Andre bilag
Bilag 1 (INDHOLDSFORTEGNELSE)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR)
Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL)
Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. Særlige risikoforhold i trafikken)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende tohjulet motorcykel og tohjulet motorcykel med sidevogn, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
Undervisningen har endvidere til formål, at give eleverne en gennemgang af sikkerhedsforskrifterne på det køretekniske anlæg der skal benyttes i undervisningen.
Undervisningen har til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske motorcyklen i visse kritiske situationer, herunder at foretage opbremsning på kortest mulige strækning samt bremse- og undvigemanøvre.
Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give dem indsigt i hastighedens afgørende betydning for, om en afværgemanøvre kan gennemføres. Eleverne skal endvidere få erfaring om motorcyklens reaktioner i kritiske situationer, således at panikreaktioner undgås.
Øvelserne gennemføres med én elev på hver motorcykel, og der må højst undervises seks elever samtidig.
Undervises der mere end 3 elever, skal undervisningen foretages af 2 kørelærere. Ved visse øvelser skal kørelæreren være passager på motorcyklen. Der gennemføres ikke øvelser på glat bane.
Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene.
De enkelte øvelser anses for gennemført med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. Eleven skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg. Lektioner af en varighed på under 45 sammenhængende minutter tæller ikke med i opgørelsen af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Ud over kørselstiden skal der afsættes tid til instruktion til de enkelte øvelser og pauser. Det samlede forløb vil erfaringsmæssigt mindst tage 5 timer.
Eleven skal forinden have gennemført undervisningen om køretekniske forhold i teorilokalet.
Kørelæreren skal under øvelserne samt under til- og frakørsel til disse kunne overvåge eleverne forsvarligt. Eleverne må ikke under returkørslen gennemføre øvelser.
Krav til køretekniske anlæg
Det køretekniske anlæg skal være godkendt. Om godkendelsen og indretningen af det køretekniske anlæg henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag.
På et køreteknisk anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 9 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om:
1) Den undervisende kørelærers navn og adresse.
2) Elevens navn og adresse.
3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.
Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.
Hastighed
Øvelser på køreteknisk anlæg bør – af hensyn til elevernes ringe rutine – som hovedregel ikke udføres ved højere hastighed end 80 km/t. Ved visse øvelser kan hastigheden være lavere, jf. delmålsbeskrivelserne.
9.1 Vejgreb og belæsning
Hovedmål
Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres med føret og dæktype. Ved belæsning og især ved forkert belæsning af motorcyklen, forkert dæktype, forkert dæktryk, defekte støddæmpere og nedslidt dækmønster ændres vejgrebet og styreegenskaberne ligeledes.
Eleven skal endvidere lære, at hastigheden samt betjeningen af gashåndtaget og bremsen nøje skal tilpasses vejens tilstand og føret.
Delmål
9.1.1 Vejgrebets betydning
Eleven skal repetere delmålene i »Kørebanebelægningens art og tilstand« i afsnit 5.2.3 »Vejens udstyr og standard« og opnå kendskab til følgende forhold:
1) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og vej, dels ved at dækkene griber ned i og får fat i ujævnhederne i vejens overflade.
2) Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre (acceleration, bremsning og styring).
3) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvorfor gashåndtag, kobling, bremser og styr derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.
9.1.2 Belæsning, dæktype, dæktryk og slidbanemønster
Eleven skal repetere delmålene i afsnit 3.1.2 »Styreegenskaber« og opnå kendskab til følgende forhold:
1) Tung last bagpå motorcyklen forøger trykket på baghjulet samtidig med, at trykket på forhjulet lettes. Det kan medføre, at vejgrebet formindskes så meget, at muligheden for styring reduceres. Endvidere forringes stabiliteten ved ligeudkørsel, og sidevindsfølsomheden forøges. Det kan samtidig øge risikoen for, at motorcyklen stejler. Dette forhold forstærkes ved igangsætning og acceleration.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
2) Ved igangsætning og acceleration med en passager på bagsædet kan vægtforskydningen delvis modvirkes ved, at passageren læner sig fremad sammen med føreren.
3) Både for højt og for lavt dæktryk samt helt nye dæk giver dårlig kontakt mellem dæk og vej, så vejgrebet formindskes, og motorcyklens styreegenskaber ændres.
4) Slidt dækmønster nedsætter vejgrebet i vådt føre. Ved kørsel i kraftigt regnvejr eller gennem vandpytter kan der opstå akvaplaning selv med nye dæk og ved relativt lave hastigheder.
5) Ved alle disse forhold er det væsentligt, at hastigheden holdes passende lav. Det er især vigtigt, hvis flere af disse forhold er til stede samtidigt.
6) Forkert valg af dæk kan have indflydelse på vejgrebet.
9.2 Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
Hovedmål
Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden desuden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.
Delmål
9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) En motorcykel, der sættes i bevægelse, opnår derved bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.
2) Bevægelsesenergiens størrelse afhænger af vægt og hastighed. Ved en fordobling af vægten fordobles bevægelsesenergien, hvorimod en fordobling af hastigheden firedobler bevægelsesenergien.
3) Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, motorcyklen kan køre alene ved hjælp af bevægelsesenergien.
4) Bevægelsesenergien omsættes til varme i bremserne, når der bremses. Bevægelsesenergien ved kollision omdannes derimod til skade på personen og køretøjet. Skaderne stiger markant, når hastigheden forøges.
9.2.2 Bremselængder
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Bremselængden er det stykke vej, motorcyklen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil motorcyklen står stille.
2) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.
3) Bremselængden afhænger af vejgrebets størrelse, og for at bevare fx en mindre bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en vandret, almindelig vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden til:
a) 60 km/t på våd asfalt eller grus,
b) 40 km/t på fast sne og
c) 30 km/t på isglat vej.
4) Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.
5) Såfremt driftsbremsen (fod- og håndbremsen) er i lovlig stand, må bremselængden ved 30 km/t være højst 7 m for en tohjulet motorcykel.
6) Ved brug af forhjulsbremsen alene må bremselængden ved 30 km/t være højst 9 m.
7) Ved brug af baghjulsbremsen alene, må bremselængden ved 30 km/t være højst 11 m.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
8) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man aktiverer bremserne. Ved en hastighed på fx 60 km/t på vandret, almindelig vej er bremselængden:
a) ca. 50 m ved en ganske blød bremsning (ca. 2,75 m/s2),
b) ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning (ca. 4,5 m/s2),
c) ca. 20 m ved en meget hård bremsning (ca. 7,0 m/s2) og
d) ca. 17 m ved katastrofebremsning (ca. 8 m/s2).
9) Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, fx:
a) fra ca. 30 til ca. 40 km/t,
b) fra ca. 40 til ca. 60 km/t og
c) fra ca. 80 til ca. 110 km/t.
9.2.3 Bremsning under ligeudkørsel
Eleven skal ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold på almindelig vej:
1) Foretage en ganske blød bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 50 m.
2) Foretage en ret kraftig bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 30 m.
3) Foretage en meget hård bremsning ved en hastighed på ca. 60 km/t, svarende til en bremselængde på ca. 20 m.
4) Foretage katastrofebremsning.
Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende:
5) Standse ved markeret mål med trinvis stigende hastigheder op til 80 km/t ved samtidig brug af begge bremser og udkobling. (Eleven skal selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne).
6) Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet (kørelæreren skal dog kun være passager ved hastigheder op til 60 km/t).
7) Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til 80 km/t ved brug af begge bremser, dog således at bagbremsen aktiveres umiddelbart før forbremsen, og udkobling.
9.2.4 Vejgrebets udnyttelse
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Bremsning på glat vej skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med meget let tryk på bremsepedalen og meget let træk i bremsegrebet for at undgå, at hjulene blokerer.
2) Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation, og forøger risikoen for udskridning og væltning.
3) Selv en blød bremsning eller en let acceleration under svingning på glat vej giver stor risiko for, at motorcyklen skrider ud eller ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko er til stede på almindelig vej ved højere hastighed).
9.3 Kørsel i sving med kropshældning
Hovedmål
Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i sving (ideallinjen) med og uden passager samt slalom og kontra styring i undvigemanøvre.
Eleven skal endvidere lære om centrifugalkraftens betydning ved kørsel i sving.
Delmål
9.3.1 Motorcyklens fysiske påvirkninger
Eleven skal have kendskab til følgende forhold for kørsel i sving og undvigemanøvrer samt kropshældningens betydning:
1) En motorcykel, der kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes af en kraft, der virker på tværs af køretøjet, og som vil søge at »trække« motorcyklen »ud af svinget (kurven)«. Denne kraft kaldes for centrifugalkraften.
2) Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og centrifugalkraften, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af centrifugalkraften.
3) Ved kørsel i kurver vil en halvering af kurveradius fordoble centrifugalkraften, hvorimod en fordobling af kurveradius vil halvere centrifugalkraften.
4) Farerne ved at køre for tidligt ind i et højresving, hvorved styringen må korrigeres med fare for at komme over i modkørendes kørebanehalvdel.
5) Farerne ved at køre for tidligt ind i et venstresving og derved komme over i modkørendes kørebanehalvdel.
9.3.2 Slalomkørsel og kontra styring
Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende:
1) Køre slalom omkring mindst 6 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning (med 40-50 km/t og afstand mellem keglerne på 20 m). Gennemføre øvelsen på ny med kørelæreren som passager.
2) Gennemføre øvelsen på ny, men med kontra styring som forøvelse til undvigemanøvren.
3) Følge ideallinjen igennem sving, først med markering af svingets ind- og udgangspunkt samt toppunkt, derefter følge ideallinjen uden markering, hvor eleven selv skal bedømme ind- og udgangspunkt samt toppunkt i svinget. Gennemføre øvelsen på ny med kørelæreren som passager.
9.3.3 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning
Eleven skal ved øvelse opnå nogen færdighed i følgende manøvre på almindelig vej:
1) Foretage hurtigt vognbaneskift ved passende høj hastighed (50-60 km/t alt efter elevens evner) for at undgå påkørsel af markeret hindring og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret.
9.3.4 Bremsning med undvigemanøvre
Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende:
1) Foretage nedbremsning foran markeret hindring ved brug af begge bremser og udkobling efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Øvelsen indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 30 km/t til ca. 70 km/t).
2) Foretage nedbremsning foran markeret hindring ved brug af begge bremser og udkobling efterfulgt af dobbelt undvigemanøvre uden bremsning. Eleven skal under øvelsen selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne.
9.4 Forholdsregler ved udskridning og slingrende kørsel
Hovedmål
Eleven skal lære, hvordan man reagerer for at få motorcyklen på rette kurs efter en udskridning, og hvordan man genvinder kørselsstabiliteten ved svingninger og kraftige rystelser i motorcyklen.
Delmål
9.4.1 Baghjulsudskridning
Eleven skal have kendskab til følgende forholdsregler ved baghjulsudskridning:
1) Øjeblikkelig trække koblingsgrebet helt til og holde det her under hele opretningen.
2) Aldrig bremse eller give gas, da det kun forværrer udskridningen.
3) Når vejgrebet er genvundet, og motorcyklen på ny er på rette kurs, slækkes/løsnes koblingsgrebet langsomt, og man giver forsigtigt gas.
9.4.2 Rystelser og svingninger i motorcyklen
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Der kan opstå en kraftig vibration i forhjul/forhjulsophæng. Dette kan skyldes uens slid af dækket, ubalance i forhjul, utilstrækkelig tilspænding af forgaffelbroer eller slør i lejer ved kronrørsaksel.
2) Der kan endvidere opstå en slingrende bevægelse (rystelse) i hele motorcyklen, som kan optræde pludseligt og meget voldsomt især ved høj hastighed. Årsagen hertil er vanskelig at angive præcist, men fænomenet er blandt andet afhængig af stellets stivhed, motorcyklens udstyr og belæsning (herunder førerens vægt).
3) Rystelserne modvirkes ved, at man straks læner overkroppen hen over benzintanken. Først når rystelserne er ophørt, nedsætter man hastigheden, og når hastigheden er nedsat, kan man rejse sig igen uden risiko for, at rystelserne opstår på ny.
4) Der kan også forekomme en langsom vedvarende svingning i hele motorcyklen, som bevirker, at motorcyklen af sig selv foretager en slingrende kørsel. Denne svingning optræder normalt kun ved højere hastigheder. Dette kan skyldes dårlig vridningsstivhed i stellet eventuelt i kombination med slør ved hjulophæng samt motorcyklens belæsning (herunder førerens vægt).
9.5 Manøvreprøver
Hovedmål
Eleven skal lære at beherske at trække motorcyklen, at udføre langsom slalomkørsel og køre i halvcirkel.
Eleven skal endvidere kunne gennemføre en undvigemanøvre og kunne foretage en katastrofeopbremsning.
Delmål
9.5.1 Manøvreprøver
Eleven skal beherske følgende færdigheder:
1) Anbringe motorcyklen på støtteben, slå støtteben ind/op samt trække motorcyklen ligeud og i en kvartcirkel som angivet i afsnit 2.6.3.
2) Langsom slalomkørsel som angivet i afsnit 2.6.3.
3) Køre højre om og venstre om i halvcirkel med mindst 30 km/t som angivet i afsnit 2.7.1.
4) Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til mindst 50 km/t ved brug af begge bremser og udkobling som angivet i afsnit 2.8.2.
5) Accelerere op til 50 km/t og foretage en undvigemanøvre gennem kegleporte. Der afsluttes med en bremsning som angivet i afsnit 2.10.1.
9.6 Kørsel med sidevogn
Hovedmål
Eleven skal erfare de særlige styre- og bremsevilkår, der er ved kørsel på motorcykel med sidevogn under udførelse af forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser.
Delmål
9.6.1 Kørsel i 8-tal og slalom
Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om og nogen færdighed i følgende:
1) Køre i 8-tal med lav hastighed og med mindst mulig radius omkring to kegler med 10 m’s afstand.
2) Køre slalom omkring 9 kegler med trinvis formindsket afstand på 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3 og 3 m’s afstand mellem keglerne.
9.6.2 Acceleration og bremsning
Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om og nogen færdighed i følgende:
1) Accelerere op til 70 km/t og derefter standse ved markeret mål med udkobling og samtidig brug af begge bremser. Motorcyklen skal herunder holdes på retlinet kurs. (Eleven skal selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne).
2) Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til 70 km/t med udkobling og samtidig brug af begge bremser.
9.6.3 Kørsel i cirkel med løft af sidevognshjul
Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om og nogen færdighed i følgende:
1) Køre til højre i cirkel med radius på mindst 5 m og højst 10 m og med trinvis stigende hastighed, indtil sidevognshjulet netop løfter sig fra vejen.
2) Bringe sidevognshjulet ned på vejen igen ved at lukke for gassen, rette op og samtidig læne kroppen ind over sidevognen.
9.6.4 Svingning til højre og venstre
Eleven skal ved øvelse opnå erfaring om og nogen færdighed i følgende:
1) Følge ideallinjen igennem sving, først med markering af svingets ind- og udgangspunkt samt toppunkt, derefter følge ideallinjen uden markering, hvor eleven selv skal bedømme ind- og udgangspunkt samt toppunkt i svinget.
(Øvelsen skal gennemføres som både højre- og venstresving).