Erhvervsstyrelsen udpeger Revisorrådets formand og medlemmer for en periode af indtil fire år. Rådets formand og medlemmer kan genudpeges. Erhvervsstyrelsen kan kræve, at en person bekræfter at opfylde betingelserne i § 1, stk. 5 og 6, forinden udpegning. Erhvervsstyrelsen kan endvidere kræve, at en person bekræfter ikke at være at være indbragt for Revisornævnet eller sigtet for en overtrædelse, som vil kunne føre til, at vedkommende ikke vil opfylde betingelserne i § 1, stk. 5.
Stk. 2 Et medlem har pligt til straks at meddele Erhvervsstyrelsen, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne i § 1, stk. 5 og 6. Et medlem skal endvidere straks meddele Erhvervsstyrelsen, hvis vedkommende indbringes for Revisornævnet eller bliver sigtet for en overtrædelse, der kan føre til, at vedkommende ikke vil opfylde betingelserne i § 1, stk. 5.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan tilbagekalde en udpegning, hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne i § 1, stk. 5 eller 6. Erhvervsstyrelsen kan midlertidig tilbagekalde en udpegning, hvis vedkommende indbringes for Revisornævnet eller bliver sigtet for en overtrædelse, der kan føre til, at vedkommende ikke vil opfylde betingelserne i § 1, stk. 5.