Bilag 5

Tilbage til: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A1, A2 og A)

  • Andre bilag

  • Bilag 1INDHOLDSFORTEGNELSE
  • Bilag 20. INDLEDNING
  • Bilag 31. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR
  • Bilag 42. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS
  • Bilag 53. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER
  • Bilag 64. TRAFIKANTADFÆRD
  • Bilag 75. VEJFORHOLD
  • Bilag 86. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL
  • Bilag 97. MANØVRER PÅ VEJ
  • Bilag 108. Særlige risikoforhold i trafikken
  • Bilag 119. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG
  • Bilag 1210. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE

3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvreegenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj.

Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.

3.1 Generelt om manøvreegenskaber

Hovedmål

Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvreegenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvreegenskaberne og orienteringsvilkårene.

Delmål

3.1.1 Fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

1) Fartegenskaberne omfatter:

a) accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,

b) tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og

c) bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart.

3.1.2 Styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

1) Styreegenskaberne omfatter:

a) styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,

b) retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og

c) sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind.

Eleven skal endvidere angive indholdet af følgende generelle forhold:

2) Køretøjers styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul.

3) Køretøjer med størst vægt på baghjulet er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.

4) Køretøjer med størst vægt på forhjulet er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile.

5) Ved belæsning kan disse tendenser forstærkes.

3.1.3 Førerens orienteringsvilkår

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger.

2) Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder, spejle eller lygteglas og udformningen af brille- og solbrillestel.

3) Orienteringsvilkårene kan forværres af uhensigtsmæssig hovedbeklædning.

4) Styrthjelm, vindstøj, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold:

5) Anvendelse af briller eller uhensigtsmæssig hovedbeklædning, der væsentlig begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig.

3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber

Hovedmål

Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvreegenskaber ved køretøjsgrupperne: person- og varebiler, lastbiler og busser, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler.

Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvreegenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen.

Eleven skal lære, at der er store variationer i køretøjsgruppernes manøvreegenskaber på grund af køretøjernes forskellige konstruktion, herunder opbygning, lasteevne samt deres indbyrdes forskelle i fartegenskaber.

Delmål

3.2.1 Person- og varebiler

Person- og varebilers fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne.

2) Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden.

3) Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling.

5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

Person- og varebilers styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

6) Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed, retningsstabilitet, og sidevindsfølsomhed kan variere afhængig af karrosseriets opbygning og køretøjets belæsning.

Orienteringsvilkår i person- og varebiler

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

7) Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri.

8) De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til at skjule en tværgående motorcykel, der fx nærmer sig et vejkryds.

9) De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side.

10) De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.

11) Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

12) Bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

13) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.1.

3.2.2 Lastbiler, herunder busser

Lastbilers fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Belæssede lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne.

2) Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

3) Belæssede lastbilers ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane.

4) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling.

5) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på.

Lastbilers styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

6) Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand.

7) Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme.

8) Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

9) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind.

10) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil.

Orienteringsvilkår i lastbiler

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

11) Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler.

12) De store udvendige spejle forøger de blinde vinkler fremefter.

13) Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud.

14) Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer.

15) Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

16) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

17) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2.

3.2.3 Biler med påhængskøretøj

Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler.

Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

2) Biler med påhængskøretøj kan have tendens til slingrende kørsel.

3) Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj.

4) Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen.

5) Biler med stort påhængskøretøj kan have lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

6) Slingretendens hos biler med stort påhængskøretøj, fx ved overhaling.

7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling.

8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler.

Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

9) Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med stort påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.3.

3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber

Traktorers fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de godkendte og registrerede traktorer højst må køre max. 40 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomt kørende køretøjer.

2) Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser.

3) Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors udkørsel fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje.

5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt.

6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og på hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme.

Traktorers styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

7) Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen.

8) Traktorer med påhængskøretøj kan have samme styreegenskaber som biler med stort påhængskøretøj.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

9) Traktorers mindre stabile styring, fx ved møde i skarpe sving.

10) Slingretendens og risiko for udskridning ved traktorer med påhængskøretøj som ved biler med påhængskøretøj.

11) Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos store biler med påhængskøretøj.

Orienteringsvilkår i traktorer

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

12) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt.

13) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

14) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj.

15) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal.

Andre forhold ved traktorer

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

16) Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale.

17) Traktorer med udragende læssegrab eller lignende foran og eventuelt også bag ved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt.

18) Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

19) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde.

20) Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling.

21) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.4.

3.2.5 Motorcykler

Motorcyklers fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Motorcykler kan have en accelerationsevne, der er betydelig større end personbilers.

2) Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers.

3) Motorcykler kan under opbremsning i glat eller fedtet føre skride ud eller vælte.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist.

5) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve.

6) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem.

7) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

8) Motorcyklistens forsigtige kørsel i glat eller fedtet føre.

Motorcyklers styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

9) Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler.

10) Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

11) Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving.

12) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind.

Orienteringsvilkår på motorcykler

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

13) Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder.

14) Snavs, regn eller dug på motorbriller, visir mv. nedsætter motorcyklistens udsyn.

15) Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

16) Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen.

17) Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

18) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning.

19) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist.

20) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal.

21) Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker.

Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

22) Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel.

23) Ved acceleration trækker motorcyklen til højre.

24) Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre.

25) Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig.

26) Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

27) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds.

Motorcykel med påhængskøretøj

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

28) Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj kan have slingretendens som ved biler med påhængskøretøj.

29) Motorcykel med påhængsvogn har ofte ringere accelerationsevne, lavere topfart og ringere bremseevne end motorcykler uden påhængskøretøj.

Passager på motorcykel

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

30) En bagsædepassager, som undlader at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.5.

3.2.6 Knallerter

Knallerters fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre.

2) Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladens størrelse og farve.

3) Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t, mens små knallerter kun må køre 30 km/t.

4) Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder.

5) Knallerter har som regel en ringere bremseevne.

6) Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert er der stor risiko for udskridning eller væltning.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler.

8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører.

9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en knallertkører.

Knallerters styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

10) Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.

11) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed.

12) Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel.

13) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter, der medbringer stor eller tung bagage.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke.

15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører.

16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler.

Orienteringsvilkår på knallert

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

17) Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes.

18) Knallertkørere uden visir er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6.

3.2.7 Cykler

Cyklers fartegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. El-cykler kører ofte ligeså hurtigt som knallerter og racercykler endda endnu hurtigere.

2) Cykler har en ringe bremseevne.

3) Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel er der stor risiko for udskridning eller væltning.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist.

5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en cyklist.

6) El-cyklers høje tophastighed, trods førerens normale siddestilling.

Cyklers styreegenskaber

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

7) Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme.

8) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed.

9) Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel.

10) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler, der medbringer stor eller tung bagage eller børn.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

11) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke.

12) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører.

13) Cyklers store sidevindsfølsomhed.

Orienteringsvilkår på cykel

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

14) Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud kræver en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart.

15) Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte.

16) Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres.

Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6.