Forfattere: Susanne Karstoft
Udgivelsesdato: 21. april 2020
ISBN: 9788757438468
- Side 126 -
...sælger og køber – udbyder en betalingstjeneste, f.eks. ved at udstede et betalingsinstrument eller oprette en betalingskonto til enten køberen eller sælgeren (eller begge), falder såvel udbyderens virksomhed som den konkrete betalingstransaktion uden for undtagelsesbestemmelsen i betalingslovens § 5, nr. 2, dvs. at loven fuldt ud finder anvendelse.
- Side 152 -
Betalingslovens § 7, nr. 1, gennemfører betalingstjenestedirektivets artikel 4, nr. 3. Bestemmelsen fandtes ikke tilsvarende i betalingstjenesteloven. Begrebet »betalingstjeneste« anvendtes dog i loven og var defineret i lovens bilag 1, jf. FT 2016-17, tillæg A, L 157 s. 45.
- Side 155 -
...dvs. at indehaveren af elektroniske penge opnår en fordring mod udstederen, som kan anvendes som betalingsmiddel ved køb af varer eller tjenesteydelser hos tredjemand. Forudbetalte kort, f.eks. togkort eller mobiltelefonkort, som kun er anvendelige i forhold til udstederen, udgør ikke »elektroniske penge« som defineret i betalingslovens § 7, nr. 6.
(...)
- Side 156 -
Det er med betalingslovens § 7, nr. 6, tilsigtet at skabe en dynamisk definition af elektroniske penge, således at definitionen ikke blot dækker de produkter, der er på markedet i dag, men giver rum til den teknologiske udvikling.
- Side 157 -
Betalingslovens § 7, nr. 7, viderefører med sproglige ændringer betalingstjenestelovens § 6, nr. 17, og gennemfører betalingstjenestedirektivets artikel 4, nr. 11.
- Side 161 -
Det hedder kortfattet i forarbejderne til betalingslovens § 7, nr. 15 (FT 2016-17, tillæg A, L 157 s. 102), at en »forbruger, der optræder med et formål i forbindelse med sit erhverv, er derfor ikke forbruger. Dette kan eksempelvis være en fysisk person, der vil oprette en betalingskonto til brug for sin virksomhed«.
(...)
- Side 163 -
...ikke-erhvervsmæssigt. Betalingslovens § 7, nr. 15, indeholder ikke på samme måde et krav om, at formålet »hovedsagelig« skal være ikke-erhvervsmæssigt, men gennemfører ordret betalingstjenestedirektivets artikel 4, nr. 20, hvorefter en forbruger karakteriseres ved, at han »optræder med et formål, der ligger uden for den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed«.
(...)
...EU-Domstolens dom af 20. januar 2005 i sag C-464/01. Eftersom forbrugerdefinitionen i den danske betalingslov er direktivbaseret, må forbrugerdefinitionen i betalingslovens § 7, nr. 15, (formentlig) fortolkes i lyset af EU-retten. Om »hovedsagelig-kriteriet« i dansk ret og EU-retten se Susanne Karstoft: Forbrugeraftaleloven med kommentarer (2018) s. 63 ff.
- Side 169 -
Som betalingsinstrumenter i betalingslovens § 7, nr. 18’s forstand anses f.eks. traditionelle konto-, kredit- og købekort, som er beregnet til fysisk eller elektronisk aflæsning.
(...)
- Side 170 -
...artikel 4, nr. 14 (betalingslovens § 7, nr. 18), som definerer begrebet »betalingsinstrument«, skal fortolkes således, at NFC-funktionen i et personaliseret, multifunktionelt bankkort, der bruges til betalinger med lav værdi, som den hermed forbundne kundekonto debiteres for, udgør et betalingsinstrument. Sagen er også omtalt i bemærkningerne til § 74.
(...)
- Side 173 -
...transaktionen til et specifikt beløb og en specifik betalingsmodtager. En løsning som den, der hidtil er anvendt som beskrevet ovenfor, hvor betalingstransaktioner ved brug af kort på nettet alene sker ved overførsel af kortoplysninger, er dermed som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med direktivet eller den danske betalingslov fra 1. januar 2018.
- Side 174 -
Begrebet »betalingsinstrument« i betalingslovens § 7, nr. 18, omfatter foruden traditionelle betalingskort (jf. ovenfor i afsnit 18.2) andre fysiske legitimationsmidler, der er beregnet til elektronisk aflæsning, jf. FT 2008-09, tillæg A, s. 3523 og FT 2016-17, tillæg A, L 157 s. 103.
- Side 175 -
Mikrobetalingsinstrumenter er ikke defineret i betalingstjenestedirektivet, men beløbsgrænserne i betalingslovens § 7, nr. 19, svarer til grænserne fastsat i betalingstjenestedirektivets artikel 42 (om undtagelse fra oplysningskravene i forbindelse med betalingsinstrumenter for små betalinger og elektroniske penge) og artikel 63 (om undtagelse for beta-
- Side 196 -
Der er med definitionen af »varigt medium« i betalingslovens § 7, nr. 37, tilsigtet den samme definition som i forbrugeraftaleloven, jf. FT 2016-17, tillæg A, L 157 s. 108. Om forbrugeraftalelovens § 3, nr. 5, se Susanne Karstoft: Forbrugeraftaleloven med kommentarer (2018) s. 152 ff.
(...)
- Side 197 -
...1440/2004 om revision af forbrugeraftaleloven s. 337, hvorefter der skal være »sikkerhed for, at de oplysninger, der ligger på hjemmesiden, ikke ændres i en rimelig periode, f.eks. i en periode på 1 år«. Det hedder i forbrugerrettighedsdirektivets betragtning 23, at »varige medier bør sætte forbrugeren i stand til at lagre oplysninger så længe, som
(...)
- Side 198 -
...indsigelsesfrist, hvorefter kortindehaveren senest 13 måneder efter debiteringen af en transaktion skal fremsætte eventuel indsigelse om, at en transaktion er uautoriseret eller fejlbehæftet. Det var herefter ikke tilstrækkeligt, at kortindehaveren kun havde adgang til de seneste 200 transaktioner med kortet. Sagen er også omtalt i bemærkningerne til § 75 og § 77.
- Side 200 -
Definitionen i betalingslovens § 7, nr. 39, svarer til definitionen i artikel 2, stk. 30, i Europa-Parlamentets og Rådet forordning nr. 2015/751/EU om in-