Ved tildeling af tilskud til projekter foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af følgende kriterier:
-
1) Vækst og beskæftigelse. Projektet vurderes på dets potentiale i forhold til vækst og beskæftigelse.
-
2) Miljø- og klimaforbedring. Projektet vurderes på dets potentiale til at reducere miljø- og klimabelastning, herunder om vugge-til-vugge hensyn indgår i projektet.
-
3) Energi- og ressourceeffektivitet. Projektet vurderes på dets potentiale til at reducere energi- og ressourceforbrug samt eventuelt levere driftsøkonomiske løsninger.
-
4) Udvikling, innovation og nyhedsværdi. Projektet vurderes i forhold til, hvordan det bidrager til udvikling og innovation af nye grønne maritime løsninger.