Bekendtgørelse om vejafmærkning § 61

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 6. december 2023

V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.
§ 61

Udover hvad der følger af bestemmelser i de forudgående paragraffer, anvendes følgende afmærkning med tekst eller symbol på kørebanen m.m.:

 
zz
V 11 Trekantsymbol
 
Symbolet angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds er pålagt ubetinget vigepligt ved den i § 16 nævnte tavle B 11 Ubetinget vigepligt. Hvor symbolet anvendes i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet.
 
 
zz
V 12 STOP
 
Teksten angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds eller en følgende jernbaneoverkørsel er pålagt ubetinget vigepligt og fuldt stop ved den i § 16 nævnte tavle B 13 Stop. Hvor V 12 angives i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet.
 
 
bj
V 15 Rutesymbol
 
Vejens rutenummer kan anføres på kørebanen.
 
 
zz
V 20 Motoriseret løbehjulssymbol (elektrisk løbehjul)
 
Symbolet angiver, at brugere af motoriseret løbehjul skal benytte den afmærkede løbehjulsboks til hensætning af det motoriserede løbehjul og må kun benyttes af disse. Hensætning i afmærket løbehjulsboks skal ske inden for feltet.
 
 
bj
V 21 Cykelsymbol
 
Symbolet angiver, at cyklister og førere af lille knallert skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje, eller som er en del af en sti eller et fortov, angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens § 14, stk. 3. Fodgængeres adgang til at benytte cykelsti afgøres dog efter reglerne i færdselslovens § 10.
 
 
bj
V 23 Invalidesymbol
 
 
bj
V 33 Parkeringssymbol
 
Symbolet angiver, at arealet kun må benyttes til parkering. Parkering i afmærkede parkeringsbaner skal ske på den del af arealet, hvor der ikke er markering af bred kantlinje.
 
 
zz
V 42 Bussymbol
 
Teksten »BUS« i en bane, der er afgrænset af den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af busser i almindelig rutekørsel, jf. dog nedenfor vedrørende V 43 Symbol for letbanekøretøj, V 44 TaxisymbolV 45 Taxisymbol for nulemissionsbil samt V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil.
 
Når V 43 Symbol for letbanekøretøj anvendes sammen med V 42 Bussymbol, så må der ikke anvendes V 44 TaxisymbolV 45 Taxisymbol for nulemissionsbil samt V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil.
 
Busser i rutekørsel er specificeret i Lov om trafikselskaber. Såfremt en given buskørsel eksempelvis handicapkørsel er omfattet af definitionen i lov om trafikselskaber kan busbanerne således benyttes af køretøjet.
 
Symbolet angiver, at bussen kan vælge at benytte banen. Cyklister og førere af lille knallert skal dog benytte busbane, der ligger til højre i færdselsretningen, jf. færdselslovens § 49, stk. 2, og § 51, stk. 2.
 
Bussymbolet, taxisymbolet, taxisymbolet for nulemissionsbil samt bilsymbolet for nulemissionsbil kombineret med en pil kan forekomme i en svingbane. Dette angiver, at bussen, taxien, taxien som nulemissionsbil og bil som nulemissionsbil må køre i den viste retning.
 
 
zz
V 43 Symbol for letbanekøretøj
 
Symbolet i en bane, der er afgrænset af den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje angiver, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer.
 
Symbolet angiver, at letbanekøretøjet benytter banen.
 
Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at busser i rutekørsel kan vælge at benytte banen for letbanekøretøjer, jf. V 42 Bussymbol.
 
 
zz
V 44 Taxisymbol
 
Teksten »TAXI« i en bane, der er afgrænset af den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af taxi.
 
Symbolet angiver, at taxien kan vælge at benytte banen.
 
Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at taxi kan vælge at benytte busbanen, jf. V 42 Bussymbol.
 
Symbolet kan anvendes sammen med V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil, der angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen, jf. V 42 Bussymbol.
 
 
zz
V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil
 
Teksten »TAXI« på grøn vist i en bane, der er afgrænset af den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
 
Symbolet angiver, at taxien som nulemissionsbil kan vælge at benytte banen.
 
Symbolet kan anvendes alene ved taxiholdeplads, der angiver, at holdepladsen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
 
Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at taxien som nulemissionsbil kan vælge at benytte busbanen, jf. V 42 Bussymbol.
 
Taxi som nulemissionsbil defineres som øvrige nulemissionsbiler, jf. V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil.
 
 
zz
V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil
 
Symbolet i en bane, der er afgrænset af den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af nulemissionsbiler.
 
Symbolet angiver, at nulemissionsbil kan vælge at benytte banen.
 
Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen, jf. V 42 Bussymbol.
 
Nulemissionsbil defineres som:
 
Nulemissionsbiler udleder ikke luftforurening og CO2 udslip i driften, det vil sige, det er pt. biler på brint eller el.
 
Vedrørende V 21, V 42, V 43, V 44 og V 46:
 
Der kan anvendes tekst eller symbol for andre færdselsarter i en bane, der er afgrænset med den i § 55 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, jf. dog nedenstående om V 43 Symbol for letbanekøretøj.
 
Det angiver, at banen kun må benyttes af de pågældende færdselsarter. Tekst og symbol kan anvendes i forbindelse med pilafmærkning, jf. §§ 57 og 58.
 
Når V 43 Symbol for letbanekøretøj anvendes sammen med V 42 Bussymbol, så må der ikke anvendes V 44 TaxisymbolV 45 Taxisymbol for nulemissionsbil samt V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil.
 
Når V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil anvendes i en særlig bane alene, så angiver det, at banen kun må benyttes af den pågældende færdselsart. Symbolet kan anvendes i forbindelse med pilafmærkning, jf. §§ 57 og 58.
 
 
zz
V 50 Færdselstavlesymbol
 
Færdselstavlesymbol på kørebanen supplerer den tilsvarende færdselstavle.
 
 
zz
V 60 Sikkerhedssymbol
 
Symbolet anvendes til at vise den anbefalede sikkerhedsafstand. Den anbefalede minimale sikkerhedsafstand er til stede, når der er to symboler til køretøjet foran.
 
 
zz
V 61 Symbol for frakørselsnummer
 
Symbolet angiver den anbefalede vognbane til den viste frakørsel.
 
 
zz
V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti
 
Symbolet anvendes på stibelægning til at vise, det er en supercykelsti.