Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1138 af 18. september 2025

§ 8

Virksomheder, som indfører et energiledelsessystem eller et miljøledelsessystem, jf. § 5, stk. 2, til opfyldelse af § 3, stk. 1 eller 2, er forpligtet til at vedligeholde systemet, indtil virksomhedens næste indberetning af gyldigt certifikat, dokumentation for gennemførte energisyn eller dokumentation for indført kontrakt om energimæssig ydeevne.

Stk. 2 Virksomheder, som indgår kontrakter om energimæssig ydeevne, jf. § 5, stk. 3, til opfyldelse af hele eller dele af § 3, stk. 1 eller 2, er forpligtet til at vedligeholde en gyldig kontrakt om energimæssig ydeevne vedrørende det omfattede energiforbrug indtil virksomhedens næste indberetning af gyldigt certifikat, dokumentation for gennemført energisyn eller dokumentation for indgåelse af ny kontrakt om energimæssig ydeevne for det omfattede energiforbrug.

Stk. 3 Virksomheder, der har gennemført et energisyn, jf. forpligtelsen i § 3, stk. 2, som efterfølgende omfattes af krav om indførelse af et energiledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, er først forpligtet til at indføre et energiledelsessystem fire år efter det senest indberettede energisyn.