Bilag 10

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (INDHOLDSFORTEGNELSE)

  • Bilag 2 (0. INDLEDNING)

  • Bilag 3 (1. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR)

  • Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)

  • Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)

  • Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)

  • Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)

  • Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL)

  • Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)

  • Bilag 10 (8. Særlige risikoforhold i trafikken)

  • Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)

  • Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)

8. Særlige risikoforhold i trafikken
Bilag 10

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.

Undervisningen har også til formål at give eleven en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved høj hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og narkotika, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven forståelse for den særlige betydning for færdselssikkerheden og miljøet, som en hensynsfuld færdselsadfærd over for andre og en defensiv kørestil har.

8.1 Særlige risikoforhold

Hovedmål

Eleven skal lære, at hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin er væsentlige risikofaktorer.

Eleven skal have forståelse for den risikoforøgelse, der indtræder, når flere af disse faktorer optræder samtidigt.

Eleven skal opnå tilstrækkelig indsigt og handlemuligheder til at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer pga. høj hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin.

Eleven skal opnå indsigt i de sociale relationer og psykologiske faktorer i form af normer og gruppepres, som medvirker til at skabe kritiske situationer. En del ulykker kan undgås ved at fokusere på de sociale og psykologiske faktorer, som påvirker unges risiko.

Delmål

8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Ca. hver 5. motorcyklist, der er blevet dræbt i trafikken, har været påvirket af alkohol.

2) Kørsel med alkohol i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt.

3) Risikoen ved kørsel på motorcykel med alkohol i blodet forøges, fordi motorcyklister skal bruge deres egen fysik til at holde motorcyklen oprejst. Endvidere er bremsning og manøvrering vanskeligere end i en bil.

4) En meget stor procentdel af spritbilisterne er mænd.

5) Promillens størrelse har indflydelse på mennesket således:

a) Ved en promille på 0,2 forringes øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke.

b) Ved en promille på 0,5 forringes evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser. Herudover indsnævres synsfeltet.

c) Ved en promille på 0,8 nedsættes koordinationsevnen, og der opstår øget reaktionstid.

d) Ved en promille på 1,0 svækkes opmærksomheden og koncentrationsevnen, og der opstår begyndende træthedssymptomer samt nedsat balance- og bevægelsesevne.

e) Ved en promille på 1,5 opstår udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær.

f) Ved en promille på 2,0 er der udtalte forgiftningssymptomer, og selvkontrollen er helt væk.

g) Ved promiller over 3,0 er der risiko for bevidstløshed og livsfare.

6) Promillen vil være stigende 30-90 minutter efter, at man har drukket den sidste genstand.

7) Forbrændingen går først rigtig i gang cirka tre kvarter efter, at man er startet med at drikke alkohol.

8) Kroppens evne til at nedbryde alkohol er meget individuel. Forbrændingen afhænger først og fremmest af personens vægt og køn, men også bl.a. af mavesækkens indhold, leverens forbrændingsevne, muskelmasse osv. Som grundregel er en person på 60 kilo 1½-2 timer om at forbrænde en genstand.

9) En promille på 0,5-0,8 øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.

10) En promille på 0,8-1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.

11) En promille på over 1,2 øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.

12) Politiet har effektive redskaber, der kan afsløre alkoholindtagelse.

13) 18-19-årige har meget højere ulykkesrisiko med alkohol i blodet, end 35-44-årige har.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

14) En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Det svarer til ca.:

a) 1 pilsner (33 cl),

b) 1 glas vin (12 cl),

c) 1 glas hedvin (8 cl) og

d) 1 glas spiritus (4 cl).

15) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest.

16) Det er meget vanskeligt at vurdere forbrænding af alkohol og vide, hvornår man kan køre efter alkoholindtagelse.

17) Har man drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.

18) Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Hverken ved fysisk aktivitet, søvn, kaffe eller på anden måde.

19) Det er strafbart at køre med en promille på over 0,5 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft (spirituskørsel).

20) Hvis man vil drikke, skal man lade motorcyklen stå. Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre spirituskørsel.

21) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke kører spirituskørsel. Som passager på en motorcykel, der føres af en spirituspåvirket fører, kan en erstatning til passageren blive nedsat på grund af passagerens mulige uagtsomhed.

22) Man bør gribe ind over for andres spirituskørsel.

23) Førstegangserhververe af kørekort – indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil, der endnu ikke har haft kørekortet i 3 år - får et kørselsforbud ved promiller på 0,51-1,2 (svarende til 0,25-0,60 mg pr. liter luft).

24) Ved en promille på over 1,2 (svarende til mere end 0,60 mg pr. liter luft) får man frakendt kørekortet ubetinget.

25) Ved en promille over 2,0 får man kørekortet frakendt ubetinget i 3 år, man får en fængselsstraf, en stor bøde og motorcyklen kan blive konfiskeret.

26) Alle skal i forbindelse med spirituskørsel gennemføre et ANT kursus.

8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Forskellige typer narkotiske stoffer har følgende indvirkning på personen og færdselssikkerheden:

a) Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet. Man mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, således at man fx tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld til følge. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er:

i) amfetamin (speed)

ii) kokain

iii) ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler, såkaldte designerdrugs. Nogle af disse kan også medføre hallucinationer.

b) Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed og nedsat koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld. De hyppigst forekommende sløvende stoffer er:

i) cannabis (hash, marihuana, pot)

ii) heroin, morfin, metadon (opioider)

iii) anden stærk smertestillende medicin

iv) sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som fx stesolid)

v) GHB (fantasy).

c) Stoffer, der giver hallucinationer, medfører en forvrænget virkelighedsopfattelse, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer, er:

i) LSD

ii) visse designerdrugs

iii) visse svampe og kaktus.

2) Cannabis øger ulykkesrisikoen med op til 3 gange.

3) Kokain og heroin øger ulykkesrisikoen med op til 10 gange.

4) Amfetamin øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.

5) En kombination af alkohol og andre stoffer øger ulykkesrisikoen med op til 200 gange.

6) Flere forskellige stoffer øger ulykkesrisikoen med op til 30 gange.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

7) Narkotiske stoffer i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt.

8) Narkotiske stoffer virker på forskellige måder. Nogle stoffer virker sløvende, andre stimulerende, og nogle giver hallucinationer.

9) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

10) Man bør forhindre andre i at køre i narkotikapåvirket tilstand.

11) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre i narkotikapåvirket tilstand.

12) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke er påvirket af narkotika.

13) Man bør gribe ind over for andres kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) For høj hastighed er en medvirkende faktor til ca. halvdelen af alle motorcykelulykker.

2) Bremselængden øges fire gange, når man fordobler hastigheden.

3) De alvorligste ulykker, hvor hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor, sker i landområder.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

4) Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.

5) Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke, som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.

6) Man skal altid overholde hastighedsgrænserne.

7) Kører man for hurtigt, øges risikoen for, at andre trafikanter fejlvurderer afstanden eller helt overser motorcyklen.

8) Ved kørsel med særligt høje hastigheder frakendes førerretten ubetinget.

9) Har man kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover eller kørt med en hastighed på mere end 100 km/t og samtidig overskredet de tilladte hastigheder med mere end 100 %, frakendes førerretten ubetinget.

10) Overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.

11) De første 3 år skal førstegangserhververen af kørekort til kategori A eller kategori B kun have 2 klip i kortet for at få kørselsforbud.

12) Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej. For andre end førstegangserhververe vil en tilsvarende overskridelse give en betinget frakendelse af førerretten.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

13) Man kan næsten undgå alle typiske ulykker, hvor hastigheden er afgørende for ulykkes- og skadesrisiko, ved at følge disse råd:

a) Overhold hastighedsgrænserne.

b) Sæt hastigheden ned, hvis forholdene ikke tillader at køre med den højst tilladte hastighed.

c) Lad dig aldrig presse af andre til at overtræde hastighedsgrænsen.

d) Gør føreren opmærksom på det, hvis hastighedsgrænsen overtrædes.

8.2 Egne holdninger og adfærd

Hovedmål

Eleven skal have udviklet evne og vilje til at tage ansvar, tage nødvendige forholdsregler i trafikken og til at samarbejde med andre.

Eleven skal have opnået tilstrækkelig indsigt i betydningen af egen adfærd, egne holdninger og en defensiv færdselsadfærd for derved at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer.

Eleven skal kunne sammenfatte de i køreuddannelsen indlærte kompetencer, der er nødvendige for at køre motorcykel på en sikker og miljørigtig måde.

Delmål

8.2.1 Opmærksomhed

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld.

2) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen.

3) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer.

4) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen.

5) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i tanktaske, læse kort eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie-anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes, når motorcyklen holder stille.

6) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

7) Man skal til stadighed være opmærksom på trafikken foran, til siderne og bagude samt tillige være forudseende, så man er opmærksom på, hvordan trafikken vil udvikle sig nogle sekunder frem i tiden.

8) Man skal undlade at beskæftige sig med ting og foretage unødige handlinger, der kan bortlede opmærksomheden fra trafikken.

8.2.2 Adfærd over for andre

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Man skal være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de laver fejl.

2) Man skal hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at lade dem skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.

3) Man skal give god plads til store køretøjer og vogntog, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har forpligtelserne.

4) Man skal holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre eller urutinerede.

5) Man skal holde passende lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf samt holde god afstand til disse.

6) Man skal holde vejen åben for køretøjer under udrykning på den i situationen mest hensigtsmæssige måde eller følge eventuelle anvisninger.

7) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der fx er lidt langsom til at sætte i gang ved et lysreguleret kryds.

8) Man skal undlade at give signal (lys/lyd) til kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden, medmindre det er for at forebygge en faresituation.

9) Man skal undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter.

10) Man bør altid være forudseende og altid være forberedt (fx ved at flytte hånden/foden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller forekommer usikker.

11) Samarbejde med andre i trafikken kan være medvirkende til at højne færdselssikkerheden.

8.2.3 Egne kørselskompetencer

Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold:

1) En kritisk vurdering af egne stærke og svage sider som motorcyklist vil kunne medvirke til at opnå indsigt i egne kørselskompetencer.

2) Man skal tilpasse sin kørsel og særligt tage hensyn til motorcyklens konstruktion, udstyr, vedligeholdelsesstand og belæsning samt vej- og vejrforhold.

3) Man skal tage ansvar og de nødvendige forholdsregler over for givne situationer i trafikken og samarbejde med andre i trafikken svarende til egne kørselskompetencer.

4) Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.