Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren § 59

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025

§ 59

Virksomheder skal tage backup af virksomhedens forsyningskritiske net- og informationssystemer og netværkskonfigurationer, så virksomheden kan genoprette systemerne og netværksinfrastrukturen for forsyningskritiske net- og informationssystemer.

Stk. 2 Backups efter stk. 1 skal beskyttes og opbevares på sikker vis i henhold til kritikaliteten af det forsyningskritiske net- og informationssystem eller netværkskonfiguration, der tages backup af.

Stk. 3 Virksomheder i niveau 4 og 5 skal tage backup efter stk. 1 i flere kopier, så virksomheden kan tilgå backups, uagtet om det forsyningskritiske net- og informationssystem eller netværkskonfiguration, som der tages backup af, er utilgængelig eller kompromitteret. Backups skal opbevares særskilt, eksempelvis som offline kopier.