Bilag 1

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Indretning og drift af dambrug på emissonsbaseret regulering, jf. kapitel 3)

  • Bilag 2 (Beregning af maksimal årlig og daglig udledning fra dambrug på emissionsbaseret regulering, jf. kapitel 3)

  • Bilag 3 (Indretnings- og driftskrav for dambrug baseret på foderkvote, jf. kapitel 4)

  • Bilag 4 (Krav til prøvetagning og analyse, jf. kapitel 3 og 4)

  • Bilag 5 (Krav til anvendelse og sammensætning af foder, jf. kapitel 3 og 4)

  • Bilag 6 (Driftsjournalens indhold, jf. kapitel 3 og 4)

  • Bilag 7 (BAT standardkrav og iltmætning i afløbsvand, jf. kapitel 3 og 4)

  • Bilag 8 (Medicin- og hjælpestofregulering, jf. kapitel 3 og 4)

Indretning og drift af dambrug på emissonsbaseret regulering, jf. kapitel 3
Bilag 1

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i en miljøgodkendelse, jf. §§ 12 - 14. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra visse krav til indretningen, jf. § 9, stk. 2.

1. Krav til indretning, drift og renseforanstaltning


Tabel 1: Krav til indretning, drift og renseforanstaltninger
   
Produktionsstørrelse før opskrivning (F till )
0-25 tons Ftill
> 25 til ≤ 230 tons Ftill
> 230 tons Ftill
Driftsforhold:
     
Recirkuleringsgrad af vand i anlæg (min %)
-
701)
951)
Opholdstid for vand i produktionsanlæg /plantelagune (min. timer)
4
2/12
18/36
Vandflowmåler4) (nøjagtighed på +/- 5%)
Ja
Ja
Ja
Begrænset forbrug af vandressourcen (max. l/s)
25 l/s pr. 10 tons Frel2)
7,5 l/s pr. 10 tons Frel2)3)
1,5 l/s pr. 10 tons Frel 2)
       
Indretning og renseforanstaltninger:
     
Slamdepot
Ja
Ja
Ja
Biofilter
-
-
Ja
Anlæg til partikelfjernelse
Ja
Ja
Ja
Plantelagune
-
Ja
Ja
Størrelse plantelagune
-
Min. 40 m2 / tons relaterede foderforbrug Frel
Min. 25 m2 / tons relaterede foderforbrugFrel
Ved Ftill forstås den foderkvote, der blev meddelt det enkelte dambrug i en fodertilladelse i henhold til bekendtgørelse nr. 224 af 5. april 1989 om ferskvandsdambrug, jf. § 3, nr. 3.
Ved Frel (det relaterede foderbrug) forstås Ftill multipliceret med konstanten 1,86, som er den omregningsfaktor, der bruges ved overgang fra regulering på foderkvote til regulering på udlederkontrol, jf. § 3, nr. 4.
1) Recirkuleringsgraden beregnes som: 100 % * (Fr – Fi) / Fr
Fr = Samlede recirkulerede vandmængde (l/s)
Fi = Vandindtag (l/s)
2) Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med æg og yngelproduktioner lempe krav til vandforbrug, såfremt der er behov i forhold til at opretholde en høj veterinær status
3) For økologisk produktion i anlæg fra 25 – 230 tons Ftill, kan der dispenseres op til samlet 12,5 l/s vandforbrug pr. 10 tons Frel, såfremt der findes specielt behov herfor.
4) Af samlede vandindtag og vandafledning


Vandindtag
Kommunalbestyrelsen bør gennem vandindvindingstilladelsen sikre, at den maksimale vandindvinding ikke kan overskrides. Vandindtaget skal kobles til en vandmåler, der sikrer en kontinuert måling. Den maksimalt tilladte vandindvindingsmængde fremgår af dambrugets vandindvindingstilladelse, medmindre en senere miljøgodkendelse af dambruget fastslår, at dambruget kan drives med en mindre vandmængde, jf. ovenstående tabel om begrænsning af vandressourcen.

Slamdepot
Slamdepotets sider og bund skal være udført i et materiale, så der ikke sker udsivning af slam/vand til vandløb og søer, eller nedsivning heraf til jord eller grundvand. Slamdepotets opbevaringskapacitet fastsættes af kommunalbestyrelsen efter behov. Overskudsvand fra slamdepot skal være klaret, før det tilbageføres til indløbet af plantelagunen eller lignende renseforanstaltning med tilsvarende opholdstid og renseeffektivitet. Der kan mellem slamdepot og plantelagune, inden klaret slamvand afledes til plantelagune, opstilles indskudt filter/filtre til fosforfjernelse og/eller nitrifikation og/eller denitrifikation. Ferskvandsdambruget skal kunne dokumentere den videre håndtering af slam gennem konkrete aftaler om forbrænding, udbringning eller lignende.

Biofiltre
Dimensioneringskrav, hvor biofiltre er påbudt: minimum 400 m2 biofilteroverflade pr. tons Frel. Ved denne minimumsdimensionering skal der via indretning og drift sikres driftsbetingelser, så den specifikke omsætning af ammonium holdes på min. 0,15 g NH4+-N pr. m2 overflade pr. dag som årsgennemsnit. Kan denne omsætning ikke realiseres, øges kravet til biofilterareal tilsvarende.

Anlæg til partikelfjernelse
Forskellige typer anlæg til partikelfjernelse kan finde anvendelse:

1) Decentrale bundfældningszoner: Disse etableres i afløbskanaler med fiskeproduktion eller produktionskanaler i beton (raceways) og med anlæg til automatisk udtagning af slam (slamkegler eller tilsvarende). Bundfældningszonerne skal dække hele bredden af afløbs- eller produktionskanaler. Den indbyrdes afstand mellem bundfældningszonerne tilpasses således, at der ikke sedimenteres partikler udenfor bundfældningszonen. Der må ikke være fisk i bundfældningszonen. Slam føres direkte til slamdepot.

2) Mikrosigte (båndfilter, tromlefilter el. lign.): Mikrosigten opstilles opstrøms det biologiske filter såfremt, et sådant er påkrævet. Mikrosigternes maskevidde må ikke overstige 75 µm, og den hydrauliske kapacitet for sigterne må ikke være mindre end recirkuleringsflowet i produktionsanlægget. Eventuelle slamaflejringer i produktionskanaler/damme/kummer fjernes umiddelbart.

Plantelagune
Konstruktionskrav: Plantelagunen opbygges som en mæandrerende vandløbsagtig lagune.

Dimensioneringskrav: Hydraulisk belastning max. 0,021 l/s pr. m2 plantelagune. Lagunen skal have en vanddybde på 0,5-1 meter med en gennemsnitsdybde på max. 0,9 meter. Efter plantelagunen kan der etableres yderligere renseforanstaltninger, som ikke skal indregnes i krav til vanddybde og gennemsnitsdybden.

Måling af vand i ind- og udløb.
Der skal monteres et instrument med log funktion til kontinuert måling af vandføring (vandmængden i l/s) i alle vandindtag til dambruget og alle vandafløb fra dambruget, således at det samlede vandindtag hhv. vandafledning kan følges kontinuert (gennemsnit af hvert 10. minut ved hyppigere måling eller som øjebliksvandføringen hvert 10. minut).

Er der et nettovandtab over anlægget, antages vandtabet at have samme koncentration som koncentrationen af opløste næringsstoffer og opløst organisk stof i udløbsvandet til vandløbet.

Er der en netto vandindsivning over anlægget, og der ikke er målinger eller dokumentation for andet, antages det indsivende vand at have koncentrationer af næringsstoffer og organisk stof svarende til koncentrationerne i indtagsvandet, såfremt der indtages grund- og eller drænvand. Indtages alene overfladevand fastlægges koncentration på basis af en årlig analyse af grund/drænvand ved dambruget.

Kildevældsdambrug er undtaget fra måling af vandindtag, og anvender den samlede vandafledning som mål for vandforbruget.