Hjælpemidler, hvortil kommunalbestyrelsen har ydet støtte efter reglerne i § 112, stk. 3, i lov om social service, er udlån og skal tilbageleveres til kommunalbestyrelsen, når ansøgeren ikke har brug for dem mere, jf. dog § 3, stk. 3. Ansøgeren opnår dermed ikke ejendomsret til hjælpemidlet.
Stk. 2 Ansøgerens eventuelle egenandel ved frit leverandørvalg, jf. § 112, stk. 3, i lov om social service, skal ved tilbagelevering af hjælpemidlet til kommunalbestyrelsen inden 4 år regnet fra købstidspunktet, udbetales til ansøgeren efter fradrag af 3.270 kr. (2025-niveau) inkl. moms og nedskrivning med 1/48 for hver måned, der er gået, fra datoen på kvitteringen eller fakturaen for køb af hjælpemidlet. Det er en betingelse, at hjælpemidlet har fået en generelt øget anvendelighed også for andre end ansøgeren. Egenbetaling på op til 3.370 kr. (2025-niveau) udbetales ikke ved tilbagelevering af hjælpemidlet.