Uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 2 Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.