Uanset § 1, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:
- 
    
1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted.
 - 
    
2) Under indtagelse af medicin.
 - 
    
3) Under samtale med personer, der mundaflæser.
 - 
    
4) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
 - 
    
5) Hvis politiet skal foretage identifikation.
 - 
    
6) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.