Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 677 af 12. juni 2025

§ 8

Virksomheder, der er omfattet af kravet om deltagelse i benchmarkøvelse, jf. § 143, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal mindst én gang om året eller på Finanstilsynets forlangende sende resultaterne af beregningerne for deres eksponeringer eller positioner, som indgår i benchmarkporteføljerne, til Finanstilsynet.

Stk. 2 Benchmarkberegningerne skal sendes sammen med en redegørelse for de anvendte metoder.

Stk. 3 Benchmarkberegningerne skal sendes i overensstemmelse med modellen i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejder i henhold til artikel 78 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.