Kapitel 1
Anvendelsesområde, kompetence og definitioner
Bilaget anvendes ved fastsættelsen af kriterier for beregning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler, jf. § 1, stk. 1 og 2.
Miljøstyrelsen beregner plantebeskyttelsesmidlers sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastning, jf. dette bilags kapitel 2-6.
I dette bilag forstås ved:
1) Sundhed: Mål for risikoen for sprøjteførere.
2) Miljøeffekt: Mål for aktivstoffets giftighed over for ikke-målorganismer i miljøet.
3) Miljøadfærd: Mål for stoffers skæbne og fordeling i miljøet.
4) Referenceværdi: Effektværdien for et (ved udgangen af 2007) godkendt aktivstof med den højeste godkendte miljøbelastning (referencestof).
5) Korttidseffekter: Effekter målt i forsøg over højst 1 uge.
6) Langtidseffekter: Effekter målt i forsøg over længere tid end 1 uge.
7) Effektværdi: Mål for aktivstoffets egenskaber eller giftighed bestemt i forskellige typer forsøg.
8) Miljøbelastning: Mål for den belastning, aktivstoffet udgør for miljøet.
9) Nedbrydning: Et aktivstofs halveringstid i jord eller vand.
10) Bioakkumulering: Et aktivstofs ophobning i fedtvæv.
11) Udvaskning til grundvand: Mål for potentiel forurening af grundvand.
12) PPDB-Databasen: Database, der bl.a. indeholder oplysninger om miljøeffekt- og miljøadfærdsdata for aktivstoffer.
13) Bejdsemidler: Plantebeskyttelsesmidler, der bruges til bejdsning af frø, korn, blomsterløg eller -knolde samt kartofler før såning eller lægning.
Kapitel 2
Sundhedsbelastning
For hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en sundhedsbelastning på baggrund af de risikosætninger, der angiver de risici for sundhed, der er forbundet med produktet, jf. tabel 2.
Sundhedsbelastningen for hver af alle de risikosætninger, som er givet i plantebeskyttelsesmidlets godkendelse, og som findes på midlets etiket, lægges sammen.
Et plantebeskyttelsesmiddels sundhedsafgift beregnes i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1.
Hvis plantebeskyttelsesmidlet er et pulver eller en væske, der inden brug skal opløses i eller fortyndes med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,5.
For alle andre formuleringer (ved formuleringer forstås blandinger) af plantebeskyttelsesmidler, herunder
1) brugsfærdige opløsninger (klar til brug),
2) granulater,
3) pellets,
4) vandopløselige tabletter,
5) insektpinde,
6) bejdsemidler til industriel anvendelse uanset formulering,
7) vandopløselige poser og
8) gaspatroner
ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,0.
Kapitel 3
Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidler
Dette kapitel omhandler alle plantebeskyttelsesmidler (svampemidler, ukrudtsmidler, insektmidler og vækstreguleringsmidler) undtagen bejdsemidler og midler til behandling af høstede afgrøder samt midler udelukkende til anvendelse i lukkede væksthuse. For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 3.
Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.
Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastning:
1) Korttidseffekt for fugle,
2) korttidseffekt for pattedyr,
3) korttidseffekt for fisk,
4) korttidseffekt for regnorme,
5) korttidseffekt for bier,
6) korttidseffekt for dafnier,
7) korttidseffekt for vandlevende planter,
8) korttidseffekt for alger,
9) langtidseffekt for regnorme,
10) langtidseffekt for fisk og
11) langtidseffekt for dafnier.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Disse effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøindikator er der fastsat en referenceværdi.
Referenceværdien for miljøindikatorerne:
1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,
2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,
3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,
4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,
5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,
6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,
7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,
8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,
9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,
10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og
11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.
Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøindikators effektværdi. For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen. Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøscore.
Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør så miljøindikatorens miljøeffektbelastning.
Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning) for den enkelte miljøindikator er:
1) Korttidseffekt for fugle: 1,
2) korttidseffekt for pattedyr: 1,
3) korttidseffekt for fisk: 30,
4) korttidseffekt for regnorme: 2,
5) korttidseffekt for bier: 100,
6) korttidseffekt for dafnier: 30,
7) korttidseffekt for vandlevende planter: 3,
8) korttidseffekt for alger: 3,
9) langtidseffekt for regnorme: 2,
10) langtidseffekt for fisk: 3 og
11) langtidseffekt for dafnier: 3.
Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen, og hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.
Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2.
Kapitel 4
Miljøeffektbelastning for bejdsemidler
For hvert aktivstof, der indgår i et bejdsemiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 4.
Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningen:
1) Korttidseffekt for fugle,
2) korttidseffekt for pattedyr,
3) korttidseffekt for fisk,
4) korttidseffekt for regnorme,
5) korttidseffekt for bier,
6) korttidseffekt for dafnier,
7) korttidseffekt for vandlevende planter,
8) korttidseffekt for alger,
9) langtidseffekt for regnorme,
10) langtidseffekt for fisk og
11) langtidseffekt for dafnier.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Miljøindikatorens effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøindikatorerne er:
1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,
2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,
3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,
4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,
5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,
6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,
7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,
8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,
9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,
10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og
11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.
Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøindikators effektværdi. For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen. Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøscore.
Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøeffektbelastning.
Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er:
|
|
|
|
|
|
Tabel 1 Miljøeffekter |
Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning) |
||
|
|
Bejdsemidler til roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde |
Bejdsemidler til andre afgrøder (korn, frø) |
|
|
Korttidseffekt for fugle |
0,1 |
10 |
|
|
Korttidseffekt for pattedyr |
0,1 |
10 |
|
|
Korttidseffekt for fisk |
1 |
1 |
|
|
Korttidseffekt for regnorme |
1 |
1 |
|
|
Korttidseffekt for bier |
0,1 |
1 |
|
|
Korttidseffekt for dafnier |
1 |
1 |
|
|
Korttidseffekt for vandlevende planter |
0,1 |
0,1 |
|
|
Korttidseffekt for alger |
0,1 |
0,1 |
|
|
Langtidseffekt for regnorme |
1 |
1 |
|
|
Langtidseffekt for fisk |
0,1 |
0,1 |
|
|
Langtidseffekt for dafnier |
0,1 |
0,1 |
|
|
|
|
|
|
Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen. Hvis et bejdsemiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.
Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i bejdsemidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2.
Kapitel 5
Miljøadfærdsbelastning
For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøadfærdsbelastning på baggrund af de egenskaber, aktivstoffet har, når det fordeles i miljøet, jf. tabel 5.
Følgende miljøadfærdsindikatorer indgår i beregningen af miljøadfærdsbelastningen:
1) Nedbrydning,
2) bioakkumulering og
3) udvaskning til grundvand.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøadfærdsindikator, jf. ovenstående. Disse effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøadfærdsindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøadfærdsindikatorerne er:
1) Nedbrydning: 354,
2) bioakkumulering: 5100 og
3) udvaskning til grundvand: 10,91.
Den enkelte miljøadfærdsindikators effektværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøadfærdsindikators referenceværdi. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens adfærdsscore.
Adfærdsscoren for hver miljøadfærdsindikator ganges herefter med miljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastning.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er:
1) Nedbrydning: 2,5,
2) bioakkumulering: 2,5 og
3) udvaskning til grundvand: 20.
Miljøadfærdsbelastningerne for hver miljøadfærdsindikator lægges herefter sammen. Hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøadfærdsbelastninger sammen.
Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.
Miljøadfærdsafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 3.
Kapitel 6
Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn og frugt) samt anvendelse i lukkede væksthuse
Som en undtagelse til kapitel 3 og 5 fastsættes i dette kapitel for plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse til behandling af høstede afgrøder i kornlagre el.lign. :
Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.
For plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse i lukkede væksthuse:
Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.
|
|
|
|
|
|
Tabel 2. Beregning af sundhedsbelastningen |
|||
|
Sundhedsmæssige risikosætninger |
Sundhedsmæssige faresætninger |
Risikopoint for sundhed efter iboende egenskaber |
Belastning (B pr. kg middel) |
|
R22 Farlig ved indtagelse |
Acute Tox. 4, H302: Farlig ved indtagelse |
Score 10 |
0,033 |
|
|
|
|
|
|
R37 Irriterer åndedrætsorganerne |
STOT SE 3, H335: Kan forårsage irritation af luftvejene |
|
|
|
|
|
|
|
|
R38 Irriterer huden |
Skin Irrit. 2 H315: Forårsager hudirritation |
|
|
|
|
|
|
|
|
R65 Farlig: Kan give lungeskade ved indtagelse |
Asp. Tox. 1, H304: Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene |
|
|
|
|
|
|
|
|
R66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud |
EUH066: Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud |
|
|
|
R20 Farlig ved indånding |
Acute Tox. 4, H332: Farlig ved indånding |
Score 15 |
0,050 |
|
|
|
|
|
|
R21 Farlig ved hudkontakt |
Acute Tox. 4, H312: Farlig ved hudkontakt |
|
|
|
|
|
|
|
|
R36 Irriterer øjnene |
Eye Irrit. 2 H319: Forårsager alvorlig øjenirritation |
|
|
|
R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden |
Skin sens. 1 H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion |
Score 20 |
0,066 |
|
R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug |
|
Score 30 |
0,100 |
|
|
|
|
|
|
R67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhed |
STOT SE 3, H336: Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed |
|
|
|
R25 Giftig ved indtagelse |
Acute Tox. 3, H301: Giftig ved indtagelse |
Score 50 |
0,166 |
|
|
|
|
|
|
R42 Kan give overfølsomhed ved indånding |
Resp. Sens. 1 H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding |
|
|
|
|
|
|
|
|
R64 Kan skade børn i ammeperioden |
Lact. , H362: Kan skade børn, der ammes |
|
|
|
R23 Giftig ved indånding |
Acute Tox. 3, H331: Giftig ved indånding |
Score 70 |
0,233 |
|
|
|
|
|
|
R24 Giftig ved hudkontakt |
Acute Tox. 3, H311: Giftig ved hudkontakt |
|
|
|
|
|
|
|
|
R28 Meget giftig ved indtagelse |
Acute Tox. 2, H300: Livsfarlig ved indtagelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
R34 Ætsningsfare |
Skin Corr. 1B H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader |
|
|
|
|
|
|
|
|
Carc. Cat. 3; R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt |
Carc. 2, H351: Mistænkt for at fremkalde kræft (evt. eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
R41 Risiko for alvorlig øjenskade |
Eye Dam. 1 H318: Forårsager alvorlig øjenskade |
|
|
|
|
|
|
|
|
Xn; R48 Farlig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48/20, R48/21, R48/22 eller R48 kombineret med 20-22) |
STOT RE 2, H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering (evt. specifikke organer/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Rep. 3; R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen Rep. 3; R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten |
Repr. 2, H361(evt. f og/eller d): Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (evt. specifik effekt/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Xn; R68 Farlig: Mulighed for varig skade på helbred |
STOT SE 2, H371: Kan forårsage organskader (evt. specifikke organer/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mut. 3; R68 Mulighed for varig skade på helbred |
Muta. 2, H341: Mistænkt for at forårsage genetiske defekter (evt. eksponeringsvej) |
|
|
|
|
Acute Tox. 2, H330: Livsfarlig ved indånding |
Score 85 |
0,283 |
|
|
|
|
|
|
|
Acute Tox. 2, H310 Livsfarlig ved hudkontakt |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Acute Tox. 1, H300: Livsfarlig ved indtagelse |
|
|
|
R26 Meget giftig ved indånding |
Acute Tox. 1, H330: Livsfarlig ved indånding |
Score 100 |
0,333 |
|
|
|
|
|
|
R27 Meget giftig ved hudkontakt |
Acute Tox. 1, H310 Livsfarlig ved hudkontakt |
|
|
|
|
|
|
|
|
R35 Alvorlig ætsningsfare |
Skin Corr. 1A, H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader |
|
|
|
|
|
|
|
|
R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred |
STOT SE 1, H370: Forårsager organskader (evt. specifikke organer/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Carc. 1/2; R45 Kan fremkalde kræft |
Carc. 1A/B, H350 (evt. i): Kan fremkalde kræft (evt. eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Mut. 1/2; R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader |
Muta. 1A/B; H340: Kan forårsage genetiske defekter (evt. eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
T; R48 Giftig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48/23, R48/24, R48/25 eller R48 kombineret med 23-25) |
STOT RE 1, H372: Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering (evt. specifikke organer/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
|
R49 Kan fremkalde kræft ved indånding |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Rep. 1/2; R60 Kan skade forplantningsevnen Rep. 1/2; R61 Kan skade barnet under graviditeten |
Repr. 1A/B, H360(evt. F/f og/eller D/d): Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (evt. specifik effekt/eksponeringsvej) |
|
|
|
|
|
|
|
R-sætninger er produktets klassificering med risikosætninger. For at beregne belastningen divideres risikopointværdien med en belastningsfaktor på 300.
|
|
|
|
|
|
Tabel 3. Formler til beregning af miljøeffektbelastning |
Betegnelse |
Referenceværdi |
Miljøeffektbelastningsfaktor |
|
Miljøindikatorer |
|||
|
1) Korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr. kg legemsvægt |
Fa |
49 |
1 |
|
2) korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg pr. kg legemsvægt |
Pa |
20 |
1 |
|
3) korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. liter vand |
FIa |
0,00021 |
30 |
|
4) korttidseffekt for dafnier, EC50 mg pr. liter vand |
Da |
0,0003 |
30 |
|
5) korttidseffekt for alger, EC50 mg pr. liter vand |
Aa |
0,000025 |
3 |
|
6) korttidseffekt for vandplanter, EC50 mg pr. liter vand |
VP |
0,00036 |
3 |
|
7) korttidseffekt for regnorme, LC50 mg pr. kg jord |
Ra |
3,4 |
2 |
|
8) korttidseffekt for bier, mikrogram (µg) pr. bi |
Ba |
0,02 |
100 |
|
9) langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr. liter vand |
FIk |
0,000115 |
3 |
|
10) langtidseffekt for dafnier, NOEC mg pr. liter vand |
Dk |
0,000115 |
3 |
|
11) langtidseffekt for regnorme, NOEC mg pr. kg jord |
Rk |
0,2 |
2 |
|
|
|
|
|
Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.
Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:
Fa = (49/LD50) x 1
Pa = (20/LD50) x 1
FIa = (0,00021/LC50) x 30
Da = (0,0003/EC50) x 30
Aa = (0,000025/EC50) x 3
VP = (0,00036/EC50) x 3
Ra = (3,4/LC50) x 2
Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for de øvrige aktivstoffer på følgende måde:
For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):
1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand, ganges med 1.
FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x3, hvis der findes en halveringstid i vand.
FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x3, hvis der findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):
(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord, ganges med 1.
Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 2, hvis der findes en halveringstid i jord.
Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 2, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.
Samlet Miljøeffektbelastning = F a +P a + FI a +D a +A a + VP +R a + B a + FI k + D k + R k
Ordforklaring:
LD50: Dosis af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.
LC50: Koncentration af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.
EC50: Koncentration af aktivstoffet, der giver effekt på 50 pct. af organismerne.
NOEC: Koncentration, hvor der ikke ses statistisk signifikante effekter i forhold til kontrol.
DT50: Tid, det tager, indtil 50 pct. af et stof er nedbrudt.
Eksp: Eksponentialfunktionen.
LN: Den naturlige logaritme.
|
|
|
|
|
|
|
Tabel 4. Formler til beregning af miljøeffektbelastning for bejdsemidler |
Betegnelse |
Referenceværdi |
Miljøeffektbelastningsfaktor (vægtning) |
|
|
Miljøindikatorer |
|
|
Roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde |
Andre afgrøder (korn og frø) |
|
1) korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr. kg legemsvægt |
Fa |
49 |
0,1 |
10 |
|
2) korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg pr. kg legemsvægt |
Pa |
20 |
0,1 |
10 |
|
3) korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. liter vand |
FIa |
0,00021 |
1 |
1 |
|
4) korttidseffekt for dafnier, EC50 mg pr. liter vand |
Da |
0,0003 |
1 |
1 |
|
5) korttidseffekt for alger, EC50 mg pr. liter vand |
Aa |
0,000025 |
0,1 |
0,1 |
|
6) korttidseffekt for vandplanter, EC50 mg pr. liter vand |
VP |
0,00036 |
0,1 |
0,1 |
|
7) korttidseffekt for regnorme, LC50 mg pr. kg jord |
Ra |
3,4 |
1 |
1 |
|
8) korttidseffekt for bier, mikrogram pr. bi |
Ba |
0,02 |
0,1 |
1 |
|
9) langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr. liter vand |
FIk |
0,000115 |
0,1 |
0,1 |
|
10) langtidseffekt for dafnier, NOEC mg pr. liter vand |
Dk |
0,000115 |
0,1 |
0,1 |
|
11) langtidseffekt for regnorme, NOEC mg pr. kg jord |
Rk |
0,2 |
1 |
1 |
|
|
|
|
|
|
Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.
Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:
Fa = (49/LD50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Fa = (49/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
Pa = (20/LD50) x 0,1 roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Pa = (20/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
FIa = (0,00021/LC50) x 1
Da = (0,0003/EC50) x 1
Aa = (0,000025/EC50) x 0,1
VP = (0,00036/EC50) x 0,1
Ra = (3,4/LC50) x 1
Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for de øvrige aktivstoffer på følgende måde:
For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):
1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand, ganges med 1.
FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en halveringstid i vand.
FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):
(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord, ganges med 1.
Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 1, hvis der findes en halveringstid i jord.
Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 1, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.
|
|
|
|
|
|
Tabel 5. Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen Miljøadfærdsindikatorer |
Betegnelse |
Referenceværdi |
Miljøadfærdsbelastningsfaktor (vægtning) |
|
Persistens: Halveringstiden i jord (DT50) i dage |
P |
354 |
2,5 |
|
Bioakkumulering: Biokoncentrationsfaktoren (BCF) eller LogPow |
B |
5100 |
2,5 |
|
Udvaskning til grundvand: SCI-GROW indeks |
U |
10,91 |
20 |
|
|
|
|
|
Samlet miljøadfærdsbelastning = P+B+U
P = (DT50/354) x 2,5
B = (BCF/5100) x 2,5
Hvis der ikke findes en BCF-værdi i PPDB-databasen, beregnes den på grundlag af LogPow ud fra følgende formler:
Log BCF = 0,85 x logPow -0,7, hvis logPow er under 6 og
Log BCF = -0,2 x logPow^2 + 2,74 x logPow - 4,72, hvis logPow er over 6.
Den beregnede BCF anvendes derefter i formlen til beregning af B.
U: SCI-GROW indeks beregnes ud fra følgende formler.
For aktivstoffer (herefter kaldet as):
Uas=10^(-2,24+(0,61*(LOG(DT50-5)*(4-LOG(Koc+5)))))*0,89, hvis DT50 > 6 dage
Uas=10^(-2,24)*0,89, hvis DT50 < 6 dage
For nedbrydningsprodukter kaldet Met 1, Met 2 osv.:
UMet 1=10^(-2,24+(0,61*(LOG(DT50Met1-5)*(4-LOG(KocMet1+5)))))* FFMet1*0,89, hvis DT50 > 6 dage
UMet 1=10^(-2,24)*0,89*FFMet1, hvis DT50 < 6 dage
Værdierne for aktivstoffet og metabolitter lægges sammen, hvorefter summen normaliseres ved at dividere med 10,91 og ganges med miljøadfærdsbelastningensfaktoren 20.
Det vil sige:
U= [(Uas + UMet 1+ UMet 2…)/10,91] x 20
Ordforklaring
DT50: Tid, det tager, indtil 50 pct. af et aktivstof er nedbrudt.
BCF: Biokoncentrationsfaktor – mål for aktivstoffers opkoncentrering i organismer – fastsat ud fra forsøg med fisk.
Log: Titalslogaritmen.
Pow: Fordelingskoefficient mellem octanol og vand, hvilket er et mål for aktivstoffers fedtopløselighed.
SCI-GROW indeks: Screening Concentration In GROund Water, hvilket er et mål for aktivstoffers relative udvaskning til grundvand.
Koc: Mål for aktivstoffers binding til jord.
Met 1: Nedbrydningsprodukt i jord.
FFMet 1: Den procentdel af et aktivstof, som omdannes til nedbrydningsproduktet (Met 1) ved nedbrydning i jord.«