Bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde § 17

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 242 af 26. februar 2025

§ 17

Arbejdsmiljørepræsentanten er valgt af de ansatte, der ikke har ledelsesansvar, i virksomheden eller i et område af virksomheden til at indgå i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsmiljørepræsentantens rolle er inden for det område, som arbejdsmiljøgruppen dækker, at repræsentere de ansatte i samarbejdet om sikkerhed og sundhed og i den forbindelse

  • 1) bidrage med viden og erfaringer om de ansattes arbejdsmiljø, herunder være i kontakt med de ansatte og

  • 2) bidrage med forslag til forebyggelse af risici i arbejdsmiljøet og løsninger på sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 2 Arbejdsmiljørepræsentanten skal desuden

  • 1) samarbejde med de øvrige medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og

  • 2) bidrage til at varetage arbejdsmiljøorganisationens opgaver.