Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1138 af 18. september 2025

Forpligtede virksomheder
§ 3

Virksomheder med et gennemsnitlig årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, skal senest 1. august 2026 indføre og vedligeholde et certificeret energiledelsessystem, der som minimum omfatter en energigennemgang, jf. § 4.

Stk. 2 Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ i de foregående tre år, alle energibærere iberegnet, og som ikke indfører et energiledelsessystem, jf. stk. 1, skal senest 1. august 2025 og minimum hvert fjerde år herefter gennemføre et energisyn, jf. § 4.

Stk. 3 Resultater af et energisyn skal kunne overføres til kvalificerede eller akkrediterede leverandører af energitjenester, med mindre virksomheden gør indsigelse.

Stk. 4 Ved opgørelse af energiforbrug i stk. 1 og 2, medregnes kun det forbrug, hvor virksomheden anses som den endelige forbruger af energien uanset om energien er erhvervet ved køb, egenproduktion eller tilvejebragt på anden vis.

Stk. 5 Virksomheder der efter 1. august 2025 omfattes af stk. 1 og 2, skal opfylde forpligtelserne heri, senest 12 måneder efter at de omfattes.