Bilag 3

Tilbage til: Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E)

  • Andre bilag

  • Bilag 1Indholdsfortegnelse
  • Bilag 20. INDLEDNING
  • Bilag 31. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.
  • Bilag 42. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 53. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER
  • Bilag 64. TRAFIKANTADFÆRD
  • Bilag 75. VEJFORHOLD
  • Bilag 86. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED VOGNTOG, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING
  • Bilag 97. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ
  • Bilag 108. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN
  • Bilag 119. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG
  • Bilag 1210. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE

1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV.

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om påhængskøretøjets indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af påhængskøretøjets funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af påhængskøretøjet/vogntoget og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.

Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der viser sig gennem vogntogets kontrolsystemer, funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel med vogntoget er lovlig og forsvarlig.

Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af påhængskøretøjets indretning samt af lovbestemmelserne.

Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om vogntoget og dets betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.

Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med vogntogets benyttelse.

1.1 Styreapparatet

Hovedmål

Eleven skal lære om styreapparatets funktion og tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til styreapparatet er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om styreapparatet.

Delmål

1.1.1 Styreapparatets funktion mv.

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Styreapparatet på en påhængsvogn eller et påhængsredskab består sædvanligvis af en drejekrans, der muliggør forakslens/forhjulenes drejning. Drejekransen består af en øvre og en nedre ring, hvorimellem der er anbragt en række kugler.

2) Sættevogn og kærre har ikke noget egentligt styreapparat. Sættevogne kan være forsynet med mekanisk aktiveret styreapparat på bagakslen eller akslerne.

Kontrol af styreapparatet

Eleven skal på et holdende påhængsvogn kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:

3) Ved drejekransen må der ikke forekomme væsentligt slør. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængsvognens baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).

4) Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene.

Tegn på fejl ved styreapparatet

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved styreapparatet og udpege, hvor fejlene kan opstå:

5) Slør ved drejekransen kan være tegn på slitage i selve drejekransen eller tegn på, at monteringsboltene til drejekransen er løse.

Lovbestemmelser i øvrigt om styreapparatet

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

6) Væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele må ikke forekomme.

1.2 Bremser

Hovedmål

Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til bremserne er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne.

Delmål

1.2.1 Driftsbremser

Driftsbremsen på påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg er trykluft-mekaniske bremser.

Eleven skal have kendskab til følgende opdeling og indretning af et to-leder trykluft-bremsesystem på et påhængskøretøj samt de enkelte deles virkemåde:

1) Et to-leder bremsesystem har to slangeforbindelser mellem lastbilen og påhængskøretøjet.

2) Forsyningsslangen overfører trykluft fra lastbilen til påhængskøretøjets trykluftbeholder.

3) Styreslangens tryk regulerer bremsetrykket i påhængskøretøjets bremsekreds (trykluftsignal).

Påhængskøretøjets forsyningskreds består af følgende dele:

4) Styreventilen, der er anbragt på lastbilen, tillader passage af trykluft fra lastbilens forsyningskreds til påhængskøretøjets trykluftbeholder.

5) Slangekoblingen, der består af to halvdele med den ene anbragt på lastbilen og den anden på påhængskøretøjets trykluftslange. Koblingen kan være markeret med rød farve.

6) Forsyningsslangen, der er en bøjelig højtryksslange. I tilslutning til slangen kan der være indskudt et rørfilter, der opsamler urenheder.

7) Bremseventilen, der tillader, at luften passerer til påhængskøretøjets trykluftbeholder.

8) Trykluftbeholderen, der opbevarer den komprimerede luft, skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk.

9) Rør og slanger, der forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen.

Påhængskøretøjets styrekreds består af følgende dele:

10) Styreventilen, der er anbragt på lastbilen, og som leder trykluftsignal fra lastbilens bremsekreds til påhængskøretøjets bremseventil, når lastbilen bremser. Signalets styrke afhænger af lastbilens bremsetryk.

11) Slangekoblingen, der består af 2 halvdele med den ene anbragt på lastbilen og den anden på påhængskøretøjets styreslange. Slangekoblingen kan være markeret med gul farve.

12) Styreslangen, der er en bøjelig højtryksslange. I tilslutning til slangen kan der være indskudt et rørfilter, der opsamler urenheder.

13) Bremseventilen, der regulerer lufttrykket i bremsekredsen og dermed bremsningens styrke i overensstemmelse med trykluftsignalet fra lastbilens bremsekreds.

14) Slangekoblingerne til forsyningskredsen og styrekredsen kan være sammenbygget i en kobling (duomatic).

Påhængskøretøjets bremsekreds består af følgende dele:

15) Bremsekraftregulatoren (ALB-ventilen), der regulerer bremsetrykket i forhold til påhængskøretøjets belæsning. Ved påhængskøretøjer med mekanisk affjedring er ALB-ventilen monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen. Afstanden mellem chassisrammen og aksler regulerer det bremsetryk, ALB-ventilen styrer med. Der er normalt ALB-ventil på hver aksel/akselgruppe. Ved påhængskøretøjer med luftaffjedring reguleres ALB-ventilen af trykket i luftbælgene. Hvis bremsesystemet er indrettet som blokeringsfri bremser, vil der i visse tilfælde ikke forefindes bremsekraftregulator.

16) Bremsemembranerne, der påvirker hjulbremserne, når der ledes bremsetryk til bremsekredsen.

17) Rør og slanger, der forbinder de enkelte dele i bremsekredsen.

18) Hjulbremsen, der nedsætter hjulets rotation ved, at et sæt bremsebakker presses mod en bremsetromle, eller bremseklodser presses mod en bremseskive, når bremsen påvirkes af trykket i bremsekredsen. Hjulbremsen er forsynet med en justeringsanordning, hvorved afstanden mellem bremsebakker (bremseklodser) og bremsetromle (bremseskive) kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides.

Justeringen kan ske manuelt eller automatisk.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved indretning og virkning af blokeringsfri bremser (ABS-bremser):

19) Alle typer bremseanlæg kan være opbygget som ABS-bremser.

20) ABS-bremsesystemet er indrettet således, at der ved de enkelte hjul er anbragt følere, der ved hjælp af en tandkrans registrerer hjulets rotation. Følerne sender signaler om de enkelte hjuls rotation til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til hjulbremserne således, at blokering af hjulene undgås. ABS-bremsesystemet er indrettet således, at det i en vis udstrækning muliggør styring og bremsning samtidig.

21) Ved bremsning med et vogntog med ABS-bremser sørger ABS-bremsesystemet for, at hjulene holdes i rotation og ikke blokerer. Når ABS-bremsesystemet regulerer, kan der på nogle mindre lastbiler opstå vibrationer i bremsepedalen. Dette er normalt og betyder, at systemet er i funktion. Uanset vibrationerne skal trykket på bremsepedalen opretholdes, så længe bremsning ønskes. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

1.2.2 Nødbremse

Der er ikke krav om nødbremse på påhængskøretøjer.

Eleven skal have kendskab til, at lastbilens nødbremse skal aktivere påhængskøretøjets driftsbremse, ligesom brud på eller tab af forsyningsslangen skal medføre, at påhængskøretøjets driftsbremse automatisk aktiveres.

1.2.3 Parkeringsbremser

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

1) Mekanisk parkeringsbremse virker på hjulbremserne på en eller flere aksler gennem særlige mekaniske forbindelser (wirer eller stænger).

2) Fjederbremsen virker ved, at førerens betjening af en håndbremseventil udløser en fjeder, der ad mekanisk vej påvirker hjulbremserne på en eller flere aksler.

1.2.4 Supplerende bremser

Eleven skal have kendskab til, at påhængskøretøjet kan have følgende supplerende bremser:

1) Hjælpebremse, der ad elektrisk vej aktiverer påhængskøretøjets driftsbremse, når lastbilens motorbremse eller retarder benyttes. Bremsekraften er afpasset efter motorbremsen eller retarderen.

2) Bakbremse, der automatisk bremser vogntoget ved hjælp af vogntogets bremse, når lastbilen er sat i bakgear, og en føleliste bag på påhængskøretøjet berøres.

1.2.5 Kontrol af bremser

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt:

1) Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede eller bulede. Beholderne skal kunne tømmes for kondensvand.

2) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæringer, utætheder eller revner, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

3) Slangekobling skal være tæt, bedømt ved hørlig udsivning af luft, samt korrekt sammenkoblet.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes styrekreds og dens enkelte dele er opfyldte:

4) Styreventilen og bremseventilen kontrolleres ved at aktivere bremsepedalen og derefter slippe den. Man vil da kunne høre, at bremsemembranerne og -cylindrene udluftes, bedømt ved hørlig udsivning af luft.

5) Slangekobling, rør og slange kontrolleres som på forsyningskredsen.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldte:

6) Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit. Ved ændring af ventilstillingen fra bundstilling til topstilling skal lufttrykket i cylinderen eller membranen ændres. Dette kan eventuelt høres som udsivning af luft.

7) Rør og slanger kontrolleres som på forsyningskredsen.

8) Luftforbruget ved en fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne på enten bilen eller påhængskøretøjet.

Eleven skal kunne kontrollere, om kravene til påhængskøretøjets bremsesystems tæthed og belastning er opfyldt i både forsynings- og i bremsekreds bedømt ved følgende prøve:

9) Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. Bremsepedalen trædes ned til fast stop, og motoren standses, og der lyttes efter udsivning. Hvis der ikke konstateres udsivning eller konstateres trykfald fra anlægget, er det tilstrækkeligt tæt.

Eleven skal have kendskab til, at tætheden på påhængskøretøjets bremseanlæg kan kontrolleres ved at frakoble forsyningsslangen. Der må i dette tilfælde ikke forekomme hørlig udsivning af luft fra bremsesystemet på påhængskøretøjet.

Eleven skal, inden kørslen påbegyndes, kunne kontrollere følgende forhold:

10) Bremseanlægget skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger.

Eleven skal kunne kontrollere, om driftsbremsen er tilstrækkelig virksom, bedømt på følgende måde:

11) Med afmonteret forsyningsslange forsøger man at trække påhængskøretøjet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller kun med stort besvær, anses bremseevnen at være tilstrækkelig.

Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende forhold er opfyldt:

12) Driftsbremsen skal på nyere vogntog have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ikke overstiger ca. 10 m.

Eleven skal kunne kontrollere, at følgende krav til parkeringsbremsen er opfyldt:

13) Betjeningsgrebet skal være let at aktivere.

14) Mekaniske dele må ikke kunne føres til bundstilling.

15) Wirer og lignende skal være ubeskadigede.

16) Parkeringsbremsen skal kunne fastholdes i aktiveret stilling.

Tegn på fejl ved bremser

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

17) For lang oppumpningstid kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger.

18) Trykfald ved tæthedsprøven kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger.

19) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

20) Større forbrug af trykluft end normalt kan være tegn på for lang stempelvandring i bremsecylindre, bremsemembraner eller lastbilens transformer og medfører nedsat og/eller forsinket bremsevirkning.

Dette kan skyldes manglende justering af bremser.

21) Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner.

22) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger.

23) Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt, ALB-ventil.

24) Hjulblokade ved moderat opbremsning kan være tegn på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil.

25) Nedsat bremsevirkning efter tilkobling af påhængskøretøjet kan være tegn på utilstrækkelig bremseevne på påhængskøretøjet (påhængskøretøjet »skubber« lastbilen). Selv om vogntoget i sin helhed opfylder de vejledende bremselængder, kan påhængskøretøjets bremseevne godt være utilstrækkelig.

1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Påhængskøretøjet skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse.

2) Nyere påhængs- og sættevogne skal være forsynet med ABS-bremser.

3) Driftsbremsen skal være tilsluttet den trækkende lastbils driftsbremse.

4) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og skal kunne afbremse og standse påhængskøretøjet på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold.

5) Driftsbremsen på påhængskøretøjet skal være således indrettet, at køretøjet automatisk bremses i tilfælde af brud på tilkoblingsanordningen mellem lastbil og påhængskøretøj.

6) Kompressoren skal på anlæg, uden manometer, på mindre end 6 min. kunne fylde tomme trykluftbeholdere på både lastbil og påhængskøretøj, indtil kontrollys slukker, eller alarmen træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne være opnået på mindre end 6 minutter.

7) Parkeringsbremsen på påhængskøretøjet skal kunne holde dette standset på hældende vej (18 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

8) Parkeringsbremsen på lastbilen skal kunne holde vogntoget standset på hældende vej (12 %) og skal kunne blive stående tilspændt.

1.3 El-anlæg, lygter, reflekser mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser.

Delmål

1.3.1 El-anlæggets funktion, lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Lygterne på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til de tilsvarende lygter på lastbilen.

2) ABS-bremser på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til el-anlægget på det trækkende køretøj, sædvanligvis gennem et særligt elstik.

Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påbudte lygter og reflekser mv:

3) Et påhængskøretøj må kun være forsynet med påbudte og tilladte lygter og reflekser.

4) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

a) to lygter med positionslys,

b) to lygter med baglys,

c) to lygter med stoplys,

d) mindst én nummerpladelygte,

e) to blinklygter bagpå,

f) to godkendte og mærkede hvide fremadvendende reflekser,

g) to godkendte og mærkede røde bagudvendende trekantede reflekser anbragt med spidsen opad og

h) gule godkendte og mærkede bagudvendende refleksplanke(r) med en rød kant.

5) På påhængskøretøjer, der er bredere end 2,1 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m’s afstand uden at blænde.

6) Positionslyset skal være hvidt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

7) Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

8) Påhængskøretøjer skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser, og såfremt påhængskøretøjets totallængde er længere end 6 m, også godkendte og mærkede gule sidemarkeringslygter, der skal være passende fordelt på påhængskøretøjets sider.

9) Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.

10) Nummerpladelygter skal belyse nummerpladen, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand.

11) Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab skal være forsynet med afmærkning for langsomtkørende køretøj (rød trekant).

Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:

12) De tilladte lygter og reflekser omfatter:

a) baklygter, arbejdslygter, ekstra baglygter, ekstra fremadrettede og bagudrettede markeringslygter, ekstra sidemarkeringslygter, tågebaglygter, sideblinklygter, forblinklygter, ekstra bagblinklygter, ekstra stoplygter, havariblink og ekstra reflekser.

Kontrol af påbudte lygter mv.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter og reflekser er opfyldt:

13) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.

14) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.

15) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

16) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen.

17) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

18) Bagudvendende refleksplanke(r) skal være gul(e) med rød kant.

19) Bagudvendende reflekser skal være trekantede og anbragt med spidsen opad.

Tegn på fejl ved lygter

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygterne og udpege, hvor fejlene kan opstå:

20) Lygter, der ikke virker eller virker forkert, kan skyldes fejl (dårlig forbindelse) i elstikket mellem bil og påhængskøretøj.

Eleven skal kunne angive følgende årsager til tegn på fejl ved lygter mv.:

21) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.

1.4 Bærende dele

Hovedmål

Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.

Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til de bærende dele er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele.

Delmål

1.4.1 Bærende deles funktion mv.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:

1) Påhængskøretøjers bærende dele omfatter følgende:

a) chassis/selvbærende konstruktioner,

b) hjulophæng, som kan bestå af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere,

c) hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk,

d) drejekrans og

e) hovedbolt.

2) Påhængskøretøjets vægt overføres til vejen gennem de bærende dele.

3) Fjedersystemets funktion er sammen med eventuelle støddæmpere at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Nogle fjedersystemer skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved bremsning og svingning.

4) Affjedring med bladfjedre og luftbælge er de almindeligste fjedersystemer.

5) Bladfjedrenes form kan være forskellig, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig længde. Det øverste fjederlag (styrelaget) er som regel forsynet med et øje. Fjederen er fortil fastgjort til chassisrammen med en fjederbolt og bagtil via et glideled eller en laskeforbindelse.

6) Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luftbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan optage lodrette kræfter, er systemet suppleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der opstår ved bremsning og svingning. Luftbælgene indeholder luft, og lufttrykket reguleres gennem ventiler alt efter påhængskøretøjets belastning.

7) En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af 2 eller flere aksler for at forøge påhængs-køretøjets lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan akslerne være selvstyrende eller tvangsstyrede. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to aksler løftes fra vejen. Det kan være en fordel ved kørsel uden læs, da det nedsætter sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, da påhængskøretøjets styreegenskaber ændres, især ved løft af bageste aksel.

8) Drejekransen muliggør forhjulenes drejning, og gennem en træktriangel overføres trækkraften fra lastbilen til påhængskøretøjet. Drejekransen består af en øvre og nedre ring, hvorimellem er anbragt en række kugler.

9) Hovedbolten er fastmonteret under sættevognens forreste del og overfører trækkraften mellem lastbil og sættevogn.

10) Sættevognsskamlen er fastgjort til lastbilens chassisramme og fastlåser hovedbolten ved hjælp af en låsemekanisme. Sættevognsskamlen kan være forskydelig i længderetningen. Drejebevægelser foregår mellem sættevognsskamlen og hovedbolten.

Risikoforhold ved bærende dele

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

11) Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning.

12) Kørsel med dæk, der er beskadiget, kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed, og derfor er konsekvenserne så meget desto værre.

13) Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer, mv.) medfører risiko for sammenbrud.

14) Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift medfører risiko for skade på køretøj og personer.

Kontrol af bærende dele

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt:

15) Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser.

16) Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside.

17) Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

18) Bladfjedrenes enkelte lag må ikke være knækket.

19) Luftbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen. Påhængskøretøjet vil blive »skævt« ved større utætheder, og luftforbruget bliver unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer.

20) Akslen skal være fastspændt til fjederen.

21) Væsentligt slør må ikke forekomme i drejekransen eller triangelbefæstelsen. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængsvognens baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).

22) Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene.

23) Der må ikke forekomme væsentligt slør ved hovedbolt eller ved sættevognsskammel. Det kontrolleres ved at afbremse sættevognen og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om bærende dele

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

24) Dæk kan være opbygget som diagonaldæk eller radialdæk.

25) I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.

26) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.

27) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter køretøjsfabrikantens forskrifter.

28) Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne, som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.

29) Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type.

30) Væsentlig slør må ikke forekomme mellem hovedbolt og sættevognsskammel.

Tegn på fejl ved bærende dele

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl i bærende dele og udpege, hvor fejlene kan opstå:

31) Ujævnt/skævt dækslid kan skyldes fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse).

32) Unormal dækform ved vejbanen eller unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler.

33) Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.

34) Når påhængskøretøjet under kørsel ligeud ikke følger lastbilens spor, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig, eller at trækstangen/træktrianglen er skæv.

1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel

Hovedmål

Eleven skal lære om de særlige miljømæssige forhold ved kørsel med vogntog.

Delmål

1.5.1 Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Ved kørsel med påhængskøretøj vil lastbilens motor belastes yderligere især ved acceleration og kørsel op ad bakke. Det er derfor vigtigt at skifte til passende gear, således at motoren ikke sejtrækker.

I øvrigt repetition efter afsnittet »Energi- og miljørigtig kørsel« i afsnit 1.5.1 i undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C.

1.6 Karrosseri og opbygning mv.

Hovedmål

Eleven skal lære om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning, herunder betegnelser, og tilkoblingsanordning.

Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning.

Delmål

1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

1) Karrosseri og opbygning omfatter det, der er monteret oven på chassisrammen (lad, varekasse eller karrosseri til beboelse) eller selvbærende karosseri.

2) Et påhængskøretøj kan være indrettet med flere forskellige opbygninger.

Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold:

3) at døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukket/fastgjort,

4) at skærme og eventuelle stænklapper er hele og fastgjorte,

5) at eventuel container eller veksellad er forsvarligt fastgjort,

6) at eventuel presenning er tilspændt,

7) at eventuelt gods er placeret og fastgjort forsvarligt (se afsnit 6.2.5) og

8) at eventuel læssemekanisme (fx læssebagsmæk eller kran) er fastgjort forsvarligt.

Almindeligt forekommende opbygninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved opbygninger, fastgørelse og betjening:

9) Fast lad er permanent fastgjort med bolte til chassisrammen eller en hjælperamme, der fordeler belastningen på chassisrammen. Bolte skal være fastspændt, og chassis- eller hjælperamme skal være uden revner eller brud.

10) Tippelad er et lad, der ved hjælp af et hydraulisk løftesystem kan tippes bagud og/eller til siderne. Løftesystemet skal være solidt indbygget i chassisrammen og således indrettet, at tipningen automatisk ophører, når ladet er i øverste stilling. Ladet skal understøttes med stænger eller lignende i løftet stilling, når man arbejder under det. Under kørsel skal tippeladslåsene være spændte.

11) Container er et lastrum, som med eller uden last er beregnet til at blive læsset af eller på påhængskøretøjet. Opbygning til container omfatter containerlåse i chassis eller hjælperammen, således at containeren kan være sikkert fastlåst i hvert hjørne under kørsel.

12) Veksellad (sættelad, skiftelad, herunder fx »affaldscontainer« og »tankveksellad«) er ladtyper beregnet til af- og pålæsning enten ved hjælp af en hejseanordning eller ved at køre påhængskøretøjet ind under ladet, som skal være hævet på støtteben i passende højde. Opbygning til kørsel med veksellad omfatter anordninger, der kan fastholde vekselladet sikkert på påhængskøretøjet.

13) Tanke kan være fast anbragt på påhængskøretøjet eller være aftagelige. Tanke på lad med et rumfang på 4 m3 eller derover skal være fastgjort til chassis- eller hjælperamme. Mindre tanke på lad skal mindst være fastgjort til ladets tværstrøer.

14) Læssebagsmæk anvendes til af- og pålæsning. Læssebagsmæk må under kørsel ikke udnyttes som forlænget lad, men skal være slået op og sat i korrekt transportstilling efter fabrikantens anvisning.

15) Læssekran anvendes til af- og pålæsning. Læssekran skal være solidt fastmonteret til påhængskøretøjet. Under kørsel skal læssekran være sat i transportstilling efter fabrikantens anvisning.

Risikoforhold ved opbygninger

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende risikoforhold:

16) Container, tank eller andre høje opbygninger på påhængskøretøjet bevirker, at tyngdepunktet hæves, hvorved køreegenskaberne ændres med øget risiko for væltning i sving.

17) Førerens manglende justering af underkøringsafskærmning.

Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

18) Karrosseri og opbygning skal være solidt fastgjort til påhængskøretøjets bærende dele.

19) Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.

20) Påhængskøretøjets hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk.

21) Påhængskøretøjet skal normalt være forsynet med en afskærmning bagtil mod underkøring (bagkofanger), der forhindrer bagfrakommende at køre ind under påhængskøretøjet. Der gælder særlige regler for fx påhængskøretøj med veksellad.

22) Afskærmning bagtil mod underkøring skal være placeret (ved justerbar afskærmning placeres denne) højst 0,4 m fra påhængskøretøjets bageste punkt. Dette gælder dog ikke veksellad, hvor ladet hejses op fra påhængskøretøjets bagende. Her må afstanden ikke overstige 0,7 m.

23) Påhængskøretøjet skal være forsynet med sideafskærmning på højre side.

Transport af farligt gods

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

24) Påhængskøretøj til transport af farligt gods i tanke samt visse påhængskøretøjer til transport af eksplosiver skal godkendes specielt af en synsvirksomhed og Beredskabsstyrelsen.

1.6.2 Tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Påhængsvognskobling består af en koblingsdel på bilen, fastboltet til chassisrammens træktravers, og en koblingsdel på påhængsvognen, fastgjort til påhængsvognens træktriangel eller -stang. Træktriangel/trækstang kan være forskydelig.

2) Påhængsvognens koblingsdel består af et trækøje med bøsning.

3) Sættevognskobling består af en koblingsdel på lastbilen (skammel), fastboltet på chassisrammen, og en koblingsdel på sættevognen (hovedbolt), fastgjort under sættevognens forreste del.

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

4) Lastbilens koblingsdel består af en koblingstragt, koblingshus, koblingsbolt og automatisk låsemekanisme.

5) Sættevognsskamlen består af følgende hoveddele: koblingsfod, trykplade (lejret til koblingsfoden) og automatisk låsemekanisme. Sættevognsskamlen kan være forskydelig.

6) Tilkoblingsanordning kan endvidere bestå af en kuglekobling eller en særlig redskabskobling.

Kontrol af tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordninger er opfyldt:

7) Væsentligt slør må ikke forekomme mellem lastbilens koblingsdel og påhængskøretøjets koblingsdel. Dette kontrolleres ved kun at afbremse påhængskøretøjets baghjul og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve).

8) Træktriangel/trækstang må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

Eleven skal have kendskab til, at kontrol for slør mellem lastbilens og sættevognens koblingsdele foregår på samme måde som for lastbil og påhængskøretøj.

Lovbestemmelser og forhold i øvrigt om tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

9) Tilkoblingsanordningen skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse.

10) Tilkoblingsanordningen skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses.

11) Koblingsdelen på lastbilen (godkendt og monteret efter særlige regler) og koblingsdelen på på-hængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling.

12) De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyrdes bevægelighed.

13) En forskydelig sættevognsskammel og trækstang/træktriangel skal kunne fastlåses i de enkelte stillinger.

14) Det skal være registreret hos SKAT, at lastbilen har en tilkoblingsanordning.

Tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger og kunne udpege, hvor fejlene kan opstå:

15) Mærkbare stød under kørsel i forbindelse med acceleration eller bremsning kan være tegn på væsentligt slør i koblingsdele eller ledforbindelser.

16) Når påhængskøretøjet ikke følger lastbilens spor under kørsel ligeud, kan det være tegn på deformeret trækstang/træktriangel eller akslen har forskubbet sig på akslen.

1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr

Der er sædvanligvis ikke særligt udstyr på påhængskøretøjer til lastbil.

1.8 Kontrolapparat (fartskriver)

Hovedmål

Eleven skal have genopfrisket kendskabet til kontrolapparatet.

Delmål

1.8.1 Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion

Repetition af delmål i 1.8.1 i undervisningsplan for kategori C.

1.9 Vogntogets sammenkobling og dokumenter

Hovedmål

Eleven skal lære bestemmelserne om sammenkobling og vogntogets dokumenter. Eleven skal endvidere lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.

Delmål

1.9.1 Sammenkobling

Lovbestemmelser om sammenkobling

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

1) Til en lastbil må kobles påhængskøretøj(er), såfremt lastbilen er registreret til dette.

2) En lastbil kan være registreret til at måtte sammenkobles med et registreringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination, i variabel kombination eller ved synsfri sammenkobling.

3) Fast kombination vil sige, at lastbilen er registreret til at trække ét bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal da være anført på lastbilens registreringsattest. Forud for registreringen skal lastbilen og påhængskøretøjet være synet i kombination med hinanden hos en synsvirksomhed.

4) Variabel kombination vil sige, at lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på lastbilens koblingsattest. Forud for registreringen skal lastbilen sammen med de pågældende påhængskøretøjer være synet hos en synsvirksomhed. Såfremt lastbilen er godkendt til at måtte trække flere forskellige påhængskøretøjer, anføres disse påhængskøretøjers registreringsnumre i en koblingsattest.

5) Synsfri sammenkobling vil sige, at lastbil og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos en synsvirksomhed. Lastbilen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsattesterne kan føreren afgøre, om lastbil og påhængskøretøj lovligt kan kobles sammen, herunder

a) at påhængsvognens faktiske totalvægt ikke overstiger den anførte største vægt af påhængskøretøjet,

b) at sættevognens faktiske hovedbolttryk og faktiske akseltryk ikke overstiger den anførte tilladte skammelbelastning henholdsvis det samlede tilladte akseltryk, samt

c) at kærrens V-værdi ikke overskrider den for bilen anførte V-værdi.

6) Ved den praktiske sammenkobling kan føreren afgøre, om vogntogets længde og påhængskøretøjets bredde opfylder bestemmelserne.

Sammenkobling

Eleven skal kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter:

7) Fast kombination, hvor lastbil og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen.

8) Variabel kombination, hvor lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.

9) Synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj.

Vogntog

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj:

10) sikre, at parkeringsbremsen på påhængskøretøjet er aktiveret,

11) sikre, at påhængskøretøjets driftsbremse er løsnet, så forakslen kan drejes frit,

12) åbne koblingsdelen på lastbilen,

13) bakke lastbilen til påhængskøretøjet og anbringe trækøjet i koblingen og efterse, at koblingsbolten er låst, eventuelt bedømt ved, at en kontrolstift er på plads,

14) tilkoble slangeforbindelser,

15) tilslutte el-stik,

16) tilslutte eventuelt ABS-stik,

17) efterse, at alle lygter kan lyse, og

18) frigøre parkeringsbremsen på påhængskøretøjet inden kørslen.

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved frakobling af påhængskøretøj:

19) aktivere parkeringsbremsen på lastbilen,

20) adskille slangeforbindelser,

21) aftage el-stik,

22) aftage ABS-stik,

23) aktivere parkeringsbremsen på påhængskøretøjet,

24) åbne koblingsdelen på lastbilen og

25) løsne parkeringsbremsen på lastbilen og køre frem.

Sættevognstog

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved sammenkobling af lastbil og sættevogn:

26) sikre, at parkeringsbremsen på sættevognen er aktiveret,

27) sikre, at sættevognsskamlen er åben,

28) sikre, at sættevognsskamlen og hovedbolten er i næsten samme højde,

29) bakke og bringe sættevognsskammel og hovedbolt i indgreb,

30) sikre, at sammenkoblingen er i låst stilling, og sikret med en karabinhage eller lignende,

31) tilkoble slangeforbindelser og

32) tilslutte el-stik,

33) tilslutte ABS-stik,

34) efterse, at alle lygter kan lyse,

35) hæve sættevognens støtteben og

36) frigøre parkeringsbremsen på sættevognen inden kørslen.

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved frakobling af sættevogn:

37) aktivere parkeringsbremsen,

38) adskille slangeforbindelser,

39) aftage el-stik,

40) aftage ABS-stik,

41) åbne koblingsdelen,

42) sænke støttebenene på sættevognen og

43) løsne parkeringsbremsen på lastbilen og køre frem.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende en sættevogns belæsning:

44) L angiver sættevognens tilladte last.

Hvis den højst tilladte last er jævnt fordelt på sættevognens lad, er sættevognens totalvægt fordelt på hovedbolt og aksler med de vægte, som er angivet for henholdsvis hovedbolttryk (HT) og akseltryk (AT).

45) NL angiver sættevognens nyttelast. Nyttelasten er forskellen mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt.

46) Hvis sættevognens hovedbolttryk (HT) overstiger den tilladte skammelbelastbing (ST), skal sættevognens læs reduceres i den forreste ende af sættevognen med den overskydende vægt.

47) Hvis den overskydende vægt flyttes fra forenden af sættevognen mod bagenden, kan man risikere at overskride sættevognens tilladte akseltryk (AT).

48) Hvis sættevognens tilladte akseltryk (AT) er for stort i forhold til det, som lastbilen er godkendt til at måtte trække, reduceres læsset på tilsvarende måde i den bagerste ende af sættevognen og flyttes mod den forreste del af sættevognen. Herved er der risiko for, at det tilladte hovedbolttryk (HT) overskrides.

Eleven skal have kendskab til hvorledes sammenkobling af lastbil og sættevogn foretages, herunder betydningen af følgende:

49) Sættevognsskammel og hovedbolt skal bringes i indgreb således, at låsen kan sikres i låst stilling.

1.9.2 Registrerings- og koblingsattest

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende dokumenter:

1) For at et vogntog kan anvendes, skal køretøjerne enkeltvist være registreret, og der skal være udstedt registreringsattester.

2) Lastbilens registreringsattest, hvoraf lastbilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt fremgår, samt eventuelt hvilken størrelse påhængskøretøj der må kobles til den. Det fremgår endvidere, om lastbilen er godkendt til kørsel med et bestemt påhængskøretøj eller/og til synsfri sammenkobling. Ved synsfri sammenkobling angives påhængskøretøjets største totalvægt. Ved synsfri sammenkobling med sættevogn angives tilladt skammelbelastning og sættevognens samlede største akseltryk. Hvis lastbilen er godkendt til at trække en kærre, er koblingens V-værdi tillige anført i registreringsattesten.

3) Påhængskøretøjets registreringsattest, hvoraf egenvægt og tilladt totalvægt fremgår, samt om den er godkendt til synsfri sammenkobling. På kærrens registreringsattest er tillige anført V-værdierne.

4) Sættevognens registreringsattest, hvoraf egenvægt fremgår, tilladt totalvægt og akseltryk, samt om den er godkendt til synsfri sammenkobling.

5) Koblingsattest, der anvendes ved variabel kombination.

6) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om lastbil og påhængskøretøj må sammenkobles.

7) Ved kørsel med påhængskøretøj skal lastbilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes.

8) Ved kørsel med lastbil, der anvendes til firmakørsel, skal lastbilens registreringsattest medbringes.

9) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier (papir eller elektronisk).

Eleven skal have kendskab til følgende:

10) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande.

1.10 Særlige køretøjer

Hovedmål

Eleven skal lære om andre påhængskøretøjer.

Delmål

1.10.1 Ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer mv.

Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser:

1) For disse påhængskøretøjer (herunder påhængskøretøjer til mobilkran, hvortil der også kræves kørekort til kategori C/E) gælder særlige regler for indretning, udstyr og dokumenter. Vægten af et ikke-registreringspligtigt påhængskøretøj må ikke overstige det, lastbilen vægtmæssigt må tilkobles.

1.10.2 Andre påhængskøretøjer

Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser:

1) For blokpåhængsvogne og -sættevogne (hvortil der også kræves kørekort til kategori C/E), gælder særlige regler for indretning, udstyr og dokumenter.

2) Mindre påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg kan være forsynet med påløbsbremse.

Der henvises til undervisningsplanen for kategori B/E.

1.11 Lastbilens betjeningsudstyr

1.11.1 Betjeningsudstyr

Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit 1.1.1 »Betjeningsudstyr«

1.12 Forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation

Hovedmål

Eleven skal lære om betydningen af forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation.

Delmål

1.12.1 Vedligehold mv.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:

1) Akutte reparationer undgås bedst ved at følge fabrikantens serviceplan for køretøjet.

2) Er der opstået fejl på køretøjet af væsentlig betydning for færdselssikkerheden, skal det straks repareres.