Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 412 af 25. april 2025

Kapitel 6 Uddannelsessted
§ 32

En chauffør, som er dansk statsborger eller statsborger i et andet land inden for EU eller EØS, skal erhverve de grundlæggende kvalifikationer i Danmark, hvis vedkommende har sin sædvanlige bopæl her i landet.

§ 33

En chauffør, som ikke er statsborger i et land inden for EU eller EØS, men som er ansat i eller benyttes af en virksomhed, der er etableret inden for EU eller EØS, skal, for at få udstedt et chaufføruddannelsesbevis, erhverve de grundlæggende kvalifikationer i Danmark, hvis permanent opholdstilladelse eller arbejdstilladelse er udstedt her i landet, eller hvis virksomheden er etableret her i landet.

§ 34

En chauffør skal følge en efteruddannelse i det land inden for EU eller EØS, hvor den pågældende har sædvanlig bopæl, eller i det land inden for EU eller EØS, hvor den pågældende arbejder.