Bilag

Bilag

Andre bilag

  • Bilag (Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen)

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen
Bilag

Kongeriget Danmarks regering

og

Kongeriget Sveriges regering


    som bekræfter deres vilje til at styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige opgaver i Øresundsregionen,

    som lægger vægt på, at denne aftale skal supplere det allerede eksisterende samarbejde mellem de danske og de svenske myndigheder med politimæssige opgaver, og at intet i aftalen må fortolkes således, at det begrænser det eksisterende dansk-svenske samarbejde eller det internationale samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse,

    som bestræber sig på at bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den offentlige sikkerhed og orden og at opretholde en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,

    som henviser til aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund, herunder særlig aftalens artikel 18, hvorefter regeringerne i Danmark og Sverige kan indgå særskilte aftaler om dansk og svensk myndighedsudøvelse i andre spørgsmål, som vedrører den faste forbindelse over Øresund, i det følgende benævnt Øresundsforbindelsen,

    som ønsker at udfylde og supplere konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (i det følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,

    som betragter Øresundsregionen som et område, hvor et effektivt samarbejde mellem myndighederne er nødvendigt med henblik på at bekæmpe kriminalitet og sikre den offentlige sikkerhed og orden,

    har aftalt følgende:


Artikel 1

    Stk. 1. Aftaleparterne samarbejder i Øresundsregionen. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige opgaver med henblik på afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold. Samarbejdet består fortsat i det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager personkontrollen ved grænsen til den anden aftaleparts territorium i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

    Stk. 2. Samarbejdet finder sted på grundlag af og i henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige overenskomster mellem aftaleparterne, uden at dette berører aftaleparternes forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.


Artikel 2

    Stk. 1. Ved »Øresundsforbindelsen« forstås i denne aftale og de tilhørende erklæringer den faste forbindelse over Øresund, jf. stk. 2 og 3 med eventuelle tilhørende nationale erklæringer.

    Stk. 2. For togtrafik afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium stationen i Københavns lufthavn i Kastrup og på svensk territorium henholdsvis den sidste påstignings- eller den første afstigningsmulighed.

    Stk. 3. I øvrigt afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium henholdsvis den sidste tilkørsels- eller den første frakørselsmulighed og på svensk territorium tilkørsels- eller frakørselsmuligheden ved betalingsstationen ved Lernacken.


Artikel 3

    Stk. 1. I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder omfattet af aftalen:

    Rigspolitichefen og de øvrige danske politimyndigheder.

    Stk. 2. I Kongeriget Sverige er følgende myndigheder omfattet af aftalen:

    Rikspolisstyrelsen og de svenske politimyndigheder.

    Stk. 3. Det fremgår af henholdsvis artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Schengen-konventionen og af artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Sverige til Schengen-konventionen, hvilke polititjenestemænd der er omfattet af Schengen-konventionens artikel 40, stk. 4, og artikel 41, stk. 7.


Artikel 4

    Stk. 1. De i artikel 3 nævnte myndigheder skal omgående træffe alle egnede forholdsregler til gennemførelse af aftalen. De skal straks underrette hinanden om forhold, som vedrører kriminalitet, der er af betydning i Øresundsregionen.

    Stk. 2. Myndighederne skal i den forbindelse blandt andet sikre en fortsat tæt udveksling af information og en fortsat udvikling af kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i overensstemmelse med national lovgivning

i enkeltsager udveksler oplysninger om sagsforhold og personer,

snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden.

    Stk. 3. Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de

alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den ene aftaleparts ansatte inden for rammerne af deres nationale kompetence varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats på den anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente myndigheder og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium indsatsen finder sted,

deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner ifølge fastlagte planer,

efter behov kan planlægge og gennemføre fælles initiativer vedrørende kriminalitetsforebyggende arbejde.


Artikel 5

    De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan indgå aftaler om deltagelse af repræsentanter for den ene aftalepart som observatører i den anden aftaleparts politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse herved får beføjelse til myndighedsudøvelse, og om udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af Schengen-konventionens artikel 47.


Artikel 6

    Stk. 1. I det omfang det af trafikale hensyn er nødvendigt, er det tilladt de polititjenestemænd, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, at færdes på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen, jf. artikel 2, og frem til nærmeste mulighed for at vende om og komme tilbage til eget territorium.

    Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen om fornødent udføre sædvanlige politimæssige opgaver af ordensmæssig karakter i overensstemmelse med den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser, indtil den anden aftaleparts myndigheder, der straks skal underrettes om iværksatte foranstaltninger, overtager gennemførelsen heraf eller kræver foranstaltningerne afbrudt.

    Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen optage forfølgelse i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.

    Stk. 4. De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan endvidere gennemføre fælles patruljeringsvirksomhed på hele Øresundsforbindelsen. Patruljeringsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med aftaleparternes nationale lovgivning og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium patruljeringsvirksomheden finder sted.


Artikel 7

    Grænseoverskridende observation sker i henhold til de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte betingelser.


Artikel 8

    Stk. 1. Grænseoverskridende forfølgelse sker i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Grænseoverskridende forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.

    Stk. 2. Ved grænseoverskridende forfølgelse i Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende myndighed:

    Københavns Politi.

    Stk. 3. Ved grænseoverskridende forfølgelse i Kongeriget Sverige skal der gives meddelelse til følgende myndighed:

    Polismyndigheten i Skåne.


Artikel 9

    Under udførelse af opgaver på den anden aftaleparts territorium skal den ene aftaleparts polititjenestemænd overholde den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser samt efterkomme påbud fra den anden aftaleparts kompetente myndigheder. Den anden aftaleparts kompetente myndigheder træffer de nødvendige ledelsesmæssige dispositioner på denne aftaleparts territorium fra det tidspunkt, hvor der gives underretning om iværksatte foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, eller fra det tidspunkt, hvor der tages kontakt med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41.


Artikel 10

    Stk. 1. Afgørelse om polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioner, herunder om disciplinære foranstaltninger, i forbindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i denne aftale, træffes af de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd er hjemmehørende.

    Stk. 2. Indgives der klage over forhold som nævnt i stk. 1 til myndighederne hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd ikke er hjemmehørende, videresendes klagen til de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende er hjemmehørende. Den førstnævnte aftaleparts myndigheder tilvejebringer i overensstemmelse med national lovgivning og bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g, de fornødne oplysninger til brug for den i stk. 1 nævnte afgørelse.

    Stk. 3. Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig forfølgning af polititjenestemænd.


Artikel 11

    Polititjenestemænd, der udfører opgaver på den anden aftaleparts territorium i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, sidestilles med denne aftaleparts egne polititjenestemænd for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås mod eller af dem.


Artikel 12

    Stk. 1. Når en aftaleparts polititjenestemænd inden for rammerne af denne aftale befinder sig på den anden aftaleparts territorium, er den førstnævnte aftalepart ansvarlig for skader, som denne aftaleparts polititjenestemænd måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med den anden aftaleparts lovgivning.

    Stk. 2. Den aftalepart, på hvis territorium de i stk. 1 nævnte skader forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne polititjenestemænd.

    Stk. 3. Den aftalepart, hvis polititjenestemænd har forvoldt skader på den anden aftaleparts territorium, skal godtgøre hele det beløb, som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning.


Artikel 13

    Aftaleparterne tilstræber i øvrigt inden for rammerne af national lovgivning at yde den anden aftaleparts polititjenestemænd den samme beskyttelse og bistand under udøvelsen af tjenesten, som de yder deres egne polititjenestemænd.


Artikel 14

    Stk. 1. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 40 og artikel 41 samt i denne aftales artikel 6 og artikel 8, bære deres nationale tjenesteuniform eller andet synligt kendetegn.

    Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de tjenestevåben, der er tilladt efter den nationale ret i det land, hvor de er hjemmehørende. I de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte tilfælde er retten til at bære tjenestevåben dog underlagt de særlige begrænsninger, som følger af de erklæringer, aftaleparterne måtte have afgivet i forbindelse med indgåelsen af deres respektive tiltrædelsesaftaler til Schengen-konventionen.

    Stk. 3. I særlige tilfælde kan den ene aftalepart gøre indsigelse mod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd bærer deres tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I sådanne tilfælde skal polititjenestemændene afstå fra at bære disse.

    Stk.4. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan bære deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden aftaleparts kompetente myndigheder.

    Stk. 5. Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.

    Stk. 6. Brug af tjenestevåben på den anden aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af nødværge.


Artikel 15

    Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke kan gennemføres, uden at være til skade for aftalepartens suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale interesser, eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete tilfælde helt eller delvis nægte at samarbejde eller gøre samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.


Artikel 16

    De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå yderligere aftaler, som tager sigte på den administrative gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en gennemførelse af samarbejdet.


Artikel 17

    Stk. 1. Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.

    Stk. 2. Denne aftale er indgået på ubestemt tid. Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne ved notifikation. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden aftalepart modtog notifikationen.

    Stk. 3. Hver af aftaleparterne kan til enhver tid ændre udpegningen af myndigheder i henhold til artikel 8. Enhver ændring skal meddeles den anden aftalepart ved notifikation.

    Stk. 4. De øvrige bestemmelser i denne aftale kan på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid ændres ved gensidigt samtykke. Ændringer træder i kraft den første dag i den anden måned efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.


Artikel 18

    Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre aftalen eller de i medfør af Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9, afgivne erklæringer.

Udfærdiget på Øresundsforbindelsen den 6. oktober 1999

i to eksemplarer på både svensk og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.


For Kongeriget Danmarks regering                         For Kongeriget Sveriges regering


(Underskrift udeladt af Redaktionen)

  


Kongeriget Danmarks erklæring ad Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.

    Ud over de betingelser m.v., der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5 og 7, erklærer Kongeriget Danmarks regering, at forfølgelse ind i Danmark hen over grænsen til Sverige sker på følgende vilkår:

Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund på hele Øresundsforbindelsen.

Forfølgelse på Øresundsforbindelsen kan ske for ethvert strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.

Svenske myndigheder har ret til at pågribe personer på Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.

Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund i en afstand på op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning.

Forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen kan ske for de forbrydelser, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 4, litra b.

Svenske myndigheder har ved forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen ikke ret til at pågribe personer på dansk grund.

 


Kongeriget Sveriges erklæring ad artikel 6 og artikel 8 i aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.

    Under henvisning til aftalen af 6. oktober 1999 om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen og efter samråd med Kongeriget Danmark i anledning af den forestående åbning af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000, gælder følgende for danske polititjenestemænds gennemførelse af forfølgelse på svensk territorium:

Danske polititjenestemænd har ret til at gennemføre forfølgelse i Sverige i overensstemmelse med artikel 6 og 8 af personer, som er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.

Danske polititjenestemænd, som gennemfører forfølgelse, har ret til at pågribe den forfulgte person i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.

Der fastsættes ingen tidsmæssig eller geografisk begrænsning for forfølgelsen.