Grænsekontrolsteder, udgangssteder, inspektionscentre, kontrolsteder og faciliteter for videre transport skal udover at være udpeget, jf. § 4, også være autoriseret, registreret eller godkendt af Fødevarestyrelsen, førend de må tages i brug.
Stk. 2 Autorisation, registrering eller godkendelse, jf. stk. 1, skal ske i henhold til en eller flere af følgende bekendtgørelser eller forordninger:
-
1) Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.
-
2) Artikel 23, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter).
-
3) Artikel 84, stk. 1, og artikel 94, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (dyresundhedsloven).