Bekendtgørelse om registreringsafgift § 6

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021, bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 490 af 12. maj 2025

§ 6

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning afgiftsfritage køretøjer, der tilhører:

  • 1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

  • 2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

Stk. 2 Afgiftsfritagelse kan ske, hvis der fremlægges bevis for følgende forhold:

  • 1) Identiteten af køretøjet.

  • 2) Identiteten af køretøjets ejer.

  • 3) At køretøjets ejer er omfattet af stk. 1. Bevis herfor skal være udstedt af Udenrigsministeriet.