Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 38

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023, bekendtgørelse nr. 466 af 12. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 1021 af 9. juli 2025

§ 38

En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af § 35, § 36 eller § 37, skal føre et register, der indeholder følgende oplysninger:

  • 1) beskrivelse af den udførte genstand og så vidt muligt angivelse af kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr,

  • 2) mængde og værdi af produkterne,

  • 3) dato for udførslen,

  • 4) leverandørens og modtagerens navn og adresse,

  • 5) slutproduktet og slutbruger, hvis disse kendes, og

  • 6) dokumentation for, at oplysninger vedrørende en udførselsbegrænsning, der er fastsat som vilkår for udførselstilladelsen, er givet til modtageren af den udførte genstand.

Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 vedrørende udførsel af produkter foretaget det foregående år indsendes til Rigspolitiet en gang årligt inden den 1. februar. Oplysningerne indsendes elektronisk i et skema udarbejdet af Rigspolitiet.

Stk. 3 Oplysninger efter stk. 1 skal opbevares i 5 år regnet fra afslutningen af det kalenderår, hvori udførslen fandt sted.