Kapitel 2 Oprettelse og nedlæggelse af plejeenheder og leverandører i plejeoversigten
Sundhedsdatastyrelsen har pligt til at oprette nødvendige, administrative brugeradgange for kommuner og private virksomheder, således at en administrator kan oprette brugeradgange for de enkelte plejeenheder og leverandører.
Stk. 2 For kommunale og private plejeenheder og leverandører, jf. § 2, har den enkelte kommune eller private virksomhed pligt til at oprette yderligere brugeradgang og sikre, at plejeenheden og leverandøren har adgang til at kunne indberette til plejeoversigten.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at angive de private leverandører og plejeenheder efter § 2, som kommunen har en driftsaftale med, eller som en borger har valgt efter fritvalgsbevisordningen.
Stk. 2 Private plejeenheder og leverandører fremgår først af plejeoversigten, når kommunen har angivet, at de har en driftsaftale med plejeenheden eller leverandøren, eller når kommunen har angivet, at en borger har valgt leverandøren efter fritvalgsbevisordningen.
For private plejeenheder, der ikke er en del af den kommunale boligforsyning, har Sundhedsdatastyrelsen pligt til at angive, at plejeenheden er certificeret af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2 Private plejeenheder, der ikke er en del af den kommunale boligforsyning, fremgår først af plejeoversigten, når Sundhedsdatastyrelsen har angivet, at de er certificeret af Sundhedsstyrelsen.
Ansvaret for at nedlægge (fjerne) kommunale og private plejeenheder og leverandører fra plejeoversigten følger ansvaret for oprettelsen af en plejeenhed eller leverandør på plejeoversigten, jf. §§ 6-8.
Stk. 2 Plejeenheden eller leverandøren fjernes fra plejeoversigten, hvis
-
1) en plejeenhed, der er registeret på plejeoversigten, nedlægges,
-
2) en friplejeboligs certifikation eller godkendelse bortfalder eller tilbagekaldes, jf. §§ 93-95 i lov om friplejeboliger, eller
-
3) en leverandør ikke længere leverer helhedspleje i den pågældende kommune.
Stk. 3 En kommunal og privat plejeenhed og leverandør, der skal fjernes fra plejeoversigten, jf. stk. 2, skal være fjernet fra plejeoversigten inden for 1 måned.
Stk. 4 Såfremt en privat leverandør, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 leverer helhedspleje eller ydelser i flere kommuner, fjernes leverandøren som leverandør i den pågældende kommune, og ikke fra plejeoversigten som helhed.
Stk. 5 For private plejeenheder, der ikke er en del af den kommunale forsyning, har plejeenheden pligt til at orientere Sundhedsdatastyrelsen om, at plejeenheden skal fjernes fra plejeoversigten.