Bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 22

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om overtagelsestilbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 614 af 2. juni 2025

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP)
§ 22

Tilbudsgiver eller målselskabet skal samtidig med offentliggørelsen af oplysningerne som omhandlet i § 4, § 23 og § 32, stk. 3 og 4, indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Stk. 2 Tilbudsgiver eller målselskabet skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format, jf. artikel 2, nr. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, og ledsages af følgende data:

  • 1) Det juridiske navn på det selskab, som oplysningerne vedrører.

  • 2) Selskabets identifikationskode for juridiske enheder.

  • 3) Selskabets størrelse efter kategori.

  • 4) Industrisektoren for selskabets økonomiske aktiviteter.

  • 5) Typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

  • 6) Angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Stk. 3 For at kunne opfylde kravet i stk. 2, nr. 2, skal selskabet erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.