Bilag 3

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Oversigt over overenskomster og aftaler)

  • Bilag 2.1 (Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne)

  • Bilag 2 (Ændringer i overenskomster og aftaler på det kommunale område)

  • Bilag 3 (Ændringer i overenskomster og aftaler på det statslige område)

  • Bilag 4 (Ændringer i overenskomster og aftaler på det regionale område)

  • Bilag 4.1 (Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne)

Ændringer i overenskomster og aftaler på det statslige område
Bilag 3

Forlængelsen eller fornyelsen af de overenskomster og aftaler, der er nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 10-15, og afsnit B nr. 42-51, sker med følgende ændringer:

A. De ændringer, der fremgår af forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg.

B. Øvrige ændringer, der er aftalt på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 – Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation eller AC eller tilsluttede organisationer.

C. De ændringer, der fremgår af fælles forståelse af 23. april 2013 mellem Moderniseringsstyrelsen og Lærernes Centralorganisation om indførelse af et nyt lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ændringen træder i kraft den 1. august 2013. Indtil denne dato gælder det midlertidige lønsystem i § 4a i organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

D. Kompensation for udfasning af 60-årsregel

1. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af organisationsaftale af 11. juli 2011 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler samt protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler eller protokollat af 30. juni 2008 om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.

2. Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af

 aftale af 28. november 2008 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

 organisationsaftale af 7. oktober 2011 for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning samt protokollat om arbejdstid mv. for lærere ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

 aftale af 9. februar 2009 for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

 organisationsaftale af 20. september 2011 for faglærere ansat ved SKT samt protokollat om arbejdstid mv. for faglærere ved klinikassistentuddannelsen på SKT

 organisationsaftale af 12. august 2011 for fængselslærere m.fl.

 aftale af 21. marts 2005 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

 aftale af 6. juli om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere

ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012). Tillægget er pensionsgivende.

E. I reguleringsordningen i bilag A til forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg, foretages for så vidt angår reguleringen pr. 1. april 2014 følgende ændring:

1. [d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 ændres til:

  [d * 100/(100 + (DS-indeks 3.13/DS-indeks 3.12 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 + α

hvor α = kompensation for bortfald af 60-årsreglen for gymnasielærere/statens samlede lønsum * 0,8.

   
Kompensation for bortfald af 60-årsreglen for gymnasielærere =
110.000.000 kr.
Statens lønsum, 2. kvartal 2012 (OK 13 kvartal. ) =
87.082.592.000 kr.
α = 110.000.000/87.082.592.000 * 0,8 =
0,10 pct.
   

F. Øvrige ændringer i overenskomster og aftaler

1. Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med tilhørende protokollater om arbejdstid

a. I organisationsaftale af 11. juli 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, litra d, ophæves.

2. I § 22, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 1, punkt d)«.

3. I § 24, nr. 1, udgår »som skoletid«.

4. § 24, nr. 2, og § 38, stk. 2, ophæves.

5. I bilag 1, nr. 4, afsnit 1,1. pkt., udgår », i henhold til aktivitetsplanen, jf. arbejdstidsprotokollatets § 5«.

6. Bilag 6, nr. 2, 1. afsnit, litra a-c, ophæves.

7. I bilag 6, nr. 2, 3. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.« og »b.«

8. I bilag 6, nr. 2, 4. afsnit, udgår »efter punkterne a. -c.«

9. Bilag 6, nr. 3, og bilag 7, nr. 4, ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

b. I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler foretages følgende ændringer:

1. §§ 2-8 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 2. Arbejdstid

De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. På skoler uden kostafdeling tilrettelægges arbejdet normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 3. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 9, stk. 3.

Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«

§ 3 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.«

2. § 9, stk. 1 og 2, ophæves.

3. I § 9, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.

4. I § 9, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.

5. § 10§ 11§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 15 ophæves.

6. § 16 affattes således:

Ȥ 16. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

7. Bilag 1-7 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

c. I protokollat af 30. juni 2008 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om arbejdstid mv. for lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler foretages følgende ændringer:

1. §§ 2-4, § 5, stk. 1-4, §§ 6-8, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 2, ophæves.

2. I § 12, stk. 3, udgår »ikke betales ved normperiodens udløb, jf. stk. 1, men i stedet«.

3. I § 12, stk. 4, udgår », jf. stk. 1«.

4. §§ 13-17 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 13. Arbejdstid

De ansatte følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 4. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 14. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Ansatte, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 175 timer årligt, som den ansatte selv disponerer over. Det kan aftales, at disse timer eller dele heraf kan indsættes i timebanken, dog uden tillæg af 50 pct. efter § 12, stk. 3.

Stk. 2. Timerne medregnes for den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år. Ansatte, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Overarbejde, der er præsteret forud for den normperiode, hvori den ansatte første gang får tillagt timer efter stk. 1, vederlægges dog efter de almindelige regler.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 14 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

§ 15. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

5. Bilag 1-5 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

2. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

I aftale af 28. november 2008 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og AC om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, litra b, ophæves.

2. §§ 2-4 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 2. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«

3. § 5, stk. 1-3, og §§ 6-22 ophæves.

4. I § 23 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.«

5. § 23 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

6. §§ 24-26 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 24. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

7. Bilag A-D ophæves.

8. I praktikvejledningen i forbindelse med pædagogikum på erhvervsskoler, der supplerer aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ophæves bestemmelsen om en grundakkord på 68 timer.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

3. Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

I organisationsaftale af 21. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, Jordemoderforeningen, Lærernes Centralorganisation, Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, foretages følgende ændringer:

1. §§ 8-13 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 8. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 9. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2. § 14, stk. 1-3, §§ 15 og 16, §§ 18-21 ophæves.

3. I § 22 udgår », jf. § 19«.

4. Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

4. Aftale om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

I aftale af 26. januar 2009 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Lærernes Centralorganisation om tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), foretages følgende ændringer:

1. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår

Ledere og lærere omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftalen for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, bortset fra pensionsbestemmelserne.

§ 2 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

5. Organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

I organisationsaftale af 7. oktober 2011 mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:

1. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 6 a. Godtgørelse

Opgørelsesårets afslutning opgøres omfanget af undervisningstimer. For hver time læreren har undervist ud over 750 timer, ydes en godtgørelse for hver times undervisning på 68,66 kr. pr. time (grundbeløb niveau 1. oktober 1997). Godtgørelsen ydes for hver påbegyndt halve time.

§ 6 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år

For lærere, der er fyldt 60 år, medregnes yderligere 21 minutter i arbejdstidsopgørelsen pr. times undervisning.

Stk. 2. For lærere, der ved det 60. år får yderligere tid, jf. stk. 1, kan der alene ske afspadsering for eventuelle overtimer. Afspadsering sker i forholdet 1:1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 6 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

§ 6 d. Ændring af beskæftigelsesgrad for lærere

Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærerens beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset).

§ 6 e. Undervisning mv. ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Undervisning, eksamination, censur og rettegodtgørelse ved den studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne medregnes i arbejdstidsopgørelsen efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Stk. 2. For hver time, der i henhold til stk. 1 medregnes i arbejdstidsopgørelsen, ydes et tillæg på 24,41 kr. (grundbeløb niveau oktober 1997). Tillægget kan højst ydes for 840 timer årligt.

§ 6 f. Flere arbejdssteder

For lærere med flere arbejdssteder fastsætter den ansættende myndighed et hovedarbejdssted. Som hovedregel fastsættes dette som det arbejdssted, hvor hovedparten af tjenesten er placeret.

Stk. 2. Ændring af hovedarbejdssted betragtes som en væsentlig vilkårsændring, bortset fra de tilfælde hvor en ændring af hovedarbejdsstedet medfører en daglig mertransport på 8 km eller derunder.

Stk. 3. Ved tjeneste andre steder end hovedarbejdsstedet anvendes de sædvanlige regler for tjeneste uden for det faste arbejdssted.

Stk. 4. For lærere, der som led i ansættelsesvilkårene gør tjeneste inden for et nærmere geografisk afgrænset område (et distrikt), kan en institution eller et mødested inden for distriktet eller den pågældendes hjem anvendes som udgangspunkt for beregning af kørselsgodtgørelse og medregning af arbejdstid, jf. reglerne for tjeneste uden for det faste arbejdssted.

Stk. 5. Ved rejser direkte mellem bopæl og andet arbejdssted end hovedarbejdsstedet medregnes alene den tid, der ligger ud over lærerens befordringstid mellem hjem og hovedarbejdssted.

§ 6 g. Arbejdstid for konsulenter

Konsulenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.

Stk. 2. Konsulenter er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.

§ 6 h. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2. Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

6. Aftale for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

I aftale af 9. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for tjenestemandsansatte lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning foretages følgende ændringer:

1. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 2. Løn- og arbejdstidsvilkår

Lærere m.fl. omfattet af nærværende aftale følger bestemmelserne om løn og arbejdstid i organisationsaftale for lærere m.fl. ved almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning bortset fra pensionsbestemmelserne.

§ 2 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

7. Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.

I organisationsaftale af 1. december 2012 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. foretages følgende ændringer:

1. § 4 ophæves.

2. §§ 13 og 14 affattes således:

Ȥ 13. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

Stk. 6. Lærere, hvis ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer, har krav på en godtgørelse på 56,00 kr. (grundbeløb niveau 1. oktober 1997) pr. time ud over 30,9 timer.

§ 14. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

8. Organisationsaftale for ledere og lærere ved produktionsskoler

I organisationsaftale af 1. november 2011 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere og lærere ved produktionsskoler foretages følgende ændringer:

1. §§ 3-5 affattes således:

»§ 3. Arbejdstid for lærere

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 4. Arbejdstid for ledere

Ledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten. Ledere er omfattet af bestemmelserne om merarbejdsgodtgørelse.

Stk. 2. Viceforstandere og afdelingsledere, som er tillagt mindre end 1040 timer til ledelsesmæssige og pædagogisk/administrative opgaver, er dog omfattet af § 3.

§ 5. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

2. § 9 ophæves.

3. I § 10, stk. 2, 4. pkt., udgår », jf. §§ 5 og 6«.

4. § 11 ophæves.

5. Bilag 1 ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

9. Organisationsaftale for faglærere ansat ved SKT

I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for faglærere ansat ved SKT foretages følgende ændringer:

1. § 12 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 12. Arbejdstid

Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til læreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, læreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og læreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 12 a. Tillæg

Såfremt en lærer pålægges flere end 28 undervisningslektioner a 45 minutters varighed i en uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 min. , der medregnes i normperioden.

Stk. 2. Ved andre lektionslængder end 45 min. beregnes de anførte minuttal forholdsmæssigt.

§ 12 b. Særlig regel for lærere, der er fyldt 60 år

Lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, skal i deres arbejdstidsopgørelse tillægges 175 timer årligt. Arbejdstimer udover det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1:1.

Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 12 c. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

§ 12 d. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af de ansattes arbejdstid ophæves.«

2. Bilag 3 og ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

10. Organisationsaftale for undervisningsassistenter ansat ved SKT

I organisationsaftale af 20. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for undervisningsassistenter ansat ved SKT foretages følgende ændringer:

1. §§ 10-12 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 10. Arbejdstid

Undervisningsassistenter følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Ved beregning af arbejdstiden regnes hver ugentlig instruktionstime ud over 25,9 som 1 time og 25 minutter.

Stk. 4. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 5. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til undervisningsassistenten. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, undervisningsassistenten påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 6. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og undervisningsassistenten, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 11. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

11. Organisationsaftale for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling

I organisationsaftale af 4. februar 2009 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for lærere, børnehaveklasseledere, skoleledere og undervisningskonsulenter i Dansk Røde Kors Asylafdeling foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 5, 2. pkt., udgår »i henhold til aktivitetsplanen, jf. § 17«.

2. §§ 13-18 ophæves, og i stedet indsættes:

Ȥ 13. Arbejdstid

Lærere og børnehaveklasseledere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.«

3. § 19, nr. 2, §§ 20-22, § 24, § 26 og § 27, stk. 1 og 2, ophæves.

4. Efter § 28 indsættes:

Ȥ 28 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

5. I bilag 3, nr. 4, udgår »tid i et omfang, der svarer til opgavernes art, samt«.

6. Bilag 4 og ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

12. Organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

I organisationsaftale af 12. august 2011 mellem Finansministeriet og CO 10 – Centralorganisationen af 2010 og Kriminalforsorgsforeningen for fængselslærere m.fl. foretages ændringer:

1. §§ 7-10 affattes således:

Ȥ 7. Arbejdstid

Fængselslærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Arbejdstiden beregnes for en periode på et år (normperioden), og fristen for afspadsering er den følgende normperiode.

Stk. 3. Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne.

Stk. 4. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til fængselslæreren. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, fængselslæreren påtænkes at løse i normperioden.

Stk. 5. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og fængselslæreren, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer.

§ 8. Særlig regel for ansatte, der er fyldt 60 år

Fængselslærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, tillægges 170 timer årligt, som fængselslæreren selv disponerer over.

Stk. 2. Timerne medregnes fra den normperiode, hvori fængselslæreren fylder 60 år. Fængselslærere, der får tillagt timer efter stk. 1, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis den årlige arbejdstidsnorm overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1.

Stk. 3. Undervisningstimetallet i § 10, stk. 1, nedsættes med 170.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder alene anvendelse for fængselslærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

§ 8 a. Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år

Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

Stk. 2. Deltidsansatte har ret til en forholdsmæssig arbejdstidsnedsættelse.

Stk. 3. Retten til nedsat arbejdstid indtræder fra den normperiode, hvori den ansatte fylder 60 år.

§ 9. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.

§ 10. Godtgørelse

For hver undervisningstime ud over 750 inden for en normperiode ydes fængselslæreren en godtgørelse, der svarer til 2 gange godtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage.

Stk. 2. Undervisningstiden opgøres i hele timer.

Stk. 3. Fængselslærerens tidsforbrug som vagt mv. ved skriftlig prøve samt tidsforbrug til udarbejdelse af interne skriftlige prøver i dansk og matematik medregnes i antallet af undervisningstimer i stk. 1.«

2. §§ 11-15 og bilag 1-ophæves.

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

13. Aftale om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse

I aftale af 12. marts 2011 mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 om nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse foretages følgende ændringer:

1. I § 6 udgår », jf. §§ 6-15.«

2. Efter § 6 indsættes:

Ȥ 6 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.

14. Aftale om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere

I aftale af 6. juli 2009 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Lærernes Centralorganisation om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk.1, litra b, affattes således:

»b. Aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

2. Efter § 3 indsættes:

Ȥ 3 a. Lokalaftaler mv.

Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, og kutymer om anvendelse af arbejdstiden ophæves.«

Ændringerne har virkning fra den 1. august 2014.