Andre bilag
Bilag 1 (Indholdsfortegnelse)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. BUSSENS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER)
Bilag 4 (2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED BUSSER, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING)
Bilag 9 (7. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om bussens indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af bussens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af bussen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.
Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bussens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der røber sig gennem bussens kontrolsystemer, funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel er lovlig og forsvarlig.
Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af bussens udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af bussers indretning samt lovbestemmelserne.
Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om bussen og dens betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.
Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med bussens benyttelse.
1.1 Styreapparatet
Hovedmål
Eleven skal lære om styreapparatets funktion og tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til styreapparatet er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om styreapparatet.
Delmål
1.1.1 Styreapparatets funktion mv.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:
1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem ratstamme, styrehus, styrearm, styrekugler, styrestænger, svingarme og forhjulsspindler.
2) Ratdrejningens påvirkning af forhjulene forstærkes ved at supplere styreapparatet med et servoapparat.
3) Olietrykket i servoapparatet frembringes af en hydraulisk pumpe (servopumpe), der drives af bussens motor enten direkte eller ved remme. Servovirkningen kan således kun opnås med startet motor.
4) Ved funktionssvigt i servoapparatet kan bussen styres med styreapparatet alene, men styringen vil være så tung, at fortsat kørsel er farlig og ulovlig.
5) Eventuelle remme til den hydrauliske pumpe skal være spændt efter bilfabrikantens anvisninger.
6) Visse nyere busser med en tilladt totalvægt på 12 tons og derover skal være forsynet med en Elektronisk Stabilitets Kontrol (ESC), som kan nedsætte risikoen for væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul.
Kontrol af styreapparatet
Eleven skal på en holdende bus kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:
7) Væskestanden i en servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. og max. mærket, eller ved, at kontrollampen herfor ikke er tændt.
8) Ratslør kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelser. Eventuelt tilladeligt ratslør fremgår af bilfabrikantens anvisninger (kontrollen foretages med startet motor).
9) Rør- og slangeforbindelser i servosystemet skal være tætte, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele (Kontrollen foretages med startet motor).
Eleven skal under kørsel kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt:
10) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra yderstilling til yderstilling uden at møde ujævn/unormal modstand i styreapparatet eller fremkalde mislyde.
11) Bussen må ikke trække til siderne under ligeudkørsel på jævn vej.
12) Der må ikke forekomme støj fra hjullejer, slag i rattet eller rystelser i forhjul og rat.
Tegn på fejl ved styreapparatet
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved styreapparatet og udpege, hvor fejlene kan opstå:
13) Ratslør kan være tegn på slør i styreforbindelser, at styrehuset sidder løst på chassiset eller på slør i forhjulslejer eller hjulophæng.
14) Mindre slør kan være tilladt i styrekugler, i styrehus og – når motoren er standset – i styrehus med servostyring.
15) Støj i styreapparat med servostyring kan skyldes manglende olie i servosystemet.
16) Stor eller stødende modstand i styreapparat med servostyring ved svingning kan blandt andet skyldes manglende olie, defekt servostyring, herunder servopumpe.
17) Ujævnt/skævt dækslid kan være tegn på forkert indstilling af styreapparatet.
Lovbestemmelser i øvrigt om styreapparatet
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
18) Styreapparatet skal være således indrettet, at bussen kan styres let, sikkert og hurtigt.
19) Væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele må ikke forekomme.
1.2 Bremser
Hovedmål
Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til bremserne er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne.
Delmål
1.2.1 Driftsbremser
Eleven skal have kendskab til følgende opdeling og indretning af trykluftbremsesystemer samt de enkelte deles virkemåde:
Forsyningskredsen leverer trykluft til bremsekredsen og består af følgende dele:
1) Kompressoren, der suger luft fra omgivelserne gennem et filter, komprimerer luften og opbygger derved tryk i forsyningskredsen. Kompressoren drives af bussens motor.
2) Trykregulatoren, der regulerer lufttrykket automatisk i forsyningskredsen, så det holdes inden for de foreskrevne grænser.
3) Frostbeskyttelsessystemet, der skal forhindre isdannelse i trykluftanlægget i vinterhalvåret, idet isdannelsen ellers vil kunne medføre bremsesvigt. Dette kan undgås ved at tilsætte frostvæske til luften (frostbeskyttelsespumpen) eller tørre luften, inden den ledes til trykluftbeholderen (lufttørreanlæg).
4) Trykluftbeholderen, der opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk. På lufttørreanlæg kan aftapningsmuligheden være udeladt.
5) Alarmanordningen, der gør føreren opmærksom på for lavt lufttryk. Anordningen kan være erstattet af eller suppleret med manometer, der viser lufttrykket i forsyningskredsen og eventuelt også i bremsekredsen.
6) Tryksikringsventilen (flerkredssikringsventilen), der skal i tilfælde af utætheder sikre et vist lufttryk i forsyningskredsen.
7) Rør og slanger, der forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen.
Bremsekredsen er den del af bremsesystemet, der sættes under tryk, når bremsepedalen aktiveres. Bremsekredsen består af følgende dele:
8) Bremsepedalen, der ved betjening regulerer trykket fra forsyningskredsen til bremsekredsen. Dette tryk (bremsetrykket) bestemmer, hvor kraftigt der bremses.
9) Bremsemembranerne, der påvirker hjulbremserne, når der ledes bremsetryk til bremsekredsen. På trykluft-hydrauliske bremseanlæg er det en hydraulisk hjulcylinder, der påvirker hjulbremserne.
10) Bremsekraftregulatoren (ALB-ventilen), der regulerer bremsetrykket i forhold til bussens belæsning. Ved busser med mekanisk affjedring er ALB-ventilen monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen. Afstanden mellem chassisramme og aksel regulerer det bremsetryk, ALB-ventilen styrer ud. Ved busser med luftaffjedring reguleres ALB-ventilen af trykket i luftbælgene. Hvis bremsesystemet er indrettet med blokeringsfri bremser, vil der i visse tilfælde ikke forefindes bremsekraftregulator.
11) Rør og slanger, der forbinder de enkelte dele i bremsekredsen.
12) Hjulbremsen, der nedsætter hjulets rotation ved, at et sæt bremsebakker presses mod en bremsetromle, eller bremseklodser presses mod en bremseskive, når bremsemembranen påvirkes af trykket i bremsekredsen. Hjulbremsen er forsynet med en justeringsanordning, hvorved afstanden mellem bremsebakker (bremseklodser) og bremsetromle (bremseskive) kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides. Justeringen kan ske manuelt eller automatisk.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende typer trykluftbremser og deres særlige indretning og virkemåde:
13) Trykluft-mekaniske bremser, hvor bremsepedalen påvirker en bremseventil, der regulerer trykluften til bremsekredsen, og hvor kraften fra bremsemembranen mekanisk overføres til hjulbremserne normalt via en bremsearm.
Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning.
14) Trykluft-hydrauliske bremser, hvor bremsepedalen påvirker en bremseventil, der regulerer trykluften til en transformer. Transformeren omsætter lufttrykket til et hydraulisk bremsetryk ved, at en trykluftcylinder påvirker en hydraulisk hovedcylinder, der leder det hydrauliske tryk videre til hjulbremserne.
Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning.
Bremsesystemet kan være en kombination af trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremser.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
15) Indretning og virkning af blokeringsfri bremser (ABS-bremsesystem). Alle typer bremseanlæg kan være opbygget som ABS-bremsesystem.
16) ABS-bremsesystemet er indrettet således, at der ved de enkelte hjul er anbragt følere, der ved hjælp af en tandkrans registrerer hjulets rotation. Følerne sender signaler om de enkelte hjuls rotation til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til hjulbremserne således, at blokering af hjulene undgås. ABS-bremsesystemet er indrettet således, at det i en vis udstrækning muliggør styring og bremsning samtidig.
17) Ved bremsning med en bus med ABS-bremsesystem undgås hjulblokade. Når ABS-bremsesystemet regulerer, kan der på nogle mindre busser opstå vibrationer i bremsepedalen. Dette er normalt og betyder, at systemet er i funktion. Uanset vibrationerne skal trykket på bremsepedalen opretholdes, så længe bremsning ønskes. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.
18) AEBS er en funktion, der ved risiko for påkørsel af en hindring foran køretøjet, først advarer føreren med lys-, lyd- eller vibrationssignal (kollisionsadvarselsfasen) og dernæst vil kunne aktivere driftsbremsen (nødbremsefasen).
1.2.2 Nødbremse
Eleven skal have kendskab til følgende indretning og virkemåde af nødbremse:
1) Nødbremsen har til formål at kunne bremse bussen, hvis der opstår fejl i driftsbremsen.
2) Nødbremsen er enten indeholdt i driftsbremsen eller parkeringsbremsen.
1.2.3 Parkeringsbremser
Eleven skal have kendskab til følgende typer parkeringsbremsers indretning og virkemåde:
1) Mekanisk parkeringsbremse virker ved, at føreren aktiverer en betjeningsordning, hvorved der overføres kræfter til aktivering af hjulbremserne på én eller flere aksler.
2) Fjederbremse virker ved, at førerens betjening af en bremseventil udløser en fjeder, der ad mekanisk vej påvirker hjulbremserne på en eller flere aksler.
1.2.4 Supplerende bremser
Eleven skal have kendskab til følgende supplerende bremsers indretning og virkemåde:
1) Motorbremsen er en hjælpebremse, hvor et spjæld blokerer for udstødningsgassen, samtidig med at der lukkes af for brændstoftilførslen, hvorved der fremkommer en bremsevirkning på de trækkende hjul.
2) Den elektriske eller hydrauliske hjælpebremse (retarder) medfører ved aktivering en bremsevirkning på de trækkende hjul.
3) Bakbremse er et system, der automatisk bremser bussen ved hjælp af drifts- eller parkeringsbremsen, når bussen er sat i bakgear, og en føleliste bag på bussen berøres.
1.2.5 Kontrol af bremser
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsers forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt:
1) Trykregulatoren skal regulere trykket, så det holdes inden for de af bilfabrikanten foreskrevne grænser, eventuelt bedømt ved aflæsning af manometer.
2) Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede eller bulede. På bremsesystemer med lufttørreanlæg, skal beholderne kunne tømmes for kondensvand.
3) Alarmanordning skal træde i funktion, når trykket i forsyningskredsen er under 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk i bremsesystemet, og træde ud af funktion, når trykket er over denne grænse.
4) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluft-mekaniske bremsers bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldt:
5) Bremsepedalen skal i topstillingen have en mindre frigang.
6) Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen helt åbnes.
7) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.
8) Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal, afhængig af type, kunne bevæges frit. Ved ændring af ventilstillingen skal lufttrykket i membranen ændres. Dette kan eventuelt høres som udsivning af luft.
9) Luftforbruget ved én fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluft-hydrauliske bremsers bremsekreds er opfyldt:
10) Bremsepedalen skal i topstillingen have en mindre frigang.
11) Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremseventilen helt åbnes.
12) Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.
13) Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit.
14) Luftforbruget ved én fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne.
15) Transformerens stempelvandring må ikke overstige de af bilfabrikanten foreskrevne grænser, bedømt ved målepindens vandring eller ved kontrollampe.
16) Bremsevæskebeholderen skal have en væskestand mellem beholderens min. og max. mærker. For lav væskestand skal tænde kontrollampe på instrumentpanelet. Ved kombinerede bremsesystemer foretages kontrollen som anført ved både trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremser.
Eleven skal kunne kontrollere, om kravene til trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremsers tæthed og belastning er opfyldt i både forsyningskreds og bremsekreds, bedømt ved følgende prøver:
17) Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen op til højeste arbejdstryk. Bremsepedalen trædes ned til fast stop, og motoren standses, og der lyttes efter udsivning. Hvis der ikke konstateres udsivning eller konstateres trykfald fra anlægget, er det tilstrækkeligt tæt.
Eleven skal inden kørslen påbegyndes, kunne kontrollere følgende forhold:
18) Bremseanlægget skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved parkeringsbremser er opfyldt:
19) Fjederbremsen skal ved aktivering lukke trykluften ud af bremsecylinderen, bedømt ved hørlig udsivning af luft.
20) Bremsegrebet må ved øvrige mekaniske parkeringsbremser ikke kunne trækkes i bundstilling.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende afprøvning af trykluftbremser:
21) Bremsen har en funktionstid, hvilket medfører en lidt forsinket bremsevirkning. Denne funktionstid er medregnet i bremselængderne, som anført i afsnittet om kontrol af bremser under kørsel.
22) Bremsemembranens vandring må som hovedregel ikke overstige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter.
Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende forhold ved bremserne er opfyldt:
23) Driftsbremsen skal på busser have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ikke overstiger ca. 10 m.
24) Ved langsom nedtrædning af bremsepedalen skal bremsevirkningen være jævnt stigende, bedømt ved en bremseprøve.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende afprøvning af hydrauliske bremser på mindre busser:
25) Driftsbremsen vil på mindre busser (højst 3.500 kg) med hydrauliske bremser i praksis have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ved alle belastningsforhold ikke overstiger ca. 6 m.
Tegn på fejl ved bremser
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremser og udpege, hvor fejlene kan opstå:
26) For lang oppumpningstid kan være tegn på slidt kompressor, tilstoppet luftfilter eller utætheder i bremseanlægget.
27) Kortere oppumpningstid end sædvanligt eller stort trykfald ved fuldbremsning kan være tegn på vand i trykluftbeholdere.
28) Vand i trykluftbeholdere kan være tegn på uvirksomt lufttørreanlæg.
29) Olietilsøling af ankerplade eller inderside af dæk kan være tegn på utæt hydraulisk hjulcylinder.
30) Trykfald ved tæthedsprøven kan være tegn på utæthed i trykluftanlægget.
31) Større forbrug af trykluft end normalt kan være tegn på for lang vandring i bremsemembraner eller transformer og medfører nedsat og/eller forsinket bremsevirkning. Dette kan skyldes manglende justering af bremser. (Ved én fuldbremsning, hvor bremsepedalen trædes helt ned, må trykfaldet som hovedregel ikke være større end 0,5 bar).
32) Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner.
33) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger.
34) Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende tegn på fejl ved bremser:
35) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. Endvidere skal busser være forsynet med display, der advarer om fejl i bremsesystemet.
1.2.6 Lovbestemmelser i øvrigt om bremser
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) Bussen skal være forsynet med to-kreds driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse.
2) De fleste busser skal være forsynet med ABS-bremsesystem.
3) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne afbremse og standse bussen på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold.
4) Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved første aktivering af bremsepedalen.
5) Kompressoren skal, på anlæg uden manometer, på mindre end 3 minutter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65 %) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne være opnået på mindre end 3 minutter.
6) Nødbremsen skal kunne afbremse og standse bussen sikkert og virksomt, hvis der opstår en fejl i driftsbremsen.
7) Parkeringsbremsen skal kunne holde bussen standset på en vej med en stigning på 18 % og skal kunne blive stående tilspændt.
1.3 El-anlæg, lygter, reflekser, horn mv.
Hovedmål
Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser.
Delmål
1.3.1 El-anlæggets funktion
Eleven skal angive indholdet af følgende:
1) Bussens startmotor, blæser, vinduesviskere og -vasker, horn, lygter, signallys og kontrollamper, virker ved elektrisk strøm. Strømmen produceres af en generator, der drives af motoren. Strømmen føres fra generatoren til akkumulatoren.
2) Strømmen fra akkumulatoren føres fra akkumulatorens ene pol gennem ledninger, kontakter og sikringer til de strømforbrugende dele og tilbage over stellet til akkumulatorens anden pol.
3) For at få fuld udnyttelse af akkumulatoren skal hver celle være tilstrækkeligt fyldt op og eventuelt efterfyldes med destilleret vand, så blypladerne er dækket. For at sikre effektiv strømtilførsel i det elektriske anlæg skal alle ledninger, kontakter og sikringer være rene, hele og godt isolerede, og stelforbindelser skal sidde fast og være frie for tæringer.
Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påbudte lygter og reflekser:
4) Bussen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser.
5) De påbudte lygter og reflekser omfatter:
a) to lygter med fjernlys,
b) to lygter med asymmetrisk nærlys,
c) to lygter med positionslys,
d) to lygter med baglys,
e) to lygter med stoplys,
f) mindst én nummerpladelygte,
g) to blinklygter foran og bag på samt en på hver side af bussen. Blinklygterne skal kunne anvendes som havariblink og
h) to godkendte og mærkede bagudvendende røde reflekser (må ikke være trekantede).
6) På busser, der er bredere end 2,10 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m’s afstand uden at blænde.
7) Forlygternes fjernlys skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bussen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bussen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.
8) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt.
9) Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.
10) Påbudte positionslygter, baglygter, nummerpladelygter og eventuelle markeringslygter skal kunne holdes tændt med standset motor og må ikke kunne slukkes, når nærlys, fjernlys eller tågelys er tændt.
11) Busser, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bussens sider.
12) Sidemarkeringslygterne skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde.
13) Nummerpladelygter skal belyse den bageste nummerplade, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m’s afstand.
Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser
Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:
14) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
a) ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra baglygter, ekstra blinklygter, ekstra stoplygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bussen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bag på. Bus med totalvægt over 3,5 tons kan være forsynet med reklame- eller destinationsskilte over forruden.
15) Pærer skal være monteret korrekt (eventuelt bedømt udefra på lys-/mørkegrænsens placering).
Kontrol af lygter mv.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter, reflekser og horn er opfyldt:
16) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
17) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m).
18) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne.
19) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.
20) Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig.
21) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade.
22) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.
23) Hornet skal have en klar, konstant tone.
24) Supplerende bagudvendende røde reflekser må ikke være trekantede og skal være anbragt symmetrisk.
Lovbestemmelser i øvrigt om el-anlægget
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende det elektriske anlæg:
25) Akkumulatoren skal være fastgjort og således anbragt eller dækket, så der ikke kan opstå kortslutning.
26) El-anlægget skal være forsynet med sikringer for at imødegå brand ved eventuel kortslutning. Elektrisk ekstraudstyr skal være forbundet med en sikring.
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter mv.:
27) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker.
28) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
29) Hornet skal have en klar, konstant tone.
1.4 Bærende dele
Hovedmål
Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om lovkrav til de bærende dele er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele.
Delmål
1.4.1 Bærende deles funktion mv.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:
1) Bussens bærende dele omfatter følgende:
a) chassis/selvbærende konstruktioner,
b) hjulophæng, som består af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, og
c) hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk.
2) Bussens vægt overføres til vejen gennem de bærende dele.
3) Fjedersystemets funktion er sammen med støddæmperne at udjævne og optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Nogle fjedersystemer skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning.
4) Affjedring med bladfjedre og luftfjederbælge er de almindeligste fjedersystemer.
5) Bladfjedrenes form kan være forskellige, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig længde. Det øverste fjederlag (styrelaget) er som regel forsynet med et øje. Fjederen er fortil fastgjort til chassisrammen med en fjederbolt og bagtil via et glideled eller en laskeforbindelse.
6) Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luftfjederbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan optage lodrette kræfter, er systemet suppleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning. Fjederbælgene indeholder luft, og lufttrykket reguleres gennem ventiler alt efter bussens belastning.
7) En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af to aksler for at forøge bussens lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to af akslerne løftes op fra vejen. Desuden kan en aksel i bogien være selvstyrende, hvilket har en gunstig indflydelse på bussens manøvreegenskaber, især ved kørsel ved lav hastighed.
8) Løftning af den ene aksel medfører forøget tryk på den anden aksel. Herved kan opnås bedre vejgreb ved kørsel i glat føre eller ved afhjælpning i situationer, hvor bussen er kørt fast.
9) Kørsel med løftet aksel nedsætter desuden sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, fordi bussens køreegenskaber ændres.
10) Ved kørsel med løftet aksel må det højst tilladte akseltryk på øvrige aksler ikke overskrides.
Risikoforhold ved bærende dele
Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:
11) Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning.
12) Kørsel med dæk, der er beskadiget, kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed, og derfor er konsekvenserne så meget desto værre, især ved dæk på styrende aksler.
13) Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer mv.) medfører risiko for sammenbrud.
14) Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift medfører risiko for skade på køretøj og personer.
Kontrol af bærende dele
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt:
15) Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt, og dækket skal være uden beskadigelser.
16) Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside.
17) Chassisrammen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.
18) Bladfjederens enkelte lag må ikke være knækket.
19) Luftfjederbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen, og at bussen vil blive »skæv« ved større utætheder og luftforbruget unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer.
20) Akslen skal være fastspændt til fjederen.
Lovbestemmelser og forhold om bærende dele
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
21) Et dæk kan være opbygget som diagonaldæk eller radialdæk.
22) I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.
23) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
24) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter bilfabrikantens forskrifter.
25) Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne, som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.
26) Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type.
Tegn på fejl ved bærende dele
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bærende dele og udpege, hvor fejlene kan opstå:
27) Ujævnt/skævt dækslid kan ofte skyldes forkert indstillet styretøj, defekte støddæmpere, eller at akslen har forskubbet sig på fjedrene. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse).
28) Unormal dækform ved vejbanen, unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel eller tendens til, at bussen trækker til en af siderne, tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler.
29) Olieudtræk på støddæmper tyder på defekter i støddæmper.
30) Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse.
31) Rystelser og vibrationer i forhjulene kan være tegn på fejl i hjulophæng eller ubalance i hjulene.
1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel
Hovedmål
Eleven skal lære om motorens og transmissionens funktion, om tegn på fejl, om betjeningsfejl og om energi- og miljørigtig kørsel.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om visse krav til motor og transmission er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om miljørigtig kørsel.
Delmål
1.5.1 Motorens og transmissionens funktion samt energi- og miljørigtig kørsel
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold og funktioner:
1) Motoren fungerer i princippet på den måde, at stempler sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes.
2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af en krumtapaksel, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear og differentiale til bussens drivende hjul.
3) I en dieselmotor suges luften ind i cylinderen og komprimeres, hvorefter brændstoffet under højtryk ved hjælp af dyser indsprøjtes i cylindrene. Foran luftindsuget er indskudt et luftfilter, der skal tilbageholde urenheder i luften. Foran brændstofpumpen er indskudt et brændstoffilter, der skal tilbageholde urenheder i brændstoffet. Disse filtre skal med mellemrum udskiftes.
4) I en dieselmotor sker forbrændingen ved selvantændelse på grund af det høje tryk i cylinderen (kompression). Selvantændelsen kræver høj temperatur/tryk.
Eleven skal have kendskab til følgende funktioner vedrørende kobling og gearkasse:
5) Koblingens funktion er at til- og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse ved stilstand og ved gearskift.
6) Koblingen skal kunne overføre motorens fulde trækkraft uden at glide, når der er koblet til.
7) I mange busser anvendes automatiske gearkasser, hvor automatikken sørger for gearskiftene ved hjælp af information om bussens hastighed, belæsning, motorens belastning og trykket på gaspedalen.
8) ASR-systemets (antispinregulering) opgave er at forhindre drivhjulene i at spinne ved start og under kørsel. En advarselslampe advarer føreren, hvis systemet er i funktion.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende:
9) Nyere busser skal være forsynet med hastighedsbegrænser, der er indstillet således, at hastigheden ikke kan overskride 100 km/t.
10) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer
Risiko ved betjeningsfejl
Eleven skal kunne angive årsager til følgende betjeningsfejl af betydning for driftssikkerheden:
11) Risiko for ødelæggelse af kobling ved for langsom betjening af koblingen på koblingspunktet.
12) Kørsel i forkert gear, der overbelaster motoren og udvikler unødig røg.
13) Risiko for tilstopning i brændstoffilter og i rør mellem olietank og dieselmotor ved anvendelse af forkert dieselolie i frostperioder.
Kontrol af motor og transmission mv.
Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved motor og transmission er opfyldt:
14) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max- og min-mærker, eller ved kontrollamper mv.
15) Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger.
16) For busser, hvor der indgår hydraulik til koblingen, kontrolleres systemet for tilstrækkelig væskestand.
17) Udstødningssystemet skal være tæt og have tilstrækkelig støjdæmpende virkning, bedømt ved udstødningslyden.
Eleven skal have kendskab til, at motoren normalt ikke kan starte uden udluftning af brændstofsystemet i følgende tilfælde:
18) Bussen har været kørt tom for dieselolie.
19) Motoren har stået stille i meget lang tid.
20) Brændstofsystemet har været åbnet for rengøring eller fx udskiftning af filtre.
21) Brændstofsystemet har været defekt, så luft er trængt ind.
Eventuel udluftning foretages efter instruktionsbogens forskrifter.
Tegn på fejl ved motor og transmission mv.
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved motor og transmission:
22) Unødig røg fra motorens udstødning kan tyde på slidt motor eller fejl ved brændstofsystemet.
23) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet.
24) Såfremt motorens omdrejninger stiger, uden at hastigheden øges, tyder på fejl i kobling.
25) Vanskeligt gearskifte med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling eller fejlbetjening.
Smøring mv.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
26) Smøring, frostsikring og vedligeholdelse foretages efter bilfabrikantens anvisninger.
Energi- og miljørigtig kørsel
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
27) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre eller den korte tid forinden, som er nødvendig for at opnå tilstrækkeligt arbejdstryk i bremsesystemet.
28) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid.
29) Køremåden har stor betydning for energiforbruget.
30) Energiforbruget reduceres, hvis motoren stoppes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.).
31) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og stadige hastighedsændringer.
32) Ved hastighedsnedsættelse kan brændstofforbruget reduceres ved at slippe speederen helt og anvende motorbremsen frem for at koble ud.
33) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget.
34) Ved at accelerere moderat og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at springe gear over. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget.
35) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget.
36) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik kan give 5-10 % besparelse af brændstof. Dette kan tillige medføre meget store besparelser i bussens samlede driftsomkostninger.
37) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør man forudse, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.
38) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
39) Vælge det mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende køretøj, såfremt dette er muligt.
40) Om muligt skåne miljøet ved at planlægge kørslen uden for myldretiden.
Lovbestemmelser i øvrigt om miljørigtig kørsel
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
41) Bussen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang.
42) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt.
43) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid.
44) Ved kørsel i miljøzoner skal bussen som hovedregel opfylde særlige krav til emission og partikeludledning og have et miljøzonemærke i forruden.
1.6 Karrosseri og opbygning
Hovedmål
Eleven skal lære om bussens karrosseri og opbygning, herunder betegnelser, fastgørelse, betjening og risikoforhold.
Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om bussens karrosseri og opbygning.
Delmål
1.6.1 Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse
Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:
1) Karrosseriet omfatter hovedsageligt tag, sider, døre, motorhjelm og skærme.
2) De fleste nyere busser har selvbærende karrosseri og har derfor ingen egentlig chassisramme.
3) Et ikke-selvbærende karrosseri er monteret på en chassisramme.
Risikoforhold ved høje karrosserier
Eleven skal kunne angive betydningen af følgende risikoforhold:
4) En bus med højt karrosseri og dermed højt tyngdepunkt (fx en dobbeltdækkerbus) har øget risiko for væltning i sving.
Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
5) Karrosseri, herunder selvbærende karrosseri, skal være solidt fastgjort til bussens bærende dele.
6) Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter.
7) Bussens hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk.
8) En bus skal i hver side efter nærmere fastsatte regler være forsynet med et antal udgange (påbudte udgange), svarende til det antal personer bussen er indrettet til.
9) Udgang kan være udstigningsdør (dvs. dør, der benyttes til passagerernes normale ind- og udstigning), nødudgangsdør, nødudgangsvindue eller taglem.
10) En bus skal være forsynet med udgang i bagsiden. Denne kan dog erstattes af en taglem på betingelse af, at der findes udgang i begge sider så tæt ved bagsiden som muligt.
11) Påbudte udgange skal opfylde særlige indretnings-, funktions- og målkrav.
12) Automatiske udstigningsdøre, der ikke kan ses direkte fra førerpladsen, skal kunne overvåges ved hjælp af en signalanordning, der giver signal, indtil dørene er helt lukket, samt ved hjælp af spejle eller fjernsynsudstyr.
13) Ved automatiske udstigningsdøre skal der umiddelbart ved døren såvel udvendigt som indvendigt findes en anordning, der kan sætte automatikken ud af funktion, så døren kan åbnes manuelt. Anordningen skal være tydeligt afmærket og med anvisning på, hvorledes den betjenes. Det samme krav gælder ved eventuel løfteanordning (personelevator).
14) De udgange, der anses som nødudgange (nødudgangsdør, nødudgangsvindue samt taglem), skal såvel udvendigt som indvendigt tydeligt afmærkes med »nødudgang« eller standardiseret nødudgangssymbol. Der skal om fornødent forefindes en tydelig betjeningsvejledning.
15) Værktøj til at knuse glasset i et nødudgangsvindue skal altid være til stede.
16) Enhver passager skal have adgang til påbudte udgange. Adgangen til en udstigningsdør og en nødudgangsdør kan dog efter særlige regler være spærret af sæde/sæder, når sædet/sæderne er indrettet, så de fx kan bortklappes.
Eleven skal kunne kontrollere følgende:
17) Nødudgange skal være tydeligt afmærket, og værktøj skal være til stede.
1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr
Hovedmål
Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bussens indre indretning mv.
Eleven skal endvidere kunne konstatere, om krav vedrørende udsyn er opfyldt.
Delmål
1.7.1 Ruder, spejle, udsyn mv.
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:
1) Ruder skal holdes rene og dugfrie.
2) Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker.
3) Forruden skal kunne holdes fri for dug og rim, fx med en varmluftblæser.
4) Forreste sideruder skal kunne holdes fri for dug, fx ved en varmluftblæser eller ved at bestå af termoruder.
5) Der må ikke i førerens synsfelt være anbragt genstande, der nedsætter udsynet unødigt.
6) Bussen skal være forsynet med et udvendigt førerspejl i hver side.
7) På en bus indrettet til befordring af mere end 19 personer skal det udvendige spejl i højre side kunne holdes fri for dug ved opvarmning.
8) Nyere busser (dog bortset fra visse bybusser og lignende) skal være forsynet med sikkerhedsseler på alle fremadvendende og bagudvendende sæder.
9) Bussen skal være forsynet med hastighedsmåler (speedometer), der kan være kombineret med kontrolapparat (fartskriver).
10) En bus skal være forsynet med mindst en godkendt ildslukker, anbragt i nærheden af førerens plads.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold ved særligt udstyr:
11) Hvert udvendigt førerspejl skal have en reflekterende flade på mindst 200 cm2, hvis det er konvekst (buet), og mindst 300 cm2, hvis det er plant.
Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr:
12) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker.
Eleven skal kunne kontrollere følgende:
13) Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.
14) Ildslukkeren skal være godkendt og virksom bedømt ved fx manometer.
15) Viskerbladene skal være hele og ubeskadigede.
16) Forruden skal være uden stenslag, revner etc., der forringer udsynet.
17) Sideruderne skal være i en sådan tilstand, at det er muligt at anvende de påbudte udvendige førerspejle.
1.8 Kontrolapparat (fartskriver)
Hovedmål
Eleven skal lære de grundlæggende bestemmelser om kontrolapparatets funktion, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vejtransport.
Delmål
1.8.1 Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende bestemmelser om kontrolapparatet:
1) Kontrolapparatet skal anvendes i et køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller sættevogn overstiger 3.500 kg. Visse køretøjer er dog undtaget fra køre- og hviletidsbestemmelserne.
2) Kontrolapparatet og førerkortet skal fungere rigtigt og anvendes korrekt.
3) Kontrolapparatet skal være installeret korrekt, være afprøvet og plomberet af et autoriseret værksted og forsynet med en installationsplade.
4) Kontrolapparatet skal mindst én gang hvert andet år efterses af et autoriseret værksted. I forbindelse med 2-års-eftersynet skal værkstedet udskifte installationspladen.
5) De nærmere bestemmelser om kontrolapparat er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og i Rådets forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport.
Eleven skal kunne kontrollere følgende:
6) At lovpligtigt kontrolapparat er monteret.
1.9 Bussens dokumenter
Hovedmål
Eleven skal have viden om, hvilke oplysninger der fremgår af bussens dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.
Delmål
1.9.1 Registreringsattest
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:
1) For at en bus kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest.
2) Registreringsattest, hvoraf fremgår bussens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt eventuelt, hvilken størrelse påhængskøretøj der må kobles til den.
3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bus og påhængskøretøj må sammenkobles.
4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bussens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes.
5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier (papir eller elektronisk).
Eleven skal have kendskab til følgende:
6) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande.
1.10 Særlige køretøjer
Hovedmål
Eleven skal lære om andre køretøjer.
Delmål
1.10.1 Ledbus
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Visse store busser er indrettet som ledbus, der er en bil, der består af 2 eller flere dele. Delene er forbundet via ledsektioner, som giver passagerne fri passage mellem bussens dele. For dette køretøj, der kan føres på kørekort til stor bus (kategori D), gælder særlige regler for indretning og udstyr mv.
1.11 Bussens betjeningsudstyr
1.11.1 Betjeningsudstyr
Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit 1.1.1 »Betjeningsudstyr«.
1.12 Forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation
Hovedmål
Eleven skal lære om betydningen af forebyggende vedligeholdelse og nødvendig reparation.
Delmål
1.12.1 Vedligehold mv.
Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold:
1) Akutte reparationer undgås bedst ved at følge fabrikantens serviceplan for køretøjet.
2) Er der opstået fejl på køretøjet af væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet, skal det straks repareres.