Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods Kapitel 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025

Kapitel 11 Klageadgang
§ 48

Afgørelser truffet af Færdselsstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed, jf. § 35, stk. 1, i lov om godkendelse og syn af køretøjer og bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang.

Stk. 2 Klager over eksaminer, jf. § 40, afgøres af Færdselsstyrelsen. Fristen for klage er 4 uger fra den dag, resultatet af eksamen er meddelt.

§ 49

Afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, § 30, stk. 3 og 6, § 31, stk. 2, eller § 46, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50

Afgørelser truffet af Sundhedsstyrelsen efter § 23, stk. 2, eller § 31, stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 51

Afgørelser truffet af Sikkerhedsstyrelsen efter § 23, stk. 3, § 30, stk. 4, eller § 31, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 52

Afgørelser truffet af synsvirksomheder efter § 24, stk. 2, § 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 1, eller § 29, stk. 2, kan indbringes for Færdselsstyrelsen. Fristen for klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.