Energisyn skal omfatte hele virksomhedens energiforbrug, alle energibærere iberegnet. Ethvert energisyn til opfyldelse af forpligtelsen i § 3, herunder de energigennemgange, der gennemføres som del af et energiledelsessystem, jf. § 3, stk. 1, eller et miljøledelsessystem, jf. § 5, stk. 2, skal opfylde kriterierne for energigennemgange, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2 De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden i minimum 5 år med henblik på historisk analyse og udvikling i ydeevne.
Stk. 3 Et energisyn efter stk. 1, skal udføres af en ekspert godkendt til at udføre energisyn, jf. § 12.
Stk. 4 Dokumentation for overholdelse af stk. 1 skal kunne påvises efter anmodning fra Energistyrelsen eller en tredjepart, som opgaven med tilsyn af virksomheder eller eksperter er delegeret til. Udarbejdelse af energisyn eller energigennemgange efter ISO-standard »DS/EN ISO 16247 – Energiaudit«, afsnit 1-4, eller tilsvarende relevant europæisk eller international standard, vil kunne udgøre dokumentation herfor.