Bekendtgørelse om reklame m.v. for lægemidler til mennesker § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. juli 2025

Bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 126 af 25. januar 2022 og bekendtgørelse nr. 134 af 25. januar 2022

Reklame i fjernsynet
§ 7

Reklame i fjernsynet skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Lægemidlets navn.

  • 2) Virkning.

  • 3) Væsentlige bivirkninger.

  • 4) En udtrykkelig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

  • 5) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på den pågældende fjernsynskanals tekst-tv og på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5, på tekst-tv og internettet.

  • 6) Sidetal på tekst-tv og internetadresse, hvor de i nr. 5 nævnte oplysninger er publiceret.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 1-5, nævnte oplysninger skal enten angives i letlæselig tekst på skærmen eller speakes.

Stk. 3 De i stk. 1, nr. 6, nævnte oplysninger skal angives i letlæselig tekst på skærmen.

Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4, gælder også for reklame, der vises på monitorer i apoteker eller andre butikker, der sælger lægemidler, under forudsætning af, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet. Reklamen skal endvidere indeholde følgende:

  • 1) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5, på internettet.

  • 2) Internetadresse, hvor de i nr. 1 nævnte oplysninger er publiceret.

  • 3) Oplysning om, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet.

Stk. 5 Alle de i stk. 4 nævnte oplysninger skal angives i tekst på skærmen.