Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. juli 2025

Bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 126 af 25. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 134 af 25. januar 2022

§ 11

Reklame for et lægemiddel over for sundhedspersoner skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Lægemidlets navn og fællesnavn. For kombinationspræparater uden et fællesnavn skal der gives tydelig oplysning om fællesnavnene for alle virksomme indholdsstoffer.

  • 2) Navnet på indehaveren af markedsføringstilladelsen.

  • 3) Indikationsområde, således som dette fremgår af produktresumeet. I reklame, som udelukkende henvender sig til en afgrænset gruppe sundhedspersoner, kan angivelsen af indikationsområdet indskrænkes til, hvad der er relevant for den pågældende gruppe.

  • 4) Kontraindikationer.

  • 5) Bivirkninger og risici.

  • 6) Dosering.

  • 7) Lægemiddelformer.

  • 8) Pakningsstørrelser.

  • 9) Henvisning til dagsaktuel pris på medicinpriser.dk, hvis lægemidlet er apoteksforbeholdt.

  • 10) Udleveringsgruppe.

  • 11) Tilskudsstatus.

Stk. 2 Hvis et lægemiddel er godkendt i flere lægemiddelformer med forskellige anvendelsesområder, og reklamen udelukkende omhandler en af lægemiddelformerne, skal reklamen kun indeholde oplysninger om denne lægemiddelform. Det skal endvidere fremgå af reklamen, at lægemidlet også findes i andre lægemiddelformer.

Stk. 3 De i stk. 1 nævnte oplysninger skal fremtræde så tydeligt, at den naturlige målgruppe for reklamen ubesværet kan læse dem.