Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 41

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. februar 2026

Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1429 af 24. juni 2021, bekendtgørelse nr. 433 af 25. april 2023 og bekendtgørelse nr. 1664 af 8. december 2025

Oplysninger i forbindelse med og behandling af ansøgning om refusion, når der ikke er ansøgt om forhåndsgodkendelse
§ 41

Ved ansøgning om refusion til behandling efter § 31, når der ikke er ansøgt om forhåndsgodkendelse efter § 32 eller § 33, skal der medfølge følgende oplysninger:

  • 1) Kopi af henvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3.

  • 2) Patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen.

  • 3) Beskrivelse fra det udenlandske behandlingssted af den behandling, som patienten har modtaget.

  • 4) Dato for behandlingen på det udenlandske sygehus.

  • 5) For de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort.

  • 6) For de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU-sygesikringskort.

  • 7) For de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.

  • 8) Specificeret og kvitteret regning.

  • 9) Oplysninger til brug for udbetalingen.