Bilag 1

Bilag

Andre bilag

Eksempler på byggeskader
Bilag 1
Ved bedømmelsen af, hvorvidt en byggeskade er dækningsberettiget, skal der foretages en konkret vurdering efter § 5. Ifølge bestemmelsen skal byggeskaden have årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen og være væsentlig eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden af bebyggelsen. Der kan være tale om projekterings-, udførelses- eller materialefejl.

Nedenfor følger en række eksempler på skader, der ud fra en konkret vurdering kan eller ikke kan være dækningsberettigede. Listen er ikke udtømmende.

1. Eksempler på dækningsberettigede byggeskader

 Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen eksempelvis som følge af, at de gældende normer for vind- og snebelastning m.v. ikke er opfyldt.

 Manglende konstruktive forbindelser med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen.

 Skadelige revner i teglstensoverliggere.

 Sætningsrevner i vægge og fundamenter som følge af utilstrækkelig fundering.

 Skævheder i gulve, der skyldes sætningsskade.

 Sætninger i altanfundamenter som følge af fejl ved fundering.

 Opstigende grundfugt, indtrængende overfladevand eller fugtbelastede terrændæk.

 Fugt som følge af utætte gennemføringer af afløb mv. i terrændæk.

 Fugtskader i sokkel, terrændæk eller gulve, for eksempel som følge af fejl ved omfangsdræn.

 Utætte inddækninger og skotrender.

 Utæt undertag.

 Uventileret damptæt undertag.

 Utæt eller fejlplaceret dampspærre med deraf følgende fugtproblemer.

 Utætte forsynings- og afløbsinstallationer.

 Korrosion i rør og vandinstallationer.

 Bagfald på kloak, der medfører væsentlig nedsat funktion eller levetid.

 Nedfaldne fliser i vådzone, som følge af fejl i valg af klæber eller udførelse.

 Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser i vådzone.

 Væsentlige utætheder i klimaskærm.

 Synlig skimmelsvamp i beboelses- eller opholdsrum, herunder køkken og bryggers, på et areal større end 400 cm2, uanset om skimmelsvampen forekommer samlet eller pletvis.

 Synlig skimmelsvamp, uden for beboelses eller opholdsrum, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.

 Skjult skimmelsvamp, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.

 Fugtskader som følge af brug af opfugtede materialer.

 Væsentlig nedsat levetid for konstruktioner og materialer i forhold til normal forventet levetid.

 Trænedbrydende svamp i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner.

 Accelereret nedbrydning af bundstykker i døre og vinduer.

 Nedbrudte fuger i murværk som følge af fejl i mørtelkvalitet.

 Rustangreb på armeringsjern i f.eks. altaner som følge af fejl i dæklag over armeringsjern.

2. Eksempler på byggeskader, der ikke er dækningsberettigede

 Revner uden konstruktiv betydning i sokler, sokkelpuds, murværk og indervægge.

 Afskalning af tyndpuds.

 Skævheder i gulve og vægge, der ikke skyldes bærende konstruktioners manglende stabilitet eller utilstrækkelig fundering.

 Skævheder i gulve og vægge, der ikke har indflydelse på bærende konstruktioners stabilitet.

 Skader på udendørsarealer herunder havemure, terrasser, legeredskaber, svømmebassiner og installationer til samme.

 Trænedbrydning i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner som følge af manglende normal vedligeholdelse.

 Skader pga. slid og ælde.

 Nedbrydning i nedgravede træstolper.

 Skader på bygningsdele med opbrugt levetid, hvis denne ikke er væsentligt nedsat som følge af fejlplacering mv.

 Manglende tæthed i bebyggelsen, medmindre der er nærliggende risiko for væsentlig skade.

 Tagrender, der er underdimensionerede, men ikke indebærer nærliggende risiko for, at der opstår skade på andre bygningsdele.

 Tagrender, der har forkert fald, men under normale forhold afvander til nedløbet.

 Inddækninger og skotrender med fejl, men uden nærliggende risiko for vandindtrængning.

 Tegltag med for tynde afstandslister, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for ødelæggelse af undertaget, tegltaget eller lægterne.

 Blafrende undertag, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for, at det ødelægges.

 Bagfald i bruseniche, som ikke medfører skadelig opfugtning af andre bygningsdele.

 Nedfaldne fliser uden for vådzone.

 Nedbrudte elastiske fuger med kort levetid.

 Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser uden for vådzone.

 Kosmetiske skader, herunder afskalling af maling.

 Misfarvninger, som ikke skyldes skimmelsvamp.

 Skimmelsvamp, der skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd, for eksempel manglende udluftning i forbindelse med tørring af tøj indendørs.

 Punkterede termoruder, som ikke skyldes fejl ved monteringen.

 Træk fra døre og vinduer.

 Knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse.

 Skader på og funktionssvigt i hårde hvidevarer.