Betalingsloven § 8

Denne konsoliderede version af betalingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

Lov nr. 863 af 23. december 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 27. oktober 2025

Fælles bestemmelser
§ 8

Kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 2, og kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 3 c, stk. 4 og 5, kan dog påklages til Energiklagenævnet af afgørelsens adressat, jf. dog § 8 a.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 8, stk. 3, ved en fejl skrevet "fire" i stedet for "4" jf. § 3, nr. 11, og § 6 i lov nr. 668 af 11. juni 2024. Klage til Energiklagenævnet skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4 Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.