Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder § 25

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1138 af 18. september 2025

§ 25

Teknologisk Institut varetager Energistyrelsens beføjelser, jf. §§ 12-14, om godkendelsesordningen for eksperter, der udfører energi- og klimasyn og Energistyrelsens beføjelser jf. § 22 til at føre tilsyn med godkendelsesordningen.

Stk. 2 Teknologisk Institut skal varetage de delegerede myndighedsopgaver i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik. Teknologisk Institut skal herudover opfylde de forvaltningsretlige grundprincipper om vejledning, repræsentation, aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning, samt lov om offentlighed i forvaltningen, når de træffer afgørelser inden for det delegerede område.

Stk. 3 Teknologisk Institut kan opkræve gebyr for varetagelse af de opgaver, som de har fået delegeret efter stk. 1, til administration af godkendelsesordningen, jf. § 26.

Stk. 4 Energistyrelsen fører tilsyn med Teknologisk Instituts brug af bemyndigelsen.

Stk. 5 Energistyrelsen kan til enhver tid ved skriftlig meddelelse tilbagekalde bemyndigelsen til Teknologisk Institut.