Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 92 af 31. januar 2025

§ 3

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælpen som udlån eller kontantydelse, eller kommunalbestyrelsen kan udlevere hjælpemidlet som naturalhjælp.

Stk. 2 Har kommunalbestyrelsen ydet hjælpen som udlån, skal hjælpemidlet tilbageleveres til kommunalbestyrelsen, når ansøgeren ikke har brug for det mere, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Følgende hjælpemidler, som kommunalbestyrelsen har ydet som udlån, skal ikke tilbageleveres efter endt brug:

  • 1) Ortopædisk fodtøj.

  • 2) Arm- og benproteser.

  • 3) Støttekorsetter og bandager m.v.

  • 4) Parykker.

  • 5) Brystproteser.

  • 6) Stomihjælpemidler.

  • 7) Kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser.