Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1687 af 16. december 2025

§ 6

Det påhviler lederen hos den prøveafholdende udbyder at gøre kursister og selvstuderende bekendt med reglerne om prøver, herunder om klageregler, samt om hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte regler og oplysninger om prøver, herunder om tilmeldingsfrister og prøvetidspunkter, skal fremgå af den prøveafholdende udbyders hjemmeside.

Stk. 3 Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sikre, at selvstuderende tilbydes fornøden vejledning i forbindelse med prøveafholdelsen, herunder bl.a. orientering om opgavetyper i prøvegrundlaget og vejledning om format for eventuelt prøvegrundlag, der skal udarbejdes af prøvedeltageren m.m.