Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.
Stk. 2 Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.
Stk. 3 Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.
Stk. 4 Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v. § 4, stk. 2 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 1 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 3, nr. 2 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 4 Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 8, stk. 1, nr. 7