Bekendtgørelse om registreringsafgift Kapitel 8

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om registreringsafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2525 af 15. december 2021, bekendtgørelse nr. 149 af 27. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 490 af 12. maj 2025

Kapitel 8 Lønmodtagere og erhvervsdrivende, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3-9
§ 14

Skatteforvaltningen kan efter ansøgning tillade, at afgiften af et motorkøretøj, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, men ikke er afgiftsfrit efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 5, betales løbende.

Stk. 2 Tillades løbende betaling, skal betalingen ske kvartalsvis forud efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 3 og 4.

Stk. 3 Køretøjet må alene føres af den person, som er omfattet af tilladelsen, og af personer, der hører til den pågældendes husstand.