Bilag 2

Bilag 2

Oplysning om fortrydelsesret


De kan træde tilbage fra (fortryde) en aftale om køb eller opførelse af hele bygninger, hvis De opfylder de betingelser, der fremgår af dette bilag.


De nærmere regler om fortrydelsesretten findes i kapitel 3 i lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og i bekendtgørelse nr. 950 af 8. december 1995 om oplysning om fortrydelsesret ved erhvervelse af fast ejendom m.v.


Hvis De vil fortryde aftalen, skal De skriftligt underrette Deres aftalepart (entreprenøren) herom inden 6 hverdage. 6-dages fristen regnes fra den dag aftalen indgås, uanset om aftalen er endelig eller betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag.


Hvis aftalen indgås ved, at De accepterer et tilbud fra entreprenøren, regnes fristen dog fra den dag, hvor De er blevet bekendt med entreprenørens tilbud.


Underretningen om, at De vil fortryde aftalen, skal være kommet frem til entreprenøren eller dennes repræsentant inden fristens udløb.