Beredskabsloven § 71

Denne konsoliderede version af beredskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1054 af 23. december 1992,
jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017,
som ændret ved lov nr. 144 af 28. februar 2018 og lov nr. 715 af 20. juni 2025

§ 71

Med bøde straffes

  • 1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og

  • 2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.