Et medlem, der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget tilbud om en erhvervsuddannelse og deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, har ret til at låne et beløb af staten. Lånet udgør et beløb, der svarer til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og medlemmets hidtidige dagpengesats, dog maksimalt højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70 i loven, med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. A-kassen udbetaler lånet på statens vegne.
Stk. 2 Hvis medlemmet skifter forsikringsstatus eller får beregnet en ny dagpengesats, reguleres lånebeløbet i forhold til den nye forsikringsstatus eller den nye dagpengesats.
Stk. 3 Lånet forrentes efter § 75 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025. Renten tilskrives månedligt den til enhver tid værende gæld.