte vognbane, før man selv gør det.

9) Vise bagvedkørende på motorvejen ved passende acceleration og ved at køre tæt på motorvejens kant, at man vil skifte vognbane ind på motorvejen, såfremt betingelserne i øvrigt er til stede.

10) Nedsætte hastigheden, hvis indkørsel ikke kan gennemføres, efter orientering bagud og advarsel med stoplys til bagvedkørende og eventuelt standse med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt og derefter afvente mulighed for indkørsel.

Tilkørsel med vigepligt

11) Afpasse hastigheden til tilkørselsbanen.

12) Give tegn til indkørsel med venstre blinklys.

13) Vise kørende på motorvejen, at man vil overholde sin vigepligt.

Kørsel på selve motorvejen

14) Blive i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen og vænne sig til vej- og færdselsforholdene før eventuelt vognbaneskift som forberedelse til overhaling.

15) Give tegn med blinklyset ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden.

16) Placere sig i højre vognbane som anført i afsnit 7.2 »Placering under ligeudkørsel« og kun benytte vognbanen til venstre for denne i forbindelse med overhaling for at give plads til, at andre kan køre ind, eller for at følge anviste vognbaner til det påtænkte kørselsmål.

17) Hjælpe kørende på tilkørselsbaner med at køre ind ved enten at accelerere eller nedsætte hastigheden eller skifte vognbane, hvis der er frit.

18) Benytte havariblink i forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.

19) Skifte kun én vognbane ad gangen på steder, hvor flere vognbaneskift efter hinanden er hensigtsmæssigt for den fortsatte kørsel.

20) Accelerere op til højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen.

21) Forberede og udføre de forskellige manøvrer med betydelig større sikkerhedsmargin end på almindelig vej, dvs. tidligere tegngivning, tidligere påbegyndelse af manøvren, blødere drejning med styret og mere forsigtig brug af bremserne.

Frakørsel

22) Skifte til højre vognbane i god afstand fra frakørselsbanens begyndelse.

23) Give tegn til frakørsel i god tid med højre blinklys.

24) Undgå så vidt muligt at nedsætte hastigheden på selve motorvejen, især hvis bagvedkørende er tæt på.

25) Køre ud fra motorvejen straks ved frakørselsbanens begyndelse.

26) Nedsætte hastigheden efter de ændrede vej forhold og gældende hastighedsgrænser.

Frakørsel ad kombineret til- og frakørselsbane

27) Give plads til, at forankørende på til- og frakørselsbanen kan køre ind, før man selv kører ud.

28) Vise bagvedkørende på til- og frakørselsbanen ved passende acceleration og ved at køre tæt til motorvejens kant, at man vil køre ud foran den bagvedkørende, såfremt betingelserne for udkørsel i øvrigt er til stede.

7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Kørsel på motorvej samt til- og frakørselsveje må kun ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 50 km/t.

2) Den højst tilladte hastighed på motorvej samt til- og frakørselsveje er 130 km/t. For motorcykel med påhængskøretøj dog højst 80 km/t.

3) Indkørsel på motorvej må kun ske ad tilkørselsbaner eller ved motorvejens begyndelse.

4) Udkørsel fra motorvej må kun ske ad frakørselsbaner eller ved motorvejens afslutning.

5) Kørsel over midterrabat, vending, standsning og parkering er ikke tilladt på motorvej, på til- og frakørsler til disse samt græsrabatter mv.

6) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej skal havariblink anvendes for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.

7) Standsning ved nødtelefon er kun tilladt, hvis man skal tilkalde hjælp, og standsningen skal så vidt muligt ske uden for kørebanen.

8) Reparation af køretøjet på en motorvej eller motortrafikvej må kun udføres, hvis det er nødvendigt for, at køretøjet snarest muligt kan fjernes fra motorvejen eller motortrafikvejen.

7.16.6 Kørsel på motortrafikvej

Eleven skal have kendskab til regler, vejafmærkning og forhold ved kørsel på motortrafikvej på samme måde som ved kørsel på motorvej eller veje uden for tættere bebygget område.

Eleven skal endvidere have kendskab til følgende særlige risikoforhold ved kørsel på motortrafikvej:

1) Mulighed for modkørende færdsel over vejmidten, idet der sjældent er midterrabat på motortrafikveje.

2) Mulighed for færdsel på tværs i vejkryds, hvor både kørende og gående har lov til at krydse motortrafikvejen.

Eleven skal i øvrigt kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

3) »Motortrafikvej« (E 43) angiver motortrafikvejens begyndelse.

4) »Motortrafikvej ophører« (E 45). Opsættes normalt kun ved selve motortrafikvejens ophør og ikke ved frakørsler eller på krydsende veje.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelse:

5) Den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t, men kan dog lokalt hæves til 100 km/t ved skiltning. For motorcykel med påhængskøretøj dog højst 80 km/t.

7.17 Kørsel ved siden af andre

Hovedmål

Eleven skal lære, at kørsel i tæt færdsel i flere rækker medfører begrænset udsyn og manøvremulighed og især at være opmærksom på andre køretøjers styreegenskaber og blinde vinkler.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel i tæt færdsel.

Delmål

7.17.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker i forbindelse med kørsel ved siden af andre:

1) Der sker ulykker med motorcyklister under kørsel ved siden af eller skråt bagved andre køretøjer.

2) Modparterne er først og fremmest biler samt en del cykler, traktorer og knallerter, der pludselig svinger til venstre i kryds ind foran motorcykler.

3) Andre modparter er kørende, især biler, der svinger ud fra vejkanten i højre side for at vende lige foran motorcyklen.

7.17.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold under kørsel ved siden af andre:

1) Vanskelighed med præcis bedømmelse af sideafstand, især til cyklister og knallertkørere på grund af deres slingretendens.

2) Nedsat styrepræcision i glat eller fedtet føre.

3) Begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og venstre i tættere færdsel og deraf følgende tendens til kritikløst at følge med strømmen.

4) Tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller venstre med deraf følgende tendens til at trække langsomt hen imod dem og samtidig tabe overblikket fremad og bagud.

7.17.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder under kørsel ved siden af andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Kørende skråt bagude i vognbanen til højre eller venstre, skjult i blinde vinkler.

2) Køretøjer i vognbanen til højre eller venstre med tendens til slingren eller særlig følsomhed for sidevind.

3) Køretøjer foran i vognbanen til højre, der skal bruge mere end én vognbane til manøvrer, fx lastbiler med påhængsvogn eller sættevogn, der skal svinge til højre.

4) Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i vognbanen til højre eller venstre eller skråt foran.

5) Skift mellem sidevind og læ ved passage af store køretøjer.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører kørsel ved siden af andre:

Kørebanestriber mv.

6) »Cykelsymbol« (V 41) angiver, at cyklister og førere af små knallerter skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje, angiver, at banen er en cykelsti.

7) »Bussymbol« (V 42). Teksten BUS i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af busser i rute.

8) »Taxisymbol« (V 44). Symbolet TAXI i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44) angiver at banen kun må benyttes af taxi. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at taxi kan vælge at benytte banen.

9) »Taxisymbol for nulemissionsbil« (V 45). Symbolet TAXI NULEMISSION i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.

10) »Bilsymbol for nulemissionsbil« (V 46). Symbolet NULEMISSION BIL i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver at banen kun må benyttes af nulemissionsbiler. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen.

Færdselstavler

11) »Cyklister« (A 21) advarer om cyklister og førere af små knallerter på kørebanen, fx efter ophør af en cykelsti.

12) »Indsnævret vej« (A 43,1-3) advarer om, at vejen indsnævres, og man kan forudse vognbaneskift eller sammenfletning.

13) »Sidevind« (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde sin vognbane.

14) »Sammenfletning« (B 15) angiver, at man skal køre efter reglen om sammenfletning.

15) »Vognbaneforløb med sammenfletning« (E 16,1) og »Vognbaneforløb med vognbaneskift« (E 16,2).

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder under kørsel ved siden af andre:

16) Orientere sig ved hurtige blik om afstanden til kørende ved siden af og bagved samt om deres opmærksomhed og hensigt.

17) I øvrigt se længst muligt fremad i egen vognbane under kørsel i tættere færdsel for derved at stabilisere styring og placering og i god tid at kunne forberede eventuelt vognbaneskift.

18) Se efter kørende, der lovligt passerer forbi på højre side i tættere færdsel, også på veje uden afmærkede vognbaner.

19) Se efter cyklister og knallertkørere i højre side og være opmærksom på, at deres hastighed let undervurderes i tæt og langsom færdsel, og at de normalt overhaler indenom.

20) Se efter tegn på, at kørende lidt fremme i vognbanen ved siden af, især cyklister og knallertkørere, vil skifte vognbane eller svinge til venstre ind foran motorcyklen i vejkryds.

7.17.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under kørsel ved siden af andre:

1) Holde vognbanen i tæt færdsel og kun skifte vognbane, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning og køre forbi holdende, eller trække til højre på kørebanen for at standse eller parkere og først efter omhyggelig orientering bagud.

2) Slutte op i kolonnen foran, også selv om dette medfører passage til højre forbi kørende i venstre vognbane, idet dette ikke regnes for overhaling, men forbikørsel i tæt færdsel.

3) Så vidt muligt undgå at placere sig i de blinde vinkler på køretøjer til højre eller venstre ved enten at køre længere frem eller holde lidt tilbage i egen vognbane.

4) Vælge en sådan placering under kørsel i rækker, at sideafstanden til de andre kørende bliver størst mulig.

5) Undlade at klemme sig ind mellem to rækker biler, selv om der tilsyneladende er plads.

6) Overholde forbuddet mod at køre ved siden af en anden motorcykel eller et andet køretøj i samme vognbane.

7) Holde god sideafstand til cyklister og knallertkørere og køretøjer i øvrigt med slingretendens.

8) Undgå at »klemme« cyklister og knallertkørere under forbikørsel af holdende køretøjer i højre side ved at holde passende sideafstand.

9) Under kørsel i gruppe med andre motorcyklister placere sig forskudt i samme vognbane, således at ingen kører direkte ved siden af hinanden, og således at afstanden til

forankørende og bagvedkørende er tilstrækkelig stor.

7.18 Standsning og parkering

Hovedmål

Eleven skal lære at udføre parkeringsmanøvrer langs kørebanens yderste kant og i parkeringsbås under de almindeligst forekommende færdselsforhold. Eleven skal herunder lære at sikre sig, at motorcyklen ikke kan sætte i gang af sig selv, og at den ikke uberettiget kan benyttes af andre.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler samt om lovbestemmelser, der har betydning for standsning og parkering.

Delmål

7.18.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende ulykker med parkerede motorcykler:

1) Motorcykler vælter undertiden, fordi de ikke er sikkert anbragt ved parkering og kan derfor være til fare for andre trafikanter.

7.18.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved parkering:

1) Opmærksomhed alene mod at finde parkeringsplads eller manøvrere ind på pladsen, hvorved andre risikoforhold ikke bemærkes.

2) Manglende hensyn til, at parkeringsmanøvrer, især indkørsel til kantsten, ofte virker overraskende på bagfrakommende, fordi de normalt forventer, at færdslen forude fortsætter i jævnt tempo.

3) For høj hastighed under parkeringsmanøvren, så styremulighederne forringes.

4) Ukritisk valg af parkeringssted uden tilstrækkelig hensyn til andres orientering og sikkerhed eller til parkeringsstedets belægning og stabilitet.

7.18.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning, der vedrører standsning og parkering:

Kørebanestriber mv.

1) »Ubrudt gul linje« (T 61) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at standsning er forbudt.

2) »Punkteret gul linje« (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant angiver, at parkering er forbudt.

3) »Parkeringsbås« (T 33) kan være afmærket med hvide, ubrudte linjer eller markeret ved særlig belægning og angiver, at parkering kun må ske inden for en bås.

4) Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer.

5) Tekst eller symbol for bestemte køretøjer angiver, at båsen er forbeholdt disse køretøjer. »« (V 33) angiver, at arealet er beregnet til parkering.

6) ”Markering af ophør af standsning og parkering” (T 63) Gul trekant på kantsten eller ved kørebanekant. Symbolet angiver afslutningen af standsnings- og parkeringsforbud ved kryds

Færdselstavler

7) »Standsning forbudt« (C 61) angiver, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre der standses af hensyn til den øvrige færdsel.

8) »Parkering forbudt« (C 62) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat.

9) »Undertavler med pile«:

a) (UC 60,1) angiver, at forbuddet gælder både før og efter tavlen til nærmeste vejkryds eller næste tavle.

b) (UC 60,2) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste vejkryds eller næste tavle.

c) (UC 60,3) angiver, at forbuddet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste vejkryds eller foregående tavle.

10) »Undertavler med rabat«:

a) (UC 60,5) angiver, at standsning på rabat er forbudt.

b) (UC 60,6) angiver, at parkering på rabat er forbudt.

c) (UC 60,7) angiver, at standsning og parkering på rabat er tilladt og tavlen kan bruges som hovedtavle.

d) (UC 60,8) angiver, angiver at standsning og parkering med en del af køretøj på fortov er tilladt og at tavlen kan bruges som hovedtavle.

11) »Undertavle med tidsangivelse«:

a) (UC 61) angiver, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedage eller klokkeslæt).

b) (UC 62) angiver, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum.

c) (UC 33) angiver, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum.

d) Klokkeslæt med sorte eller hvide tal betegner hverdage undtagen lørdag, tal i parentes betegner lørdage, og røde tal betegner søn- og helligdage.

12) »Zonetavle« (E 68) angiver et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning.

13) »Ophør af zone« (E 69).

14) »Parkering« (E 33) angiver, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsningen kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som parkeringsforbud eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer. Hvis undertavlen fx er forsynet med symbolet for lastbil og med ordet »tilladt«, gælder der dog ingen parkeringsbegrænsning for person- og varebiler samt motorcykler. Hvis undertavlen er forsynet med symbolet for lastbil uden tekst, er det forbudt at parkere med person- og varebiler samt motorcykler.

15) »Hovedvej« (B 16) angiver, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område.

16) »Hovedvej ophører« (B 17).

17) »Busholdeplads« (E 31,1-2) og »Taxiholdeplads« (E 31,3) angiver, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer, herunder motorcykler.

18) »Farlig rabat« (A 35) advarer mod kørsel ud i rabatten. Årsagen kan angives på undertavle.

19) »Nødplads« (E 34) angiver en plads der kan benyttes til nødstop.

Eleven skal kunne genkende og angive, at standsning og parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:

20) I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.

21) På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg eller lignende og i almindelighed på fortov.

22) På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet.

23) Ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 m fra udkørslen.

24) I vejkryds eller nærmere end 10 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti.

25) Nærmere end 5 m fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.

26) Ved siden af spærrelinje i øvrigt, medmindre afstanden mellem motorcyklen og spærrelinjen er mindst 3 m, og der ikke er punkteret linje til højre for spærrelinjen.

27) På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.

28) På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.

29) På eller i nærheden af bakketop.

30) I eller ved et uoverskueligt vejsving.

31) På en måde, så motorcyklen dækker færdselstavler eller signaler.

32) I krybespor.

33) På afmærket plads for hyrevogne (taxi).

34) Ved busstoppested og ikke nærmere end 12 m på hver side af tavlen for busholdeplads (E 31,1-2), hvis der ikke er kantstensafmærkning. Er afstanden på 12 m forlænget med gul kantstensafmærkning gælder forbuddet i hele den afmærkede strækning.

Eleven skal kunne genkende og angive, at parkering er forbudt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig afmærkning:

35) Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.

36) Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og frakørslen vanskeliggøres.

37) På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.

38) Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn.

39) Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved standsning og parkering:

40) Orientere sig hele tiden om den øvrige færdsel og færdselsreguleringen, mens man søger efter parkeringsplads.

41) Se bagud før nedsættelse af hastigheden eller kort standsning for nærmere at undersøge, om en parkeringsplads er brugbar.

42) Hurtigt bedømme, om en tom parkeringsplads er stor nok, brugbar eller lovlig.

43) Hurtigt og sikkert bedømme afstande til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti, vejkryds mv. inden for hvilke parkering og standsning er forbudt.

44) Bedømme, om et ophold i færdslen er tilstrækkeligt stort til at standse, uden at være til fare eller unødig ulempe.

45) Bedømme, om den henstillede motorcykel frembyder nogen risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel, herunder risiko for at vælte.

7.18.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved standsning eller parkering:

1) Holde en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end eventuelle bagvedkørendes under søgning efter parkeringsplads.

2) Give tegn til standsning eller parkering med stoplys og eventuelt med blinklys.

3) Udføre standsning som indlært på lukket øvelsesplads og anbringe motorcyklen på støtteben.

4) Fjerne tændingsnøglen, slukke lyset og sikre sig, at eventuel tyverisikring er i funktion.

7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.

2) Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted, eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.

3) Ved standsning eller parkering skal motorcyklen stilles parallelt med vejkanten, og hvis det er muligt stilles helt uden for kørebanen.

4) Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.

5) Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra motorcyklen, end man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte motorcyklen for toget.

Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser vedrørende motorcykler ifølge lokale bekendtgørelser.

7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt

Hovedmål

Eleven skal lære at udføre de hidtil indlærte manøvrer under de vanskeligere orienteringsforhold, der opstår i mørke. Der skal lægges særlig vægt på manøvrer, hvor korrekt brug af lygterne indgår, dvs. møde, kørsel foran eller efter andre samt overhaling. Øvelsen skal henlægges til tidsrummet fra 1 time efter solnedgang til 1 time før solopgang og gennemføres på strækninger i og uden for bymæssig bebyggelse med god og mindre god belysning samt på helt mørke veje med sving og bakker.

Delmål

7.19.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændighed ved ulykker i mørke:

1) Forholdsvist mange ulykker med en motorcykel sker i mørke eller i tusmørke.

7.19.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt:

1) Betydelig nedsættelse af orienteringsmulighederne i tusmørke og mørke og i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod lavtstående sol.

2) Kørsel med tonet visir, der yderligere nedsætter orienteringsmulighederne.

3) Vanskeligheder med at bedømme hastighed og afstand korrekt på grund af manglende holdepunkter.

4) For høj hastighed i forhold til sigtforholdene og belysningen, herunder den begrænsede rækkevidde af lyset fra ens eget køretøj.

5) Hel eller delvis blænding af lyset fra modkørende, som yderligere nedsætter orienteringsmulighederne.

6) Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, fx parkerede køretøjer, mørkklædte fodgængere og cyklister uden lys.

7) Vanskelighed ved selv at blive set af andre på grund af motorcyklens begrænsede størrelse.

8) Ukorrekt lygteføring hos de kørende, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.

7.19.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder i mørke, som nævnt under de enkelte manøvrer i dagslys, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de forringede orienteringsvilkår.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt:

1) Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning mest muligt til orientering om vejens forløb og være opmærksom på, at eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside.

2) Bedømme, at motorcyklen kan standses inden for rækkevidden af det anvendte lys og inden for længden af den fri strækning forude.

Møde

3) Se efter modkørende eller tegn på, at modkørende nærmer sig (fx lysskær eller lygter forude).

4) Bedømme passende afstand for nedblænding til nærlys i mørke.

5) Orientere sig om modkørende køretøjers art og størrelse efter forlygternes antal og placering.

6) Modvirke blænding ved at undlade at se direkte i de modkørendes lys og i stedet se fremad langs højre vejkant efter mulige hindringer.

Kørsel foran eller efter andre

7) Bedømme afstand til forankørende (fx efter afstanden mellem den forankørendes baglygter) og bedømme passende tidspunkt for nedblænding til nærlys.

8) Orientere sig om det forankørende køretøjs art og størrelse efter baglygternes antal og placering samt refleksanordninger.

9) Orientere sig om bagvedkørende og deres hensigt.

Overhaling

10) Orientere sig særlig omhyggeligt, om betingelserne for overhaling er til stede på grund af de nedsatte synsmuligheder.

11) Kontrollere overhalingsstrækningen på helt mørke veje om nødvendigt med et kort fjernlysblink efter at være trukket ud i overhalingsbanen.

12) Se efter, hvornår den overhalede passeres, således at fjernlyset kan tændes hurtigst muligt (forudsat, at det ikke blænder modkørende).

7.19.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal før kørsel i mørke sikre sig, at motorcyklens lygter lyser, som de skal, og er korrekt indstillet som anført i afsnit 1.2.4. »Lygter, reflekser og horn«.

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder under kørsel i mørke, herunder især den rette brug af positionslys, nærlys og fjernlys:

Normalt brug af lyset

1) Bruge nærlyset som det normale overalt på belyste veje og kun bruge positionslyset ved parkering eller standsning.

2) Bruge fjernlys på veje uden belysning, hvis synslængden ikke er tilstrækkelig med nærlys ved den aktuelle hastighed, men dog kun såfremt andre trafikanter ikke kan

blændes.

3) Bruge eventuelle tågelygter, men kun i tåge og under kraftig nedbør og kun såfremt, det kan ske uden ulempe for andre.

4) I øvrigt tilpasse hastigheden til de forringede orienteringsmuligheder i mørke, og således at motorcyklen kan standses inden for lysets rækkevidde.

5) Bruge lyssignal (blink med forlygten) i stedet for lydsignal til advarsel, medmindre faren er overhængende.

6) Bruge eventuel tågebaglygte, men kun når det er meget tåget, dog kun såfremt det kan ske uden ulempe for andre.

Møde

7) Skifte til nærlys i passende afstand fra modkørende ca. 200-300 m før en bil eller motorcykel og ca. 100-150 m før en cykel eller knallert og umiddelbart forinden tilpasse hastigheden til nærlysets rækkevidde.

8) Skifte til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at lokoføreren blændes af fjernlyset.

9) Nedsætte hastigheden ved møde med biler på smalle og helt mørke veje til højst 40 km/t for at kunne nå at se og reagere tidsnok på mulige hindringer i vejkanten.

10) Standse, hvis en modkørendes lygter blænder så kraftigt, at man intet kan se.

11) Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før passage af den modkørende.

Kørsel foran eller efter andre

12) Skifte til nærlys ved indhentning, hvis der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og nærlyset i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.

13) Holde større afstand til den forankørende end i dagslys, fordi mulighederne for at orientere sig foran den forankørende er ringe i mørke.

14) Holde fjernlyset tændt (hvor dette er lovligt), hvis bagfrakommende er ved at overhale, for at hjælpe med bedst muligt lys.

15) Skifte til nærlys, så snart den overhalende begynder at køre ind til højre igen efter overhalingen.

Overhaling

16) Skifte til nærlys ved indhentning af forankørende, hvis der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og nærlyset i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.

17) Skifte til fjernlys (hvor dette er lovligt) umiddelbart før, den forankørende passeres, for at sikre sig bedst muligt lys under selve overhalingen.

Standsning

18) Anvende stoplyset for at advare bagfrakommende, fx under afventning af mulighed for venstresving midt på kørebanen.

Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen

19) Bruge nærlyset som det normale - aldrig positionslyset - når det er tåge, dis, regn, eller sigtforholdene på anden måde er dårlige. I stedet for nærlyset må anvendes tågeforlys.

20) Eventuelt bruge fjernlyset i særlig tæt tåge om dagen for at sikre, at man bliver set på længst mulig afstand.

21) Tænde nærlyset under kørsel med lavtstående sol i ryggen af hensyn til modkørendes orientering.

7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Tohjulet motorcykel uden sidevogn, som i lygtetændingstiden parkeres langs vejens yderste kant, behøver ikke at have tændt positionslys.

2) Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af køretøjets lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende sigt- eller lysforhold, enten for at gøre motorcyklen synlig for andre trafikanter, eller for at man selv kan se tilstrækkeligt.

3) Særligt kørelys opfylder ikke kravene til lygteføring ved kørsel i lygtetændingstiden.

7.20 Kørsel i tunnel

Hovedmål

Eleven skal lære at køre i tunnel, hvor orienterings- og manøvrefærdigheder er mere krævende på grund af tunnelers særlige udformning og trafikkens særlige karakter.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel i tunnel.

Kørsel i tunnel er obligatorisk, hvor en undervisningslektion af mindst 45 minutters varighed tillader kørsel både frem og tilbage til tunnelen og kørsel i tunnelen.

Der skal anvendes en af følgende tunneler:

1) Tårnbytunnelen.

2) Frederikssundsvejstunnelen.

3) Englandsvejstunnelen.

4) Guldborgsundtunnelen.

5) Limfjordstunnelen.

Hvis der således ikke skal køres i tunnel, skal der i stedet i teorilokalet undervises i de praktiske færdigheder ved kørsel i tunnel.

Delmål

7.20.1 Kendskab til ulykker

Der foreligger ikke oplysninger om ulykker i tunneler.

7.20.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i tunnel:

1) Manglende respekt for tunnelers højdebegrænsning, således at der sker påkørsel af selve tunnelen.

2) Ved indkørsel til tunnel kan lysforholdene ændres, og det tager tid for øjet at vænne sig til en eventuel reduceret lysmængde, hvorved forhindringer kan overses.

3) For hurtig kørsel ind i en tunnel, så synet ikke får tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold.

7.20.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel i tunnel og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Muligheden for, at man overser eventuelt rødt blinksignal før tunnelen.

2) Køretøjer, der standser i tunnellen, fordi de fx er havareret eller er løbet tør for brændstof.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning:

Færdselstavler mv.:

3) »Tunnel« (A 44). Længden af tunnelen kan angives på undertavle U2.

4) »Nødplads« (E 34) angiver en plads, der kan benyttes til nødstop. Kan suppleres med undertavlen »Brandslukker og nødtelefon« (UE 34).

Vognbanesignal og lignende

5) »Rødt blinksignal« (Z 72,1) angiver, at man skal standse før stoplinje eller i betryggende afstand før signalet.

6) »Vognbanesignal« (Y 17):

a) Rødt kryds angiver, at banen skal forlades straks.

b) Gul blinkende pil angiver, at man snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod.

c) Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel.

d) Hvis der er rødt kryds over alle baner, er der forbud mod videre kørsel.

Eleven skal beherske følgende orienteringsfærdigheder ved kørsel i tunnel:

7) Se efter afmærkning, der viser nødudgange, nødudstyr (brandslukkere), nødpladser og eventuelt skilt med den radiofrekvens, man kan lytte til for at få informationer om tunnelen.

8) Se efter, om vognbanesignaler skifter.

Eleven skal have kendskab til følgende ved kørsel i tunnel:

9) I mange tilfælde sættes automatisk rødt kryds over højre vognbane, hvis alarmskab i tunnelen åbnes. Ved opkald til alarmcentralen bør nødtelefon anvendes frem for mobiltelefon.

7.20.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel i tunnel:

Kørsel hen mod en tunnel

1) Tilpasse hastigheden ved kørsel ind i en tunnel, så synet får tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold.

2) Stoppe for eventuelt rødt blinksignal.

3) Sikre sig, at nærlyset og dermed baglyset er tændt.

4) Styrthjelmens eventuelle solvisir indstilles, således at det bedst mulige udsyn opnås.

5) Tænde for eventuel radio og lytte til trafikinformation.

Kørsel i tunnelen

6) Holde en længere sikkerhedsafstand til forankørende end normalt.

7) Tænde havariblink under opbremsning, hvis trafikken i tunnelen stopper. Standses i god afstand til køretøjet foran og derefter standse motoren.

8) Standse motoren ved brand og forlade køretøjet og søge mod nærmeste udgang eller redningsvej.

9) Så vidt muligt standse ved en nødtelefon ved motorstop og andet havari.

7.21 Kørsel ved letbane

Hovedmål

Eleven skal lære at køre i trafikken, hvor orienterings- og manøvrefærdigheder er mere krævende på grund af letbaners særlige udformning og trafikkens særlige karakter.

Eleven skal endvidere lære om afmærkninger på kørebanen og om færdselstavler, der har betydning ved kørsel ved letbane .

Kørsel ved letbane er obligatorisk, hvor en undervisningslektion af mindst 45 minutters varighed tillader kørsel både frem og tilbage til letbanen og kørsel ved letbanen.

Der skal anvendes en af følgende letbaner:

1. Århus Letbane.

2. Odense Letbane (fra 2021)

Hvis der ikke skal køres ved letbane, skal der i stedet i teorilokalet undervises i de praktiske færdigheder ved kørsel ved letbane.

Delmål

7.21.1 Kendskab til ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker ved letbanen:

1) Der sker ulykker ved letbanen, hvor trafikanter misforstår eller overser det røde lyssignal.

2) Der sker ulykker med fodgængere, der overser letbanens tog ved krydsning af sporet.

3) Der sker ulykker med trafikanter, der under manøvrer med bilen overser letbanens tog.

4) Der sker ulykker med trafikanter, der misforstår eller fejlfortolker de særlige trafikforhold omkring letbanen

7.21.2 Kendskab til risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel ved letbane:

1) Manglende opmærksomhed på lyssignaler og tavler, således at vigepligten ikke overholdes og der sker påkørsel af letbanen.

2) Manglende opmærksomhed på letbanen under udførelse af andre trafikale manøvrer, hvorved der sker påkørsler med letbanens tog.

3) Letbanekøretøjers bremselængde er lang, og derfor er det vigtigt, at øvrige trafikanter er særlig opmærksomme på letbanekøretøjer.

7.21.3 Orienteringsfærdigheder

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel ved letbanen, som nævnt under delmålene 7.2 – 7.14, og reagere hensigtsmæssigt over for dem, men i øvrigt køre med skærpet opmærksomhed over for de mulige faretegn under hensyn til de særlige trafikforhold ved letbanen.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved letbanen og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

1) Muligheden for, at man overser eventuelt rødt lyssignal ved letbanen.

2) Muligheden for, at andre trafikanter har deres opmærksomhed på letbanen og ikke på de øvrige trafikanter.

3) Letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. Det indebærer, at et letbanekøretøj kører efter de hastighedsgrænser, der gælder i og uden for tættere bebygget område. Letbanekøretøjers hastighed må dog som udgangspunkt ikke overstige hastighedsgrænsen for busser (maks. 80 km/t).

4) Være opmærksom på letbanens fortsatte forløb, når der foretages en overhaling eller forbikørsel af et letbanekøretøj.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende vejafmærkning:

Færdselstavler mv.:

Kørebanestriber

1)»Symbol for letbanekøretøj« (V 43). Symbol for letbanekøretøj (V 43). Symbolet LETBANEKØRETØJ i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), angiver, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer

Færdselstavler

2) »Letbane« (UB 11,3). Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt en letbane, hvor færdsel med letbanekøretøjer i begge retninger er tilladt. Tavlen kan bruges sammen med »Ubetinget vigepligt« (B 11).

Signaler

3) »Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil« (X 19). Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. »Pilsignal« (X 12). Bus- og letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med »Hovedsignal« (X 11). Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Lokalt kan der forekomme anden afmærkning.

7.21.4 Manøvrefærdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvrefærdigheder ved kørsel ved letbane:

Kørsel ved letbane

1) Tilpasse hastigheden ved kørsel ved letbane, så man får tid til at vænne sig til de ændrede trafikforhold.