Bekendtgørelse om udbyderes pligt til at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1114 af 19. september 2025

§ 1

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der til enhver tid kan bistå politiet i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71. Oplysninger om det døgnbetjente kontaktpunkt skal meddeles politiets centrale datasektion.

Stk. 2 I stedet for at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt kan politiets centrale datasektion efter ansøgning give mindre udbydere tilladelse til at etablere en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette henvendelse til bestemte medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der kan sørge for det fornødne i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden. Oplysninger om vagtordningen skal meddeles politiets centrale datasektion.